Annonce
Vinderup

2019 blev et stille år for marinaen

2020 bliver et langt mere spændende år, når det handler om udviklingen på Handbjerg Marina, lover bestyrelsesmedlem Johannes Ruby. Arkivfoto
Der er mere spræl i udviklingen i 2020, lover bestyrelsesmedlem på Handbjerg Marina om et "lettere kedeligt" 2019.

Handbjerg: Lige siden marinaen i Handbjerg blev indviet den 17. maj 2014, er det gået én vej - fremad. Antallet af arrangementer, besøgende, sejlere, bådpladser og initiativer er vokset stødt henover årene.

Men 2019 blev året, hvor marinaen lå i stilvande.

- Det har været et år, hvor vi har trådt lidt vande med hensyn til aktiviteter på havnen. Der er ikke sket så meget nyt. Det har på sin vis været et lidt kedeligt driftsår, siger Johannes Ruby, bestyrelsesmedlem i Handbjerg Marina.

Antallet af besøgende på marinaen kunne ifølge bestyrelsesmedlemmet lige præcis snige sig op på 100.000. Men det er ikke lige så højt, som sidste år, hvor vejret var bedre.

Annonce
På marinaen i Handbjerg arbejdes der med "store planer" i 2020. Arkivfoto

Flere sejlere

Helt stilstand har der dog ikke været.

For tilkomsten af den nye bro - som stod færdig sidste år - har afstedkommet en vækst i antallet af sejlere.

- Vi har haft en stigning på udlejning af pladserne på 39 procent. Det er 20-25 nye sejlere, vi har fået i år, siger han.

Det er blandt andet den nye bro, som har plads til 55-fods både, som er et populært sted at lægge til:

- Vi har 24 pladser ved broen i alt, og der er vel seks til syv pladser tilbage nu. Det er både folk, der rykker med over, og nye folk, siger han.

De store planer

Langt mere spændende kommer 2020 dog til at se ud, lover Johannes Ruby, der sammen med resten af bestyrelsen og andre lokale arbejder på flere projekter.

- Næste år regner vi virkelig med, at der kommer til at ske en masse nye tiltag, siger Johannes Ruby.

Der er blandt andet planer om en udvidelse af vinterbadeklubbens faciliteter. Men den største plan i støbeskeen er dén, der handler om et nyt sejlerhus:

- Vi skal have bygget et sejlerhus-, aktivitetshus og nye badefaciliteter, der samlet har arbejdstitlen "Limfjordens Refugium" - det bliver kæmpestort og kommer til at indeholde mange ting, men mere kan jeg ikke sige om det, før vi har vi har fået styr på, hvor mange penge, vi kan få fundraiset til det, siger han.

Bådhotellet

I 2018 blev projektet med bådhotellet søsat. Tanken var, at turister og andre interesserede kunne hygge sig med at overnatte på en båd i en eller flere dage.

Konceptet har dog aldrig rigtig fået vind i sejlene - heller ikke i 2019. Udfordringen er størst i, at for få melder deres både til:

- Det er af de indsatsområder, vi skal have gjort noget mere ved, for lige nu har vi kun fem både, og det er for lidt i forhold til den vækst, vi gerne vil have, siger han og tilføjer:

- Mange betragter stadig deres båd som ret privat, så den holdning skal vi forsøge, om ikke vi kan tø lidt op, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];