Annonce
Ulfborg/Vemb

100 millioner skal investeres i Thorsminde

Tilladelserne er ved at være på plads, så byggeriet af et stort landanlæg til over 100 millioner kroner syd for havnen i Thorsminde kan gå i gang om et år. Men samtidig vil der fortsat blive fanget fisk i havet, som bliver landet i Thorsminde. Arkvfoto: Johan Gadegaard

Både lokalplan og tilladelse til vandindtag fra Vesterhavet er nu på plads, så byggeriet af stort anlæg til fiskeopdræt kan gå i gang næste år.

THORSMINDE: To afgørende knaster er nu faldet på plads i forhold til planen om at producere tre millioner kilo fisk på et stort saltvands-dambrug, som skal bygges på Thorsminde havn.

Ud over en godkendt lokalplan har Kystdirektoratet nu givet tilladelse til, at firmaet Sustainable Seafood kan bygge et anlæg, hvor der via fem store rør kan suges saltvand ind fra havet til fiskeopdræt. Vand, som skal recirkuleres og renses, før det returneres i et andet rør, som skal graves ned i sandet lidt længere mod syd.

- Nu mangler vi at få en miljøgodkendelse, og det håber jeg er på plads inden jul, siger Jens Petri, der ejer 80 procent af Sustainable Seafood og desuden har firmaet Wind Estate.

Eventuelle indsigelser vil dog kunne forsinke processen.

- Men ellers regner jeg med, at vi efter jul hyrer arkitekter og får lavet jordbundsundersøgelser, så vi kan få designet anlægget, siger Jens Petri, som satser på byggestart efter sommerferien i 2019.

- Det, som jeg er mest usikker på, er faktisk, hvordan vi finder de rigtige medarbejdere. For der findes ingen uddannelse i et sådant fiskeopdræt

Jens Petri, der ejer 80 procent af Sustainable Seafood, der vil bygge for over 100 millioner kroner på havnen i Thorsminde.

Jobs til 10-15 ansatte

I første omgang er det dog "kun" et anlæg til produktion af 1000 eller 1500 tons fisk om året, der vil blive bygget.

- Det er ny teknologi, så vi skal have det til at spille, inden vi bygger det hele, siger Jens Petri.

I første omgang vil det give arbejde til 10-15 mand i produktion og administration.

- Det, som jeg er mest usikker på, er faktisk, hvordan vi finder de rigtige medarbejdere. For der findes ingen uddannelse i et sådant fiskeopdræt, siger Jens Petri.

Det er endnu heller ikke helt afklaret, hvilke fisk der skal opdrættes i Thorsminde.

- Formodentlig bliver det laks eller ørreder, siger Jens Petri.

Tidligere har der været planer om at producere kingfish, som især bruges til sushi, men de produceres i forvejen på et anlæg i Hanstholm, hvor Jens Petri er medinvestor.

- Der kan produceres meget mere i Hanstholm, når det kommer rigtigt i gang, og vi er usikre på, hvor stort markedet er, siger Jens Petri.

Det er laks og ørreder med en slagtevægt på cirka fire kilo, der formentlig skal produceres i Thorsminde - noget større end typiske fisk fra ferskvandsdambrug på land.

- Når ørreder opdrættes i saltvand giver det en blankere og bedre fisk, hvor vi får en højere kilopris, siger Jens Petri om planerne.

Kæmpeinvestering

Det er en kæmpestor investering, som er på vej i det nye anlæg i Thorsminde, hvor fiskene skal leve i store tanke, og hvor vandet renses og recirkuleres.

- Blot første del vil formentlig koste omkring 100 millioner kroner, siger Jens Petri.

Men oveni går der cirka halvandet år, inden de første fisk er klar til slagtning.

- Med lønninger og produktionsudgifter, skal der bruges omkring 130 millioner kroner, før de første indtægter kommer hjem, siger Jens Petri.

Så mange penge har han dog ikke lige stående, så han skal også have finansieringen på plads.

- Vi skal have noget vækstkapital på banen - og måske Vækstfonden. Det skal jeg også have styr på, siger Jens Petri.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce