Annonce
Erhverv

Økonom: Dansk landbrug er attraktivt for udenlandske investorer

Claus Bech Jensen ser udenlandske investorer som en mulighed for danske landmænd, der har en solid økonomi. Foto: Kolding Herred Landboforening
En høj grad af ordentlighed i de danske regler gør det interessant at investere i dansk landbrug, mener rådgiver.

Der er flere grunde til, at dansk landbrug er interessant for udenlandske investorer.

Der er et veletableret tinglysningssystem, der er et veletableret skattesystem, og det samme gælder for miljøreglerne. Køberne løber ikke den store risiko. De får, hvad de køber.

-Jeg vurderer Danmark til at være attraktivt for udenlandske investorer. Danmark er præget af en stor grad af ordentlighed. Alene hele kontraktsystemet er meget professionelt. Dertil kommer, at dansk landbrugsjord er relativt billigt i europæisk forstand, og investorerne kan dermed få et ok afkast, siger Claus Bech Jensen, chefkonsulent i økonomi ved KHL, Kolding Herreds Landbrugsforening.

Han har kendskab til to-tre udenlandske investorer, der ønsker at investere i landbrug, og at der er et par forhandlinger i gang. Men – tilføjer han. Det er ikke en løsning for alle.

-Vi har meldt ret markant ud, at det er en løsning for landmænd med en solid økonomi. Det er IKKE for dem, der er presset økonomisk. Det er ikke en redningsplanke til de nødlidende. Det er til dem, der har en sund økonomi, og som gerne vil udvikle deres virksomhed.

-De har en mulighed for at øge deres indtjening uden at øge risikoen. På den her måde kan landmanden være mere frit stille i forhold til, hvad han kan og vil på både den korte og lange bane, siger Claus Bech Jensen.

I hans øjne er ulemperne primært, at landmanden ikke ejer og dermed skal passe andres ejendom.

-Det er ikke dit eget, men det skal jo stadig passes. Dertil kommer, at ejerne er fra udlandet, og de kan have en anden kultur. Man skal måske vænne sig til nye snitflader for, hvem der bestemmer hvad. Og så er der også hele kulturen med, at landbrug er noget, du ejer, ikke noget, du lejer. Det skal man også vænne sig til.

Claus Bech Jensen blev opmærksom på de tyske investorer, da han var på studietur med kolleger. Det endte med, at de tyske investorer købte Ferupgaard, som Niels Blem nu lejer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce