x
Annonce
Kultur

Vinder fundet i egne rækker: Logoer bedømt uden afsender-navne på

Vinder-logoet beskrives af bestyrelsen som "enkelt, genkendeligt og tager udgangspunkt i Slagteriets sydvendte facade i sin meget ikoniske form." Pia Stræde Palmelund har som direktør for Slagteriet været med til at udpege de seks finalister. Arkivfoto: Morten Stricker
Logoet kender indtil videre kun den bestyrelse, der pegede på det, men vindernavnet er velkendt i forbindelse med Slagteriet. Det har ikke givet anledning til nogen problemer, fordi konkurrencen om 10.000 kroner har været præget af gennemsigtighed, siger direktør.

Holstebro: Der var såvel etablerede kendte kulturkræfter som privatpersoner med i det opløb af indslag, som dystede om 10.000 kroner i Slagteriets Design Konkurrence.

I sidste ende blev det en af Slagteriets "egne" i Morten Kromann, der blev udvalgt af Slagteriets bestyrelse. Kunstnerduoen Jens & Morten, hvor Morten Kromann er den ene halvdel, har været synonymt med Slagteriet siden dets start som kultursted.

Der var kommet 110 andre forslag, men nul sure opstød eller anklager om nepotisme siden offentliggørelsen i fredags, forklarer direktør hos Slagteriet, Pia Stræde Palmelund.

- Slet ikke. Det er også derfor, at hver af de seks endelige indstillinger er blevet præsenteret for bestyrelsen uden information om afsender-navne. Så det er logoet i sig selv, der er blevet vurderet, siger Pia Stræde Palmelund.

Det har derfor heller ikke været på tale at gøre konkurrencen forbudt for folk med tilknytning til bygningerne ved Struervej.

- Vi har valgt at gøre konkurrencen åben for alle, fordi der er så mange grupperinger med en eller anden - eller fremtidig - tilknytning til Slagteriet, at med sådan en regel ville vi diske halvdelen af Holstebro fra at deltage. Så længe der har været den gennemsigtighed, som der har været, ser vi ingen problemer, siger direktøren om forløbet, hvor bestyrelsen fik finalisterne præsenteret med selve logoet og intet andet på nær "logo1", "logo2" og så videre.

Annonce

Vi har valgt at gøre konkurrencen åben for alle, fordi der er så mange grupperinger med en eller anden - eller fremtidig - tilknytning til Slagteriet, at med sådan en regel ville vi diske halvdelen af Holstebro fra at deltage. Så længe der har været den gennemsigtighed, som der har været, ser vi ingen problemer.

Pia Stræde Palmelund, direktør, Slagteriet.

Tid til forberedelse

Vinder-logoet må man vente med at se indtil uge 14.

- Det følger den tidsplan, vi har lagt inden offentliggørelsen, sammen med Peoplez (reklamebureau, red.), der nu i ugerne 9 til 13 skal have tid til at arbejde med farvevalg, skrifttyper, og hvordan det vil se på forskellige materialer, skilte og så videre, siger Pia Stræde Palmelund.

Blandt de 111 indkomne forslag er der både tale om deltagere fra hele Midt- og Vestjylland, fra kulturmiljøer som Dansk Talentakademi samt andre selvstændige grafikere.

Det var Pia Stræde Palmelund og Slagteriets bestyrelsesformand Asbjørn Christensen, der pegede på de seks finalister, og pengepræmien stammer fra et budget, Slagteriet har lagt for sin visuelle identitet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce