Annonce
Kultur

26-årige Lise pakkede sin kuffert: - Jeg vidste bare, at det var der, jeg skulle være

Lise Lundme Funch flyttede ind i et værelse i lejligheden hos pianisten fra tango-orkestret, Cuarteto de Coviello, og i dag er de to kærester. Privatfoto
Fra torsdag og en uge frem kan man i Apollon i Struer se filmen "Piazzolla - The Years of The Shark" om den argentinske komponist og musiker Astor Piazzolla. Og den film har en helt særlig betydning for biografdirektør Jørn Lundme.

Struer/Buenos Aires: Astor Piazzolla var den komponist, der revolutionerede tango. I en ny film, "Piazzolla - The Years of The Shark", viser hans søn Daniel gennem private optagelser et portræt af Piazzolla som et selvsikkert, hårdnakket og passioneret musikalsk geni, der mere end noget andet elskede tangoens rytmer.

Sådan har musik det med at virke på mennesker, og på nogle mere end andre. Indtage en plads dybt i deres hjerte, fylde det med kærlighed, optage deres liv og få dem til at ændre deres liv. Det skete blandt andet for 35-årige Lise Lundme Funch, der for ni et halvt år siden flyttede permanent til Buenos Aires i Argentina efter flere kortere besøg og et mislykket forsøg på at blive i Danmark.

- Jeg pakkede bare min kuffert uden egentlig at vide, hvad jeg skulle arbejde med, eller hvor jeg skulle bo. Jeg vidste bare, at det var der, jeg skulle være, siger Lise Lundme Funch.

Annonce

Jeg pakkede bare min kuffert uden egentlig at vide, hvad jeg skulle arbejde med, eller hvor jeg skulle bo. Jeg vidste bare, at det var der, jeg skulle være.

Lise Lundme Funch

Kunne godt bo her

Hun er i øjeblikket i Danmark, hvor hun blandt andet besøger sin far, Jørn Lundme, der er biografdirektør for Apollon i Struer. Torsdag aften har filmen "Piazzolla - The Years of The Shark" premiere i biografen, og inden filmen bliver vist, kan man høre en lille introduktion til tangoens verden og livet i Argentina fra Lise Lundme Funch.

Hun var blot 23 år gammel, da hun første gang stiftede bekendtskab med den argentinske hovedstad. Hun studerede antropologi på Københavns Universitet, dengang i 2007, men hun var vant til at rejse på backpackerture, og udlængslen greb hende og satte hende på et fly til Buenos Aires, hvor hun tog 4. semester på studiet.

- Og den by gjorde noget helt specielt ved mig lige fra starten, fortæller Lise Lundme Funch.

Hun gik ud og hørte musik, dansede tango fire-fem gange om ugen, udforskede den omfattende mængde af især undergrundskunst der springer frem overalt i Buenos Aires. Hun var bidt af den konstant vibrerende by, den kulturelle smeltedigel og det latinamerikanske temperament.

- Jeg har rejst en del, men det er første gang jeg har tænkt: "Her kunne jeg godt bo". Men jeg anede ikke, at jeg tre et halvt år senere rent faktisk ville flytte derover.

Efter at være vendt tilbage for at lave feltarbejde til sin bachelor, og et par år, hvor hun forsøgte at overbevise sig selv om, at hun skulle blive i Danmark hos sin kæreste, sin familie og sin lejlighed, gav hun op og rykkede til Buenos Aires. Permanent. Her flyttede hun ind på et værelse hos en argentinsk tangopianist - og de to er kærester den dag i dag.

Lise Lundme Funchs tilværelse er i dag fuldt bygget op i Argentina. Hun har sin kæreste, en stor venneflok, masser af interesser ud over tango - og en forretning. For selvom hun fik job som antropolog, fik hun en idé, hun blev nødt til at føre ud i livet.

- Argentinerne spiser afsindigt meget brød, men det er alt sammen virkelig dårlig kvalitet. Derfor begyndte jeg at bage til mig selv, da jeg flyttede derover.

Personlige historier

Og argentinerne var vilde med hendes surdejsbrød. Derfor købte Lise Lundme Funch en lille elscooter, og tilbragte sin tid med at bage surdejsbrød, som hun blandt andet leverede til den tidligere danske ambassadør, på den lille scooter. I dag har hun en start up-virksomhed med 19 ansatte, der alle arbejder med at bage og levere surdejsbrød i hele Buenos Aires.

- Så jeg er gået fra tango til surdejsbrød, siger hun med et lille grin.

Hendes far kommer til Buenos Aires og besøger hende cirka en gang om året, og hende og kæresten kommer også til Danmark, som for eksempel nu.

- Jeg er så glad for, at min far satte filmen om Piazzolla på programmet, for jeg nåede ikke selv at se den i Buenos Aires, og andre har anbefalet den til mig flere gange, så jeg glæder mig vildt meget til at se den, siger Lise Lundme Funch.

Inden filmen starter, fortæller Lise Lundme Funch lidt om sit liv i Buenos Aires, om tango - og et par personlige anekdoter om komponisten og musikanten Astor Piazzolla.

- Min kærestes gudmor, der er inkarneret tangofan, kendte faktisk Piazzolla, så jeg kommer også til at fortælle lidt personlige historier, siger Lise Lundme Funch.

Astor Piazzolla

Astor Pantaleón Piazzolla var en argentinsk tangokomponist og dirigent. Han revolutionerede den traditionelle tangomusik til det, der i dag kaldes "nuevo tango", hvor elementer fra jazz og klassisk musik fusioneres med tango.

Piazzolla levede fra 1921 til 1992 og optrådte ofte selv med sine egne kompositioner med flere forskellige ensembler.

Han spillede bandoneón, en særlig argentinsk variant af en harmonika, og Piazzolla komponerede i sin tid mere end 400 tangoer, balletter, symfonier og kammermusik samt en strygekvartet.

En af fornøjelserne

Med en datter i tangoens hjemland har Jørn Lundme selvfølgelig besøgt Buenos Aires en del gange, og her er musik blandt andet i hovedsædet.

- Musik er en af de ting, som jeg nyder vældig meget, når jeg er i byen, siger han.

Det gælder både tangomusik, men også en masse andet.

- Der bor 13 millioner mennesker i Buenos Aires, så der sker utrolig meget musikalsk, og man kan nemt finde en masse forskellige tangofortolkninger, for eksempel tango-ballet, hvor musik og rytmer bliver brugt i fusion med en anden genre. Jeg har også siddet på et lille spisested, hvor en trio spillede swingmusik fra Woody Allens film, siger Jørn Lundme.

Derfor kendte biografdirektøren naturligvis også til Astor Piazzolla, og så derfor en mulighed for at bringe tangoens mester til Struer med den nye film.

- Det er jo en af mine fornøjelser ved at drive en biograf. Vi har mulighed for at booke og vise film, der ikke er så kommercielle som mange andre.

Biografdirektøren har dog ikke noget imod de store blockbuster-filmen, der som regel er dem, der tjener de fleste penge hjem.

- Jeg er meget tro mod Marvel og Disney og de andre store filmproducenter, for jeg vil gerne viderebringe folks glæde over en film, selvom jeg måske selv har større glæder ved andre film. En af de gode ting ved at drive en biograf er, at man kan være tro mod alle sine publikummer, uanset deres smag, siger han.

"Piazzolla - The Years of The Shark" har premiere i Apollon torsdag klokken 16.15.

Udover tango, kunst og brød er Lise Lundme Funch også glad for percussion, som hun dyrker i sin fritid i Buenoes Aires. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce