Annonce
Holstebro

3. g'er dumper ny aftale: - Det er synd at udelukke nogen. For mig havde det betydet, at jeg var kommet hen til noget, jeg egentligt ikke gad

Ida Tornvig Madsen mangler to eksamener, så får hun sin hue. På Holstebro Gymnasium. Hun pendler fra Ringkøbing hver dag. Det har hun valgt, fordi gymnasiet her havde en bedre musiklinje end gymnasiet i Ringkøbing. Privatfoto
Ida Tornvig Madsen bor i Ringkøbing, men går på gymnasiet i Holstebro. Den mulighed bør de unge, der kommer efter hende også have, mener hun.

Holstebro: Ida Tornvig Madsen kan være glad for, at hun kun mangler to eksamener, så får hun sin studenterhue.

For var hun en af de unge, der først nu forlader folkeskolen, og som vil blive omfattet af aftalen om en ny fordeling af landets gymnasieelever, så kunne de tre år have set helt anderledes ud.

- Jeg bor i Ringkøbing og går i skole i Holstebro, men med den nye aftale kunne jeg meget hurtigt blive fordelt til Ringkøbing Gymnasium, siger 18-årige Ida Tornvig Madsen.

Annonce

Bedre musik-linje

Det ville hun være ked af, fordi hun netop valgte Holstebro, fordi gymnasiet havde en bedre musiklinje end gymnasiet i Ringkøbing.

- Jeg synes, det er synd at udelukke nogen. For mig havde det betydet, at jeg var kommet hen til noget, jeg egentligt ikke gad, siger Ida Tornvig Madsen.

Hun kan udmærket se de gode intensioner i aftalen om at redde de små landsgymnasier og samtidig opnå en mere ligelig fordeling af elever med ikke vestlig baggrund. Hun er også helt bevidst om, at de unge heller ikke i dag har fuldstændig frit valg, i hvert fald ikke i de store byer.

- Men jeg tror bare, at man skal finde en anden metode til at holde liv i udkantsgymnasierne. Jeg ville kigge mere på taxametersystemet, foreslår Ida Tornvig Madsen, der sidder i elevrådet, var formand i 2. g og som også har været inde omkring Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Annonce

Skal føle sig hjemme

Hun synes, det er skævt, at man fordeler penge per elev, idet et gymnasium med små klasser jo har samme lærerudgift som gymnasiet med 27 elever i hver klasse.

- Det handler om at gøre de små gymnasier mere kampdygtige til at tiltrække nogle af de elever, som de større gymnasier kan få, fordi de får flere penge og kan lave rigtig mange gode tilbud.

Med "gode tilbud" mener hun udbuddet af valgfag og linjefag, men også de fysiske rammer og faciliteter - for det kigger de unge også på, når de skal vælge, hvor de vil gå tre år.

- Når man er ude at se et gymnasie, skal man føle, at det er fedt at være her. Jeg har talt med et par stykker, som har været i Holstebro, men valgte det fra, fordi det var et 70'er gymnasie, mørkt og lidt slidt, fortæller Ida Tornvig Madsen og tilføjer, at skolen siden har fået store, nye fællesarealer.

Annonce

Frafald og sabbatår

Hvad tror du konsekvensen bliver af den nye fordelingsaftale?

- Jeg tror, at flere vil falde fra. Jeg tror også, at nogen vil blive ledt over på en handelsuddannelse, hvis de ikke kan komme ind på det gymnasie, de gerne vil. Og så tror jeg, at nogen vil tage et sabbatår og prøve igen på at komme ind - året efter, siger Ida Tornvig Madsen.

Hun tilføjer:

-  Jeg var blevet ultrairriteret, hvis jeg ikke var kommet ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro For abonnenter

Den sidste mink er kørt til forbrænding, men bekymringerne er langt fra begravet: - Jeg står med et hus, der ikke kan sælges

Annonce