Annonce
Udland

30 er omkommet og 18 forbrændt efter busulykke i DRCongo

Junior D. Kannah/Ritzau Scanpix
En propfyldt bus kørte søndag af vejen og brød i brand i nær Kinshasa, der er hovedstaden i DRCongo.

Mindst 30 personer blev dræbt, da en bus søndag kørte af vejen og brød i flammer nær hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo, Kinshasa.

Det oplyser lokalt politi i DRCongo. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

18 andre er blevet kvæstet med alvorlige forbrændinger. Det siger David Nsiala, der er den lokale talsmand for Røde Kors.

- Det nuværende dødstal lyder på 30 personer. 18 andre har fået tredjegradsforbrændinger, siger han.

- Vi arbejder fortsat på at identificere de omkomne.

Bussen, der var fyldt til randen med passagerer og varer, var på vej fra byen Lufu til Kinshasa, da ulykken skete.

Bussens bremser svigtede, hvorfor buschaufføren mistede kontrollen over køretøjet, oplyser de lokale myndigheder.

Trafikulykken skete søndag eftermiddag lokal tid.

DRCongos præsident, Felix Tshisekedi, har sendt sine kondolencer til de omkomnes familier.

Han har samtidig aflyst sin planlagte deltagelse ved den japanske kejsers indsættelse tirsdag. Det oplyser præsidentens kontor i en pressemeddelelse.

Præsidenten beder myndigheder om at "tage vare på de sårede og sikre en værdig begravelse for de omkomne", lyder det i meddelelsen.

En såret passager oplyser, at der var flere end 100 personer om bord, da ulykken skete. Hun tilføjer, at mange omkomne og sårede er blevet forbrændt i en sådan grad, at det ikke er muligt at genkende dem.

Ulykken er sket i territoriet Mbanza-Ngungu omkring 150 kilometer fra Kinshasa.

Bussen kørte galt på Motorvej 1, der er kendt for sine mange dødelige trafikulykker.

Fatale trafikulykker er almindelige i DRCongo - særligt på grund af dårlig infrastruktur og defekte køretøjer. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Håndbold

Fejl i årstallene

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Annonce