Annonce
Ulfborg/Vemb

200 har tilmeldt sig pigernes Knæk Cancer-spisning: - Det er virkelig overvældende

Liv Bro (til venstre) og Anna Sønderbo er ude på en af deres sidste ture for at samle ind til det amerikanske lotteri, der hvert år er i forbindelse med deres indsamling til Knæk Cancer. Her på besøg hos Dagli'Brugsen i Sdr. Nissum, hvor uddeler Peer Viborg overrækker. Foto: Jan Briks
Liv Bro og Anna Sønderbo har brugt det meste af efterårsferien på at gøre klar til den Knæk-Cancer-spisning, der nu efterhånden er blevet en tradition i Thorsminde.

Thorsminde: Det startede 2017. To lokale piger fra Thorsminde på dengang otte og ti år havde fået dén ide, at de ville holde en stor fællesspisning for at samle ind til Knæk Cancer. 140 mødte op. 75.043 kroner blev samlet ind.

Succesen gentog pigerne igen året efter, og fredag den 25. oktober er tredje gang, arrangementet finder sted i Mindbocentret i Thorsminde.

Denne gang er antallet af forhåndstilmeldte på 200.

- Det er virkelig overvældende, for vi har været noget senere ude med det i år end normalt, hvor vi plejer at starte forberedelserne en halv måned før, vi har gjort i år, så vi havde slet ikke regnet med, at så mange kom med, siger nu 12-årige Liv Bro, der med sin indsamlings-partner, 10-årige Anna Sønderby, i dag er på de sidste besøg rundt om i lokalsamfundet for at samle præmier ind til fredagens amerikanske lotteri.

I år har godt 100 sponsorer spyttet i kassen, så der i alt er 140 gaver - mod 80 gaver det første år.

Peer Viborg, der er brugsuddeler i Dagli'Brugsen i Sdr. Nissum, har givet fire gavekort til lotteriet. Det er en tilbagevendende foræring:

- Jeg kan huske, da pigerne kom for tre år siden og ydmygt spurgte, om jeg ville give noget. Bare den gejst og det engagement, de kom med, var jo ikke til at stå for, siger han.

Og det er mange andre enige med ham i. Pigernes tur rundt for at skaffe sponsorater har sendt dem forbi flere butikker i Holstebro - og det er primært efterårsferien, der er blevet brugt på indsamlingen.

Annonce
De har haft en lignende indsamling sidste år og året før. Det er efterhånden blevet en tradition for de to piger - det arrangement, der i år har samlet 200 forhåndstilmeldte deltagere. Foto: Jan Briks

Gør det selv

Torsdag aften, før det hele går løs, er pigerne nu ankommet til Mindbocentret, hvor der skal pyntes, dækkes op og gøres klar til den store fest.

Begge går de og pynter op, mens Livs mor Vibeke Krog Bro fortæller:

- Vi to mødre var i år begge i nye job. Så vi havde i vores stille sind måske lidt tænkt, om vi skulle hoppe et år over. Men det syntes pigerne i hvert fald ikke, og vi kan jo alligevel ikke sidde gejsten overhørig. Og om vi havde sagt god for det eller ej, havde de gjort det alligevel. Der ligner de deres mødre, griner hun.

Pigerne er over årene også begyndt at tage mere ansvar for arrangementet. Og kontakter nu selv de butikker og firmaer, de tror, der ligger sponsorater i.

- Jeg spurgte Liv her den anden dag, om ikke vi snart skulle få skrevet ud til et bestemt firma. Så svarede hun, at det havde hun da gjort, griner Vibeke Krog Bro.

Travl hverdag

I hverdagen har pigerne, der går i henholdvis femte og syvende klasse på Staby Skole, hver deres at se til. Anna går til fodbold, og Liv er i gang med gymnastikken.

Derfor er det på mange måder en gave, når de tre uger om året sætter alt til side for at være sammen om projektet:

- Vi har begge meget at se til, så vi glæder os altid til at være sammen, siger Liv Bro.

Det hele værd

Hvor mange timer, der hvert år bruges på arrangementet, er et uoverskueligt regnestykke. Men de gør det, fordi det føles rigtigt:

- Mange af vores venner har mistet folk, de kender til sygdommen, og vi kan jo se, hvordan det påvirker dem, siger Anna Sønderbo.

Det gør det hele værd.

- Det er da lidt hårdt, men på den gode måde, og når man er færdig, glæder man sig altid bare til næste år, siger Liv Bro og begynder på en ny række servietter på bordet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce