x
Annonce
Indland

1800 danskere er strandet i udlandet og vil hjem til Danmark

Bente Lindegaard/Ritzau Scanpix
Indien, Kenya og Dubai i De Forenede Arabiske Emirater er seneste lande, hvor det er svært at rejse hjem fra.

Omkring 1800 danskere er strandet i udlandet og vil hjem til Danmark.

Det fortæller direktør Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriets Borgerservice på et pressemøde onsdag eftermiddag. Det er en stigning fra 1300 personer tirsdag.

Blandt andet er omkring 300 danskere strandet i Peru, hvor der arbejdes på at finde en løsning til at få dem hjem.

I Filippinerne er der fundet en løsning, da der bliver sendt et fly afsted, som skal fragte de mere end 200 strandede danskere hjem.

- Flyet til Filippinerne regner vi med at komme i weekenden. Vi arbejder fortsat på at få et til Peru, men det er hundesvært at komme ind til Peru, siger Erik Brøgger Rasmussen på pressemødet.

I Peru er udfordringen, at landet kun tillader, at der afgår et fly fra landet om dagen, og omkring 10.000 europæere er strandet.

Erik Brøgger Rasmussen understreger, at det bliver ved at stramme til med grænselukninger verden over.

Han nævner Indien, Kenya og Dubai i De Forenede Arabiske Emirater som de seneste steder, der har lukket mere eller mindre ned for flyrejser.

Til gengæld er det et lille lyspunkt, at det muligt at finde flyafgange i et land som Spanien, der ellers er lukket mere eller mindre ned.

At det er snerper til med at komme hjem, kan også ses på aktiviteten i Københavns Lufthavn.

På en normal normal dag for et år siden ankom 450 fly om dagen. Det er onsdag faldet til otte.

- Det er to procent af, hvad der kom på en normal dag for et år siden. Det lyder helt vildt, men verden er nu fuldstændigt lukket, og vejen til Danmark er lukket, siger Erik Brøgger Rasmussen.

- Men der kommer fortsat danskere hjem. De otte fly, der kommer ind i dag, har trods alt 800 danskere med, siger han.

Erik Brøgger Rasmussen fortæller på pressemødet, at der er travlhed hos Udenrigsministeriets Borgerservice med at håndtere situationen med strandede danskere.

Derfor opfordrer han pårørende til strandede danskere til at tænke sig om en ekstra gang og vurdere, om det er nødvendigt at ringe ind med spørgsmål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce