x
Annonce
Holstebro

16-årig mister kvie: Blev spist levende - og nok af en ulv

Det er en kvie på cirka 300 kilo, som er dræbt ved det formoede ulveangreb ved Råsted. Bemærk, at den ligge i et fugtigt område, hvor benene er sunket i - og store mængder blod tyder på, at ulven har spist af kvien, mens hjertet pumpede og den fortsat var i live. Privatfoto: Bo Christensen
Familie ved Råsted er helt overbevist om, at det er ulv, der ved højlys dag spiste af en kvie, der afgræssede naturområde.

HOLSTEBRO: De seks kvier gik på en mark nær Råsted Lilleå torsdag formiddag. Torsdag aften fandt Bo og Jacob Christensen den ene dræbt.

- Den er bidt i hovedet og halsen og der er spist meget af ryggen. Den er dræbt i løbet af dagen, og vi er slet ikke i tvivl om, at det er en ulv, der har været på spil. Vi ser ofte ulve i området, siger Bo Christensen, der bor på Gl. Råstedvej cirka 300 meter fra Råsted Plantage og cirka to kilometer syd for golfbanen.

Den dræbte kviekalv var sammen med fem andre kalve sat ud for at pleje et naturområde på en mark ned mod Råsted Lilleå - og bag et helt nyt strømhegn, som blev sat op for en uge siden.

Den dræbte kvie var et barskt syn.

- Kvien var jaget ud i et fugtigt område nær åen, hvor den var sunket i med alle fire ben. Og det ser ud til, at ulven har spist af den, mens den var i live. Hvis kvien var død først, ville der ikke være så meget blodudtræk i de stor kødsår, siger Bo Christensen.

Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen fra Naturstyrelsen Vestjylland var torsdag aften forbi for at se det dræbte dyr.

- Jeg kan bekræfte, at det ser ud til at være dræbt af et rovdyr, siger Jens Henrik Jakobsen, som tog DNA-prøver for at få undersøgt, om det var en ulv.

- Det er i hvert fald et stort dyr, der har dræbt kvien, og det er ikke usandsynligt, at det er en ulv, siger Jens Henrik Jakobsen, der ikke før oplevet, at en kvie er blevet dræbt af et stort rovdyr.

- Men det uheldige er, at den bliver fanget i et område med blød bund, siger vildtkonsulenten, der ellers ikke har observeret ulveangreb på husdyr siden flere angreb på får ved Lystbækgård omkring påsken.

Annonce

16-årig ejer dyrene

Familien ser ofte ulve i området nær Råsted Plantage.

- Vi ser ugentlig ulve på vore vildtkameraer, og en nabo har set en ulv ved højlys dag, fortæller Bo Christensen.

Det er Bo Christensens 16-årige søn Jacob, som ejer kvierne og feder dem op med henblik på slagtning - og hvor de så afgræsser områder om sommeren.

Kvierne er sat ud for tre uger siden på et areal, som kommunen har ønsket afgræsset, og hvor der er hel nyt elektrisk hegn på tre sider.

- Men kommunen har ikke ønsket elhegn med mod Råsted Lilleå - blandt andet af hensyn til lystfiskere. Og fra den side kan ulven være svømmet over, siger Bo Christensen.

Han understreger, at han ikke personligt er bange for ulvene.

- Jeg er lidt ligeglad med dem. Men jeg har det skidt med, hvis dyr kan blive udsat for det her, og jeg er træt af, at vi ikke kan have vore husdyr i fred, siger Bo Christensen.

Familien har også en snes får, som går på en mark tæt på gården. På denne mark tog en ulv to får i foråret 2018, men i år har de kunnet være i fred.

- Der er vi med i et forsøgsordning med staten, hvor vi har en vogteræsel, og det ser ud til at virke. Til gengæld danner æslet flok med fårene, at vi nok ikke kan sætte kvierne sammen med dem, siger Bo Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce