Annonce
Rejser

3 tip til rejsevaluta

Det er ikke altid en fordel af veksle til rejsevaluta i Danmark. Tjek om muligt kursen både i Danmark og på feriestedet. Foto: Colourbox

1 Kort eller kontanter?

Det er billigst at bruge kreditkort. Når man i udlandet betaler med kort i forretninger, restauranter osv., får man typisk en bedre kurs end den, man skal betale, når man bruger kortet til at hæve kontanter i den udenlandske valuta. Desuden sparer man et eventuelt hæve- eller vekselgebyr.

Ved nogle betalinger får man valget mellem at betale i danske kroner eller den lokale valuta. Vælg altid det sidste, da er det kortudstederen - VISA, MasterCard eller tilsvarende - der bestemmer valutakursen. Vælges "danske kroner", er det den lokale bank eller brugerstedet, som sætter valutakursen, og den er stort set altid godt over dagens reelle kurs.

Uden for EU skal man nogle steder betale et gebyr for at bruge betalingskortet.

Annonce
Hvis man som kreditkortbruger i udlandet får valget mellem at betale regningen i danske kroner eller den lokale valuta, skal man altid vælge den lokale. Foto: Colourbox

2 Kort og sikkerhed

Tag to kort med på ferien. For eksempel et Visa/Dankort og et MasterCard. De to har over 30 millioner brugersteder over hele verden. Med to kort undgår man at blive afvist, hvis man en dag skal benytte et større beløb. På et Visa/Dankort må man for eksempel kun trække op til 2000 kroner per dag, mens man højst kan hæve kontanter op til 6000 kroner per dag på MasterCard Direct.

Hav kun et kort med ad gangen – læg det andet i hotellets sikkerhedsboks - så er der altid et kort i reserve, hvis et kort mistes. Mistede kort skal straks spærres. Nets døgntelefoner: +45 44 89 29 29 for Visa/Dankort og +45 44 89 27 50 for MasterCard og Visa.

Med mobilbank kan man selv på få sekunder spærre og samtidig genbestille kortet. Man kan også spærre det midlertidig, hvis man tror kortet bare er forlagt og vil dukke op igen. Når det sker, kan man selv åbne kortet igen.

3 Veksle til valuta

Tjek kursen i banker og vekselbureauer. Den er i nogle tilfælde dårligere hjemme end på rejsemålet. Husk, at der også skal betales eventuelle vekselgebyrer, når der veksles i banker.

Hæves kontanter i pengeautomater, betaler man også et gebyr, uanset om det er på Visa eller MasterCard. Har man bare brug for et lille beløb til lommepenge til en is og lignende, kan det betale sig at have kontanter med og veksle dem til den lokale valuta. Kursen er måske lidt dårligere i et vekselbureau, men ikke så meget dårligere, at det kan modsvare et hævegebyr eller bankernes vekselgebyr.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce