Læserbrev

25000 EU-lobbyister. De bør registreres

Foto: Lars Aarø. Fokus

Debat: Der er titusindvis af lobbyister, der arbejder i Bruxelles for at påvirke de beslutninger, som EU-politikerne træffer. Det er på tide at vi får et lobbyregister, så borgerne kan vide, hvilke interesser deres politikere bliver påvirket af.

Der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj. Her skal vi vælge de mennesker, der skal repræsentere os i lovgivningsmaskinen i EU. Men ud over politikerne er der en masse virksomheder og NGO’er der via lobbyister forsøger at påvirke lovgivningen med argumenter og synspunkter. Faktisk er der ifølge organisationen Transparency International mindst 25.000 lobbyister i Bruxelles.

EU er vigtig for de mange virksomheder, der bliver påvirket af regler om for eksempel hvilke typer lån en bank må udstede, eller hvilke kemikalier en tøjproducent må tilføre et par jeans. Det er helt fair, at de virksomheder, der bliver påvirket af EU også har en holdning til de love, som politikerne vedtager. Ligesom forskellige NGO’er som for eksempel Greenpeace også har lobbyister, der taler med politikere. Men vi må have frem i lyset, hvem der påvirker de beslutninger, der træffes i EU.

Jeg mener, vi skal have et lobbyregister, hvor alle lobbyfirmaer skal registrere sig og fortælle hvor mange lobbyister de har, hvor mange penge de bruger, og hvem de mødes med. Så kan borgerne se hvem deres politiker mødes med og måske bliver påvirket af.

Hvis EU skal have legitimitet, er det vigtigt at få styrket den demokratiske kontrol. Vi vil ikke have lukkede møder og korridorsnakke, hvor man ikke kan få indsigt i baggrunden for de beslutninger, der træffes. Vi vil have åbenhed. Lad os bruge valget den 26. maj til at få vedtaget et obligatorisk lobbyregister for EU.

0/0
Annonce
Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Læserbrev

Miljø. EU skal i den grønne førertrøje den 26. maj

Annonce