Annonce
Indland

Økonomien sejler hos Ungdommens Røde Kors

Et underskud på ni millioner kroner har sendt Ungdommens Røde Kors ud i en større krise.

Ungdommens Røde Kors (URK) er i økonomisk krise. Nødhjælpsorganisationen mangler således ni millioner kroner i sit regnskab for i år. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er penge, som organisationen ellers havde planlagt skulle gå til arbejdet med at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark og andre lande.

Beløbet svarer til omkring en fjerdedel af organisationens indtægter i 2018.

De manglende indtægter har blandt andet ført til, at organisationens direktør for nylig har forladt sin stilling.

Thomas Prehn blev ansat i april og satte med egne ord en større restrukturering af organisationen i gang for at vende et voksende underskud.

- Gennemgangen af økonomien afslørede et hidtil uafdækket økonomisk underskud af en væsentlig størrelse. Selv om vi forsøgte at gennemføre besparelser, var det ikke nok, siger Thomas Prehn til Kristeligt Dagblad.

Han bad om hjælp hos hovedorganisationen Røde Kors, men præmisserne for støtten kunne han ikke leve med og fratrådte derfor sin stilling, der endnu ikke er genbesat.

Lene Krogh, vicegeneralsekretær i Røde Kors, bekræfter situationen.

- URK henvendte sig til os for to måneder siden og meddelte, at de ville gå ud med et stort underskud. Røde Kors har givet URK et langsigtet lån for at sikre fortsat drift og har indsat en administrativ leder, siger hun.

Lene Krogh forklarer underskuddet med "mangelfuld økonomistyring", der har betydet, at URK gik ind i året med en overbudgettering i forventningerne til indtægterne.

Professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet er ekspert i udviklingsøkonomi og har gennem en årrække forsket i nødhjælpsorganisationers arbejde.

- Det er et forbløffende stort beløb, siger han til Kristeligt Dagblad om underskuddet.

URK har kontorer flere steder i landet og står for blandt andet klubber, lektiehjælp, mentorordninger og ferielejre.

Organisationen modtager årligt et tilskud på omkring to millioner kroner fra Røde Kors. I 2018 modtog URK desuden omkring 13 millioner kroner fra staten og 24 millioner i private midler.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kiosk ramt af indbrud

Leder For abonnenter

Lad briterne komme ud og lad os komme videre

Fredagens fintælling efter parlamentsvalget i Storbritannien torsdag kunne umuligt rokke ved den overbevisende sejr til Boris Johnson og hans konservative parti. Absolut flertal i Underhuset betyder, at briterne og resten af EU nu sandsynligvis endelig kan komme videre. Brexit bliver en realitet inden udgangen af januar. Det er briternes valg - først ved brexit-afstemningen for tre år siden - og nu igen ved at give de politikere, som lover en hurtig afklaring, et klart flertal. Udtrædelsen af EU er grundlæggende en sørgelig beslutning, som giver både briterne alle os andre masser af udfordringer. Men det er også en demokratisk beslutning, og det skal man selvfølgelig respektere. Tilbage står kun at få det til at ske. Uanset om man er tilhænger eller modstander af EU - eller for eller imod briternes ønske om at forlade samarbejdet - kan man nu glæde sig over udsigten til at slippe ud af det tåbelige ingenmandsland, det internationale samarbejde har befundet sig i alt for længe. Også her i området har især erhvervslivet sukket efter en afgørelse. Den ser nu ud til at være faldet, og vi kan alle sammen begynde at indrette os efter fremtiden. Briternes beslutning har store konsekvenser for fiskeriet og for de virksomheder, der eksporterer til området. Men det får også indflydelse på danske virksomheder, som arbejder inden for samme område, som britiske eksportvirksomheder. Blandt andet inden for landbruget handler det derfor nu om at udnytte de ekstra muligheder, som brexit skaber. Hvis briterne får sværere ved at eksportere til EU, åbner det muligheder for, at andre kan få en større bid af kagen. En fornuftig samarbejdsaftale bliver afgørende for briterne, mens den i sidste ende næppe kommer til at rokke meget ved den enkelte danskers hverdag. For erhvervslivet handler det mest af alt om stabilitet, og den har vi nu udsigt til for første gang i flere år.

Annonce