x
Annonce
Struer

19 har allerede søgt seniorpension i Holstebro

Om et års tid er det meningen, at ATP skal administrere en ny seniorpension, men indtil videre er det stadigvæk de kommunale jobcentre, du skal henvende dig til, hvis du opfylder betingelserne. Arkivfoto
Ny ordning giver nedslidte borgere mulighed for at søge om seniorpension.

Nordvest: Siden 1. januar har der været mulighed for at søge seniorpension, hvis man opfylder en række helt konkrete betingelser og har lægeerklæring på, at arbejdsevnen er nedsat til under 15 timer om ugen.

- Og folk skal selvfølgelig have den seniorpension, de har krav på, siger formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune, Lars Stampe (S), og fortæller, at der jobcentret i Holstebro allerede har modtaget 19 ansøgninger.

I Struer Kommune har medlemmerne af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget indtil videre blot fået en orientering om de nye regler.

- Vi har fået den nye bekendgørelse om seniorpension fra ministeriet og skal selvfølgelig overholde loven, fortæller udvalgsformanden, John Christoffersen (S).

- Men så vidt vi kan vurdere, er det ikke umiddelbart en mulighed, vi vil gøre noget aktivt for at gøre opmærksom, fortæller han.

- Om et års tid er det meningen, at ordningen skal administreres af ATP, så det er jo kun midlertidigt, at vi skal forholde os til den ude i kommunerne, siger han.

I Lemvig forventer formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Kenneth Bro (S), at få bedre overblik over konsekvenserne af den nye ordning, når udvalget bliver samlet til et møde vinterferien.

Men generelt ser han frem til, at ordningen bliver mere kendt blandt dem, der kan få gavn af den i Lemvig Kommune.

- Der er jo en stor gruppe her i Nordvestjylland, som er nedslidte efter mange års arbejde på enten slagterierne eller i fiskeriet, og det er måske så groft sagt, at de har været jagtet af jobcentrene. Men de er hele tiden blevet bedt om at søge nye udfordringer og over i andre erhverv. Det slipper de nu for, hvis de opfylder betingelserne og kan få seniorpension, og det er jo flot, mener han.

Annonce

Så vidt, vi kan vurdere, er det ikke umiddelbart en mulighed, vi vil gøre noget aktivt for at gøre opmærksom.

John Christoffersen, formand, social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget, Struer Kommune

Ganske få i fast arbejde

I Holstebro Kommune kan formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Lars Stampe (S), da også konstatere, at det primært er medborgere, som enten er i flexjob eller på vej gennem et afklaringsforløb, der har meldt sig med en anmodning om at få tildelt en seniorpension.

Dette er helt i overensstemmelse med forventningerne, da ordningen blev vedtaget af et flertal i Folketinget, som bestod af mandaterne fra den tidligere regering og med opbakning fra både Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Beskæftigelseministeriet vurderede dengang, at det ville være færre end 565 personer om året, der ville være berettigede til at træde direkte ud af et fast arbejde og over på en seniorpension.

- Langt de fleste af de cirka 17.000 danskere, som over seks år ville være berettigede til en seniorpension på et sted mellem 16.000 og 19.000 kroner, vil allerede være i enten fleksjob, på sygedagpenge eller inde i et afklaringsforløb, lød vurderingen fra ministeriet.

Staten betaler

- Nu må vi så se, hvordan det udvikler sig, siger formanden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget i Struer Kommune, John Christoffersen (S) med en forventning om, at det ikke vil belaste de kommunale budgetter, at der nu er mulighed for at komme på seniorpension, hvis man opfylder betingelserne.

- Vi får udgifterne dækket ind efter nogle forholdstal, og så må vi jo se, hvordan det ender. Hvis det bliver vurderet, at der burde være 50 i Struer Kommune, som har krav på en seniorpension, og vi så får 100, kan det måske blive noget, vi må finde penge til på budgettet, forklarer han med en forventning om, at det bliver staten, der betaler regningen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce