Annonce
Vinderup

Øllauget fylder ét: - Jeg kunne godt tænke mig, at det blev større

Første mandag i hver måned mødes laugets aktive og passive medlemmer for at smage de bryg, som medlemmerne har lavet. Foto: Jan Briks
I et år er der blevet brygget øl til laugets medlemmer fra de gamle mejeribygninger i Sevel. Særligt ølfestivalen har været det første års helt store begivenheder.

Sevel: Honningøl, kaffestout og øl med hindbærsmag. I bygningerne, hvor der tidligere har været mejeri i Sevel, bliver der eksperimenteret på fulde drøn. Her er humle, malt, vand, gær og råhygge de ingredienser, der samler medlemmerne, der for nu et år siden gik sammen om at lave et lokalt forankret bryglaug i Sevel.

- Det, at det er så lokalt og nemt at køre til - det betyder alt. At man ikke skal køre 20 kilometer efter det - men at det næsten ligger i baghaven - det gør også, at man kommer her oftere, siger 37-årige Søren Larsen, der bor med sin kone og børn i Herrup.

Søren Larsen, der til dagligt arbejder som svinerådgiver er en af dem, der har været med helt fra begyndelsen. Og for ham er det hyggen, kammeratskabet og ølpassionen, der driver hobbyen:

- Det kommercielle øl kan man købe alle steder. Her risikerer vi at brygge noget, vi aldrig kan komme til at brygge igen - hvis vi ikke lige kan ramme den nøjagtig samme temperatur igen, siger han og tilføjer:

- Det er jo tilfredsheden i, når man knapper den første øl op fra et bryg med et "tssst", og det har den her helt rigtige fyldige smag, siger han.

Annonce

Ølfestivalen

Lauget, der består af ligeså mange aktive bryggere, som da man startede; ni. Siden er der dog kommet næsten det samme antal passive medlemmer til. Håbet er på en udvidelse.

- Jeg kunne godt tænke mig, at det blev større - og vi kunne rykke et "tak" ind i mejeriet - i lidt større lokaler, siger Torben Vind Olesen, bryglaugets oldermand.

Indtil videre har den største oplevelse for lauget været, da Holstebro Ølfestival 2019 løb af stablen den 1. juni, og som fire af laugets medlemmer gæstede, hvor de serverede laugets egen øl.

- Det var helt vildt. Vi startede klokken 15 om eftermiddagen, og så var klokken halv ni om aftenen, før vi fik en pause igen. Der var simpelthen en kødrand af mennesker rundt om vores stand, siger Torben Vind Olesen, der fortæller, at der til ølfestivalen blev skænket over 1000 serveringer.

- Modsat nogle af de andre bryggerier, må vi jo ikke tage penge for det - ikke engang de poletter folk havde med. Vi fik så donationer fra flere af dem, som kom og smagte vores øl. Men vi var helt paf over, at så mange kom forbi, siger han og tilføjer:

- Men der var jo selvfølgelig også gratis øl, griner han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce