Annonce
Danmark

Økonom: Lad være med at spare op på lønkontoen

Hver voksen dansker har i gennemsnit hele 213.000 kr. stående i banken, skriver Mira Lie Nielsen. Arkivfoto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Annonce

Danskerne har i gennemsnit godt 200.000 kr. stående på en lønkonto, men der skal de ikke stå og samle støv.

I juli 2020 havde danske bankkunder samlet set næsten svimlende 1.000 mia. kr. stående på almindelige bankkonti i de danske banker. Det svarer i gennemsnit til, at hver af de 4,7 mio. danskere over 18 år har hele 213.000 kr. i banken.

Det tal florerer hver måned i medierne, når Nationalbanken offentliggør den seneste udvikling. Faktisk er det sådan, at vi stort set uafbrudt siden 2012 har set det tal vokse og vokse.

213.000 kr. er mange penge. Det er jeg ret sikker på, at mange tænker, og kan du ikke lige kende helt så højt et beløb fra din egen konto, så fortvivl ikke - du er ganske normal, og det er din privatøkonomi sikkert også.

De mange penge i bankerne er nemlig meget skævt fordelt, og gennemsnittet på de godt 200.000 er et resultat af, at rigtig mange har betydeligt mindre, nogle slet ingen, og ganske få har mange millioner på kontoen.

Danmarks Statistik har været så rare at lave nogle tal, som viser, hvordan de mange milliarder er fordelt. Det viser sig, at knap 1.200 personer har mere end 10 mio. kr. stående på bankbogen. Og der er en stor gruppe på ca. 1,2 millioner personer, som har mellem 100.000 og 500.000 kr. på en konto i banken. Det er trods alt en pæn sjat - sagt på mit nordjyske modersmål. Og det er formentlig en del mere, end mange har planer om at skulle bruge et godt stykke tid ud i fremtiden.

Men hvorfor har vi i dag så mange penge stående i bankerne? Inden corona kom ind fra højre, havde vi en lang periode med økonomisk fremgang i Danmark, hvor rekordmange danskere kom i beskæftigelse, lønningerne var stigende, inflationen lav og samtidig er renterne faldet og faldet, hvilket har givet et solidt løft til den disponible indkomst.

Renterne er ikke længere de laveste i historien, men der er fortsat mange boligejere, som oplever, at rentebetalingerne på deres boliglån falder. Eksempelvis vil de boligejere, som fik ny rente på et F5 lån i slutningen af august, få sig en dejlig, negativ rente fra 1. oktober 2020 og isoleret set spare omtrent 8.000 kr. årligt pr. lånte million de næste fem år.

Alle disse ting har givet mange familier mulighed for at spare mere og mere op, og den ekstra opsparing står i vid udstrækning og hygger sig på lønkontoen. Lige om lidt får vi sågar mulighed for at få vores opsparede feriepenge syet ind i den digitale madras.

Danskerne kan åbenbart godt lide den tryghed, en større sum penge på kontoen giver, og det er som om behovet for opsparing er blevet større de senere år. Den gamle dyd med at bruge gode tider til at polstre sig til knap så gode er i tidsånden, og det er med til at booste danskernes forbrug og villighed til at købe bolig – hvilket er med til at understøtte bl.a. boligmarkedet og detailhandlen gennem coronakrisen.

Danskernes mange penge i banken er grundlæggende et sundhedstegn, og mange glæder sig over det lave renteniveau. Det er skam fint, når man tænker på gæld og boligkøb, men man bør være opmærksom på, at de lave renter også betyder, at der ikke er noget afkast på vores indestående i banken.

Fordelen ved penge i banken er, at de kan hæves med øjeblikkelig varsel. Prisen for denne tilgængelighed er til gengæld et lavt afkast - og i disse år er det snublende tæt på nul, hvorfor selv lav inflation stille og roligt spiser af dit indestående.

Overvej derfor at spare op andre steder end på lønkontoen. Om du har 10.000, 20.000, 50.000 eller måske 213.000 kr. stående på netop din konto ændrer ikke på, at det altid er en god ide at tænke over, hvorfor de dog står der. Hvorfor sparer du penge op på bankbogen, og hvornår regner du med at skulle bruge pengene? Penge i banken egner sig bedst til uforudsete udgifter, eller til udgifter, man ved vil melde sig inden for en kortere tidsperiode.

En tommelfingerregel tilsiger, at man maksimalt har brug for et beløb svarende til halvanden eller to månedslønninger efter skat på sin bankkonto. Har man mere end det, og har man ingen planlagte, store udgifter i de næste tre-fem år, kan det være, at der er noget bedre at gøre med nogle af de penge.

Måske er der noget gæld, der kan afdrages på - jo dyrere gælden er, desto mere vil man til gengæld spare i renteudgifter over lånets løbetid. Måske kunne man investere i energiforbedring af huset, fx nye vinduer, efterisolering eller andet, som kan gøre boligen mere værd og billigere at bo i. Man kan også overveje at investere nogle af pengene i aktier og obligationer, hvis det er penge, der som minimum kan undværes de næste tre-fem år, så investeringen har tid til at få et godt afkast.

Man kan også oprette en såkaldt Aldersopsparing eller måske en børneopsparing. Der er masser af muligheder, som ikke kræver særlig meget at føre ud i livet. Det kunne også overvejes, om nogle af pengene bare skulle bruges, så det bliver lidt sjovere for både os selv og samfundsøkonomien at komme gennem coronakrisen.


Danskerne kan åbenbart godt lide den tryghed, en større sum penge på kontoen giver.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce