Annonce
Alarm 112

27-årig drabsmistænkt dansker anholdt efter biljagt på Fyn

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den mistænkte blev internationalt efterlyst, efter at 24-årig kvinde blev fundet død i bil ved Malmø torsdag.

En 27-årig dansk mand, der er mistænkt for drabet på en kvinde i Hyllie i Malmø Kommune, er blevet anholdt i Danmark efter en længere biljagt.

Det skriver Kvällsposten.

Biljagten, der endte med anholdelsen af den 27-årige mand, fandt sted på Fyn.

- Det tog lang tid. Han ville ikke standse, siger Ehm Christensen, vagtchef ved Fyns Politi ifølge Aftonbladet.

Det var svensk politi, der først oplyste, at den mistænke var blevet anholdt i Danmark.

Ehm Christensen oplyser, at biljagten fandt sted mellem klokken 19.17 og 19.52.

Flere og flere patruljer bidrog i jagten, da det stod klart, at manden ikke umiddelbart havde tænkt sig at stoppe.

Biljagten fandt sted på Fynske Motorvej fra Nyborg. Det hele endte i nærheden af Ejby, hvor politiet fik stoppet bilen.

Ifølge Fyns Politi foregik det hele forholdsvis udramatisk.

- På intet tidspunkt er det gået hurtigere end 140 kilometer i timen, siger Ehm Christensen.

Manden blev international efterlyst, efter at en 24-årig kvinde torsdag blev fundet dræbt i en bil tæt på Malmø.

Den mistænkte dansker blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i Sverige, uden at han var til stede.

Det vides endnu ikke, hvilken relation - hvis nogen - som den 27-årige mand havde til den dræbte kvinde.

Politiet ved ikke, hvordan kvinden er blevet dræbt. Hun har således hverken skud- eller knivsår på kroppen, skriver Kvällsposten.

Den 27-årige mand vil blive udleveret til svensk politi. Inden da vil han blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag, oplyser Fyns Politi, der ikke ønsker at kommentere sagen nærmere fredag aften.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce