Annonce
Indland

160 personer har taget vandscooterbevis efter dødsulykke

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Krav om vandscooterbevis blev indført i kølvandet på en dødsulykke i Københavns havn. 160 har taget beviset.

Selv om det først fra næste år er lovpligtigt at have et særligt bevis, hvis man vil drøne ud over vandet på en vandscooter, så har 160 personer nu bestået kurset og fået sig et vandscooterbevis.

Det oplyser Søfartsstyrelsen til DR Syd.

Kravet om vandscooterbevis blev indført efter en dødsulykke i Københavns havn i maj 2017, hvor to amerikanske kvinder mistede livet, da en vandscooter kolliderede med deres båd.

Sten Emborg, der er specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd under Søfartsstyrelsen, er tilfreds med, at 160 personer har taget kurset.

- Vi mener, at uddannelse er en vigtig måde at forebygge ulykker på, siger Sten Emborg til DR Syd.

Ifølge Sten Emborg er der ikke nogen opgørelser over, hvor mange vandscooter-sejlere der er herhjemme. Men han vurderer, at der er mellem 1000 og 2000.

- Det er klart, at der er et stykke vej igen, indtil alle har taget det. Men det er et nyt bevis, som folk skal lære at kende, siger Sten Emborg.

En ung vandscooterfører mistede 6. maj 2017 herredømmet over sin maskine.

I Københavns havn fløj det kraftfulde fartøj derefter gennem luften og ramte med høj fart en lille udlejningsbåd.

I båden sad syv unge amerikanske kvinder, og to af dem blev dræbt.

I Østre Landsret blev den 25-årige vandscooterfører straffet med to et halvt års fængsel i sagen.

Under sagen kom det frem, at den dømte i minutterne forud for kollisionen foretog en stribe hasarderede handlinger.

Blandt andet sejlede han på et tidspunkt med stor fart direkte mod en speedbåd. Først i allersidste sekund undveg han, så de ombordværende blev oversprøjtet af vand.

Det kom også frem, at han sejlede fire-fem gange hurtigere end tilladt, og at han tilsyneladende ignorerede henstillinger fra andre i havnen, hvor sejlads med vandscooter i øvrigt er forbudt.

Den dømte havde intet førerbevis til vandscooter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce