112

19-årig dømt for forsøg på vold: Forsøgte at ramme Rasmus Paludan med et æg

Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs afholdt lørdag den 6. april demonstration i Asagården, hvor en person nu er blevet dømt for forsøg på vold mod partilederen. Arkivfoto: Foto: Morten Stricker.
Tolken havde samme navn som en kendt bokser, forsvareren som en legendarisk udenrigskorrespondent, og klienten blev dømt for forsøg på vold mod Rasmus Paludan, da denne var i Holstebro i april.

Holstebro: Advokat Ib René Laursen burde egentlig være glad.

Godt nok blev hans klient dømt, men han slap med en betinget straf, og kan dermed genoptage sit liv som hidtil.

Alligevel nager det advokaten, at sagen overhovedet er kommet for retten:

- Der kommer en anmeldelse fra en person med tilknytning til Rasmus Paludan. Politiet foretager grundlæggende ikke nogen efterforskning. Bevismaterialet består i videoklip, som anmelderne selv har optaget. Der er i sagen ikke ført bevis for, at min klient ville ramme Rasmus Paludan med et æg, der ikke ført bevis for, at han skulle være blevet ramt. Mon ikke, at Stram Kurs ville have foreviget det på video, hvis han var blevet ramt bare det mindste? Det tror jeg, lød det fra Ib René Laursen i retten.

Han gik efter en frifindelse af sin klient, en 19-årig mand fra boligområdet Trekanten.

- Den her sag kunne og burde være klaret med et tiltalefrafald, lød det efterfølgende fra advokaten, der på udtalen deler fornavn med den legendariske DR-korrespondent Ib Rehné Olsen, der huserede i Cairo i en årrække.

Knuser i hånden

Sagen, der ifølge advokaten aldrig burde have været en sag, begyndte tilbage den 6. april, da Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs demonstrerede i Trekanten.

Faktisk mener Ib René Laursen overhovedet ikke, at man kan kalde Rasmus Paludans besøg i boligområdet for demonstration - omend det var anmeldt som sådan.

- Det er sætte nogen op på en piedestal at betegne det som en demonstration, lød det fra ham i retten.

Men under demonstrationen havnede den 19-årige tiltaltes onkel i et skænderi med Paludan. Og i forbindelse med skænderiet hiver den 19-årige tiltalte et æg op af lommen.

- Jeg havde bare ægget i hånden. Jeg ville bare tiltrække mig noget opmærksomhed for at beskytte min onkel, forklarede den 19-årig i retten via sin tolk, der delte navn med den legendariske bokser Muhammed Ali.

Til politiet har den 19-årige i forbindelse med, at han bliver sigtet for forsøg på vold, dog forklaret, at han er stor modstander af Paludans politik, og at han havde besluttet sig for at kaste et æg mod partilederen for Stram Kurs, når han kom til Trekanten.

Uanset hensigten med ægget, når den 19-årige aldrig at kaste det.

Det knuser i den 19-åriges hånd, men på videoen af episoden kan man se, at han løfter hånden i en kastebevægelse, inden han bliver standset af omkringstående. Og netop det, at han løfter hånden og lægger an til et kast, valgte retten at lægge til grund for, at den 19-årige havde til hensigt at kaste ægget mod Paludan, og derfor blev det betragtet som forsøg på vold.

Min klare opfattelse

Offeret i sagen, Rasmus Paludan, vidnede selv i sagen via videolink.

- Jeg var af nogle lokale blevet bedt om at komme og holde en demonstration i Holstebro, for at vise, at det ikke er alle i det udsatte boligområde Asagården, der går ind for ytringsfrihed, forklarede Rasmus Paludan.

Han mener, at videomaterialet og æggeepisoden bare beviser hans tese. Også selv om han, med egne ord, kun fik lidt æg på tøjet;

- Det var, og det er min klare opfattelse, at han (tiltalte red.) forsøgte at kaste ægget efter mig.

Domsmandsretten valgte at taksere forsøget på æggekast som forsøg på vold, der udløste en straf på 14 dages fængsel.

Straffen blev dog gjort betinget af blandt andet den unge mands personlige forhold, og det faktum, at det var første gang, at han havde været i kontakt med loven.

Den dømte har valgt at udbede sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce