Annonce
Portræt

100.000 kroner til Holstebro-overlæge: Gør dygtige studerende til dygtige læger

Fagligt er det en enorm anerkendelse for et stykke arbejde, som jeg næsten laver pr. automatikm siger Torben Bæk Hansen om prisen på 100.000 kroner. Arkivfoto: Mark Dyer
Torben Bæk Hansen, Holstebro, får Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris 2019 på 100.000 kroner for sine vedvarende, fremragende og nyskabende undervisnings- og uddannelsestiltag på medicinstudiet. Selv er han både overrasket og overvældet.

Holstebro: Man behøver kun tale med professor Torben Bæk Hansen fra Institut for Klinisk Medicin og Ortopædkirurgisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest i Holstebro i ganske få minutter, før man mærker hans passion. Han brænder for sit fag og for sine studerende. - Jeg er optaget af, hvordan man gør dygtige medicinstuderende til dygtige læger. Vores studerende er gode til at lære. Det er de dygtigste fra gymnasierne, vi får ind på medicinstudiet. Så på den måde har vi det bedst tænkelige udgangspunkt. Men vi skal lære dem at omsætte deres faglige indsigt til handling og formidle deres viden til andre faggrupper og til patienterne, siger Torben Bæk Hansen.

Han har arbejdet med udvikling af undervisning og pædagogisk metode i mere end tyve år og har selv bedrevet videnskab inden for det medicinsk-pædagogiske område. Og det samtidig med, at han er en kapacitet inden for sit eget felt – ortopædkirurgien – både i klinikken og i forskningen.

Annonce

Kendt for høj faglig profil

Torben Bæk Hansen, født 1960, har været professor ved Aarhus Universitet siden 1. januar 2013.

Udnævnelsen kom efter hans store videnskabelige indsats og hans ihærdige arbejde med undervisningen af studenter ved ortopædkirurgien i Hospitalsenheden Vest.
Herfra fik han som kursusleder ved Aarhus Universitet til opgave, at koordinere undervisningen af de medicinstuderendes afsluttende semester.

- Det er noget jeg sammen med afdelingen har arbejdet målrettet og benhårdt for at opnå, så det siger sig selv, at jeg er utrolig glad og stolt. Professoratet øger afdelingens og hospitalets forskningsprofil og vil gøre det nemmere at finansiere kommende forskningsprojekter, sagde Torben Bæk Hansen ved udnævnelsen til Dagbladet.

Torben Bæk Hansen er opvokset i Sdr. Nissum og har taget studentereksamen fra VGT i Tarm.
Karriere:
1996: Speciallæge i ortopædkirurgi
1998: Specialeansvarlig overlæge med bred almen ortopædkirurgisk uddannelse
Siden 2000: Løbende specialisering indenfor håndkirurgi
Siden 2003: Klinik- og forskningsleder i ortopædkirurgisk forskningsafsnit i HE Vest
Siden 2012: Ledende overlæge i ortopædkirurgien i HE Vest
Siden 2013: Professor ved Aarhus Universitet

Mange spørgsmål

- Min tilgang til undervisning udspringer af en klinisk hverdag og er funderet i kliniske problemstillinger. Eksempelvis: Hvordan håndterer jeg mine opgaver, når jeg er afhængig af de andre faggrupper – fx sygeplejersker og portører? Og hvad nu, hvis patienterne stiller spørgsmål, fx om genoptræning og prognose, som jeg ikke kan finde svar på i lærebøgerne? Det er de spørgsmål, jeg stiller mig selv og mine studerende. Det er vildt spændende at arbejde med, fordi vi her arbejder med kommunikation, empati og omsorg – altså områder, der ligger uden for de traditionelle fagmedicinske kompetencer,” forklarer Torben Bæk Hansen.

Forventningsafstemning

Efter hans mening er en god underviser en, der har en klar tanke med sin undervisning i en kontekst, som de studerende kan se sig selv i.

- Man skal fra start lave en forventningsafstemning, en form for mental kontrakt, med de studerende. Så vi er enige om, at det her er spændende og vigtigt. Og så er det selvfølgelig et krav, at man som underviser er nærværende. Hvis du kan det og også formår at udfordre dine studerende i et trygt læringsmiljø, kan det ikke gå helt galt,” siger Torben Bæk Hansen og tilføjer:

- Hvis de studerende efter en dag med selvstændigt ansvar for patientopgaver går hjem uden at have oplevet en rislen ned ad ryggen, så har vi ikke udfordret dem tilstrækkeligt den dag.

Pædagogisk kravlegård

Og det med udfordringerne er vigtigt. Bl.a. derfor har Torben Bæk Hansen taget initiativ til landets første prægraduate studieafsnit, som er etableret på hospitalet i Holstebro, hvor han har sin daglige gang. I afsnittet har de medicinstuderende sammen med studerende fra fysioterapi- og sygeplejeuddannelserne ansvaret for otte senge med ’rigtige’ patienter.

- Vi superviserer de studerende i det her særlige set up, hvor vi kan tillade os at udfordre dem med realistiske arbejdsopgaver i trygge rammer. Her lærer de om den organisation, de skal ud og arbejde i samtidig med, at deres egen professionsidentitet bliver styrket, når de spiller bold op ad andre fagligheder. Og det er afgørende for, om de bliver dygtige læger eller ej,” siger Torben Bæk Hansen.

Kvalitetsstempel

Man hører tydeligt begejstringen i stemmen, når Torben Bæk Hansen taler om sine studerende og om undervisningen. Når vi vender tilbage til det med at modtage prisen, bliver han eftertænksom.

- Jeg er virkelig overvældet. Fagligt er det en enorm anerkendelse for et stykke arbejde, som jeg næsten laver pr. automatik – og som jeg har lavet i mange år. Jeg har nok svært ved selv at se det enestående i det. Der er jo altid noget, man kan forbedre, siger Torben Bæk Hansen.

Men der er ingen tvivl om, at han er stolt.

- Jeg opfatter prisen som en anerkendelse af, at det er den rigtige retning, vi udvikler medicinstudiet i. Og at Aarhus Universitet kvalitetsstempler mit arbejde, giver mig da lidt ekstra pondus, siger prismodtager Torben Bæk Hansen, som bl.a. vil bruge de 100.000 kr., som følger med prisen, til at tage på studie- og inspirationsophold ved et par udenlandske samarbejdsuniversiteter.

***

Artiklen er skrevet af Sabina Bjerre Hansen fra Health Kommunikation, Aarhus Universitet.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce