Udland

18 år efter 11. september - USA lover aldrig at glemme

Mark Wilson/Ritzau Scanpix
Trump: "Det er den dag, som er blevet gentaget i Jeres erindring tusinde gange."

Personer, som var for unge til at huske, hvordan de mistede et eller familiemedlemmer 11. september 2001, nedlagde onsdag kranse ved ground zero på Manhattan, da USA mindedes ofrene for det værste terrorangreb på amerikansk jord.

- 18 år. Vi vil aldrig glemme. Vi kan ikke glemme, sagde Bud Salter, som mistede sin søster Catherine.

På mindedagen nedlagde præsident Donald Trump en krans ved Pentagon, hvor han i en tale til pårørende kaldte 11. september for "Jeres årsdag for personligt og evigt tab".

- Det er den dag, som er blevet gentaget i Jeres erindring tusinde gange. Det sidste kys, den sidste telefonsamtale. Den sidste gang med de værdifulde ord: "Jeg elsker dig", sagde præsidenten.

Nær Shanksville i Pennsylvania, det tredje sted, hvor et fly styrtede ned under terrorangrebet, mindedes vicepræsident Mike Pence den flybesætning og de passagerer, som overmandede flykaprerne.

Dermed beskyttede de Pence og andre, som opholdt sig i kongresbygningen i Washington.

- Jeg vil altid tro på, at jeg og mange andre i vores lands hovedstad var i stand til at gå hjem og omfavne vor familier den dag på grund af det mod og den selvopofrelse, som Jeres familiemedlemmer udviste, sagde Pence, som var medlem af Kongressen for Indiana i 2001.

Efterforskere af angrebet har konkluderet, at selvmordspiloten i flyet, som styrtede ned, var på vej mod Washington, skriver AP.

I New York var Parboti Parbhu med til at læse navnene op på de mange ofre for angrebene, som i alt kostede næsten 3000 mennesker livet. Derefter sagde hun mindeord om sin søster, Hardai, fra et podium på ground zero.

- Selv efter næsten to årtier er der ingen måde, hvorpå man rigtigt kan sige farvel, sagde hun.

Jacob Campbell, som var ti måneder, da han mistede sin mor Jill Maurer-Campbell, for 18 år siden, siger, at hans generation ikke har nogen erindring om, hvad der skete.

- Men jeg føler en forbindelse til den dag, som ingen af dem, som jeg går i skole med, rigtigt kan forstå, siger han.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce