Annonce
Struer

19 har allerede søgt seniorpension i Holstebro

Om et års tid er det meningen, at ATP skal administrere en ny seniorpension, men indtil videre er det stadigvæk de kommunale jobcentre, du skal henvende dig til, hvis du opfylder betingelserne. Arkivfoto
Ny ordning giver nedslidte borgere mulighed for at søge om seniorpension.

Nordvest: Siden 1. januar har der været mulighed for at søge seniorpension, hvis man opfylder en række helt konkrete betingelser og har lægeerklæring på, at arbejdsevnen er nedsat til under 15 timer om ugen.

- Og folk skal selvfølgelig have den seniorpension, de har krav på, siger formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune, Lars Stampe (S), og fortæller, at der jobcentret i Holstebro allerede har modtaget 19 ansøgninger.

I Struer Kommune har medlemmerne af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget indtil videre blot fået en orientering om de nye regler.

- Vi har fået den nye bekendgørelse om seniorpension fra ministeriet og skal selvfølgelig overholde loven, fortæller udvalgsformanden, John Christoffersen (S).

- Men så vidt vi kan vurdere, er det ikke umiddelbart en mulighed, vi vil gøre noget aktivt for at gøre opmærksom, fortæller han.

- Om et års tid er det meningen, at ordningen skal administreres af ATP, så det er jo kun midlertidigt, at vi skal forholde os til den ude i kommunerne, siger han.

I Lemvig forventer formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Kenneth Bro (S), at få bedre overblik over konsekvenserne af den nye ordning, når udvalget bliver samlet til et møde vinterferien.

Men generelt ser han frem til, at ordningen bliver mere kendt blandt dem, der kan få gavn af den i Lemvig Kommune.

- Der er jo en stor gruppe her i Nordvestjylland, som er nedslidte efter mange års arbejde på enten slagterierne eller i fiskeriet, og det er måske så groft sagt, at de har været jagtet af jobcentrene. Men de er hele tiden blevet bedt om at søge nye udfordringer og over i andre erhverv. Det slipper de nu for, hvis de opfylder betingelserne og kan få seniorpension, og det er jo flot, mener han.

Annonce

Så vidt, vi kan vurdere, er det ikke umiddelbart en mulighed, vi vil gøre noget aktivt for at gøre opmærksom.

John Christoffersen, formand, social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget, Struer Kommune

Ganske få i fast arbejde

I Holstebro Kommune kan formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Lars Stampe (S), da også konstatere, at det primært er medborgere, som enten er i flexjob eller på vej gennem et afklaringsforløb, der har meldt sig med en anmodning om at få tildelt en seniorpension.

Dette er helt i overensstemmelse med forventningerne, da ordningen blev vedtaget af et flertal i Folketinget, som bestod af mandaterne fra den tidligere regering og med opbakning fra både Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Beskæftigelseministeriet vurderede dengang, at det ville være færre end 565 personer om året, der ville være berettigede til at træde direkte ud af et fast arbejde og over på en seniorpension.

- Langt de fleste af de cirka 17.000 danskere, som over seks år ville være berettigede til en seniorpension på et sted mellem 16.000 og 19.000 kroner, vil allerede være i enten fleksjob, på sygedagpenge eller inde i et afklaringsforløb, lød vurderingen fra ministeriet.

Staten betaler

- Nu må vi så se, hvordan det udvikler sig, siger formanden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget i Struer Kommune, John Christoffersen (S) med en forventning om, at det ikke vil belaste de kommunale budgetter, at der nu er mulighed for at komme på seniorpension, hvis man opfylder betingelserne.

- Vi får udgifterne dækket ind efter nogle forholdstal, og så må vi jo se, hvordan det ender. Hvis det bliver vurderet, at der burde være 50 i Struer Kommune, som har krav på en seniorpension, og vi så får 100, kan det måske blive noget, vi må finde penge til på budgettet, forklarer han med en forventning om, at det bliver staten, der betaler regningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce