10 gode råd fra banken: Beskyt dig mod fup og svindel

RINGKØBING: Indtil for nylig kunne svindelforsøg ofte gennemskues ret hurtigt, fordi det typisk var e-mail, som var skrevet på maskinoversat dansk.

I dag bliver vi tæppebombet med meget vellignede mails og sms-beskeder på formfuldendt dansk, som udgiver sig for at være afsendt af banken, Skat, Netflix eller nogle af de mange butikker, vi handler i.

Man er altså ikke længere bare ”dum” eller ”naiv”, hvis man kommer galt afsted og for eksempel taster sine kreditkortoplysninger ind på en falsk hjemmeside eller i god tro giver sine kort- eller kontooplysninger til den forkerte. Det kan ske for selv it-kyndige, siger Lars Knudsen, privatdirektør i Ringkjøbing Landbobank.

- Det vigtigste er, at man kontakter banken hurtigst muligt, hvis man er kommet galt afsted, så vi kan begrænse skaden. Og så hjælper og vejleder vi alt, hvad vi kan, forsikrer han.

Desværre er banditterne blevet både dygtigere og frækkere, for nu ringer de også.

- De ringer især til virksomhederne om fredagen eller lige op til en ferie, hvor der er travlt, og kontoret er tyndt bemandet. Den, der ringer, udgiver sig typisk for at være bankrådgiver eller myndighedsperson, eller også taler de om en regning, som ikke er betalt. Svindlerne snakker og snakker og forvirrer dermed den person, de får fat i. Og så haster det altid, så de vil ofte forsøge at presse vedkommende til at enten at udlevere kontooplysninger eller at gennemføre en straksoverførsel af penge til en konto. Især det der med, at det haster, bør få alarmklokkerne til at ringe, advarer Lars Knudsen.

Det er vigtigt, at man tager sig tid til at få bekræftet, at ”den er go’ nok”, for eksempel ved at ringe til chefen – eller endnu bedre ved at have gode procedurer på plads i virksomheden, inden man overfører penge, for eksempel, at man altid er to forskellige personer, der skal godkende en udbetaling, lyder rådet.

I samarbejde med Ringkjøbing Landbobank har vi herunder samlet en liste på 10 gode råd til at forebygge svindel. De gode råd er relevante for både privat- og erhvervskunder:

Download app’en ”Mit Digitale Selvforsvar” udgivet af Forbrugerrådet og TrygFonden. Ud over korte tekster med gode råd kan man også modtage aktuelle advarsler om falske mails, sms-beskeder og andre kreative påfund fra kriminelle.

Giv aldrig koder til mail, netbank eller NemID til nogen over e-mail eller telefon. Heller ikke selv om nogen udgiver sig for at være politimand, bankrådgiver eller en anden autoritetsperson.

Den ”ægte” bank vil aldrig bede dig om at oplyse koder i en telefonsamtale.

Hvis du modtager en mail eller sms-besked fra chefen eller en kollega, der fortæller, at du skal skynde dig at betale en regning eller overføre penge til et kontonummer, så vær sikker på, at afsenderen nu også er den, han udgiver sig for at være.

Måske har nogen stjålet chefens telefon eller hacket hans mail (såkaldt ”CEO fraud”)? Få bekræftet instruksen ad andre kanaler, gerne mundtligt direkte fra hestens egen mund.

Efterlad aldrig dit Dankort eller kreditkort ude af syne. Heller ikke, hvis tjeneren på restauranten ”bare lige vil køre kortet igennem ude i køkkenet”.

Du risikerer, at kortoplysningerne bliver kopieret og misbrugt.

Hvis det ikke allerede er gjort, så aktivér som virksomhed to-trinsbekræftelse på betalingskort/kreditkort, så dine kunder får en sms med éngangskode, når de handler online. Det forebygger misbrug, hvis nogen kopierer eller stjæler dine kortoplysninger.

Kontakt banken for hjælp til aktivering af beskyttelsen eller gør det selv på www.dankort.dk.

Hvis en mail eller sms-besked ser lidt skummel ud, eller hvis et online-tilbud ser ud til at være ”lidt for godt til at være sandt”, så lyt til mavefornemmelsen og antag, at det kan være fup.

Er det alligevel gået galt, så forsøg ikke at skjule bommerten. Der er ingen i banken eller ved Nets, der griner af dig eller bliver sur, så skynd dig at kontakte banken og få hjælp til at spærre kort og konti, inden skaden bliver værre.

Banken kan rådgive dig om, hvad du skal stille op.

Betalingskort kan spærres døgnet rundt enten via selvbetjeningsløsninger eller ved et telefonopkald til banken eller direkte til Nets, som administrerer betalingskortene.

Hvis din tegnebog er blevet væk, kan du eventuelt spærre dit betalingskort midlertidigt via bankens selvbetjeningsløsning. Så kan du nemlig selv ”låse op igen” og slipper for at få et nyt kort, hvis du (eller din kæreste) finder tegnebogen en halv time senere på køkkenbordet, hvor du havde lagt den fra dig...

Mister du dit NemID-nøglekort, eller har andre fået fingre i koderne, så kan du selv spærre kortet (døgnet rundt) på hjemmesiden www.nemid.nu. Vælg ”Selvbetjening” og ”Mistet nøglekort”.

Spærring foregår ved at indtaste NemID-brugernavn og password (kræver ikke, at du har dit papkort med koderne).

Virksomheder kan med fordel tegne en cyberforsikring, hackerforsikring eller forsikring mod indbrud i netbanken (kært barn har mange navne).

Forsikring dækker tab, hvis en hacker eller svindler uretmæssigt får adgang til virksomhedens netbankløsning. Tal med forsikringsselskabet eller spørg banken til råds.