Annonce
Holstebro

24-årige Frederik sælger græskar: - Jeg har haft det som hobby siden jeg var seks år gammel

- Regner man timelønnen ud, skulle man nok finde noget andet at lave, men det er sjovt, og det er derfor, jeg gør det, fortæller frederik Gaarden. Foto: Morten Stricker
Frederik Gaarden har græskardyrkning som hobby. Det har han haft siden han var helt lille. I år er første år, han dyrker afgrøden i Vestjylland.

Vind: Man skal nærmest være blind, hvis man som bilist på Skjernvej, ikke har set de tusindvis af pang-farvede græskar, der lyser et lille markstykke op - der, hvor Skjernvej møder Agerfeldtvej, sydøst for Vind.

Placeringen er helt bevidst. For der skulle gerne gro sig en lyst fast til at komme ud og selv-plukke græskarene blandt de bilister, der dagligt kører forbi marken.

Det har 24-årige Frederik Gaarden håbet på, siden han i april lagde 30 forskellige sorter i jorden - med henblik på årets Halloween-salg. Og noget tyder på, at vestjyderne har taget pluk-selv græskarrene til sig.

- Der var vel 7000 græskar, da jeg åbnede for salget den 10. september. Og nu er der måske 2000 tilbage, siger Frederik Gaarden.

Den 24-årige græskar-sælger kommer oprindeligt fra Horsens-området, men fik for halvandet år siden arbejde som fodermester på kvæggården Voldsted ved Vind.

Siden han var helt lille, har han plantet græskar:

- Jeg har haft det som hobby siden jeg var seks år gammel, hvor jeg fik min første køkkenhave af mine forældre, siger han.

Først havde han to kvadratmeter, da han blev syv udvidede han til ti kvadratmeter, så 20. Sådan gik det i nogle år.

- I starten solgte jeg bare grøntsagerne til mine forældre. Men for otte år siden, havde jeg for meget til, at vi selv kunne nå at spise det, og så begyndte jeg at sælge kartofler ved vejen, siger han.

For tre år siden startede han op med pluk-selv græskar - på fire marker, som han lejede af landmænd i Horsens-området. Der var 4000 kvadratmeter hvert sted. Alle markerne lå ud til en stor vej - med en lille sidevej man kunne holde ind og parkere på.

- Men da jeg så fik arbejde heroppe, blev det for meget at have fire marker. Så jeg slog dem sammen til én stor på halvanden hektar, siger han og tilføjer:

- Og i år skulle vi så se, om vi også kunne sælge græskar til vestjyderne, siger han.

Annonce
Den 24-årige græskar-sælger kommer oprindeligt fra Horsens-området, men fik for halvandet år siden arbejde som fodermester på kvæggården Voldsted ved Vind. Foto: Morten Stricker

Udfordringen

Det lader indtil videre med at være lykkes ret godt. Så godt, at han planlægger at udvide marken, som han har lejet af sin nuværende arbejdsgiver til næste år, så den bliver en halv gang større.

Det er nu ellers ingen guldgrube, for græskarrene egner sig ikke til de kolde danske forhold. Og der er mange arbejdstimer i at holde marken:

- Når de skal renses og plukkes, bruger jeg alt min fritid på det. Det er en besværlig afgrøde. Men det er også udfordringen i det, der gør det sjovt og de er rigtig flotte at gå og plukke, siger han og tilføjer:

- Regner man timelønnen ud, skulle man nok finde noget andet at lave, men det er sjovt, og det er derfor, jeg gør det. Og så er det jo en afgrøde, som er ret egnet til pluk-selv, siger han.

- Der var vel 7000 græskar, da jeg åbnede for salget den 10. september. Og nu er der måske 2000 tilbage, siger Frederik Gaarden.Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];