Annonce
Holstebro

Øjenpatient: Skulle jeg køre 20 gange til kontrol i Aarhus?

- Min bekymringer er, hvis man lukker en hel afdeling ned. Jeg ville kunne leve med, at de flyttede det til Gødstrup, men ikke helt til Aarhus, siger Knud Bjerregaard, der er øjenpatient og 81 år. Genrefoto/arkiv

Knud Bjerregaard er 81 år og øjenpatient. Han har svært ved at forestille sig, hvordan han og mange jævnaldrende patienter skal kunne klare sig uden en øjenafdeling i nærområdet.

Holstebro/Struer: Det er ikke kun personalet på øjenafdelingen på Regionshospitalet Holstebro, der advarer mod at nedlægge vagtfunktionen, fordi de frygter, at afdelingen vil sygne hen og lukke helt i løbet af et par år, som det er sket i Esbjerg.

Det gør også en af de øjenpatienter, der er blevet behandlet på afdelingen siden 2015, 81-årige Knud Bjerregaard fra Struer.

- Jeg har siddet meget i venteværelser, både hos privatpraktiserende øjenlæger og på sygehuset. Hos speciallægerne kommer en meget blandet skare, heriblandt en del børn og håndværkere, der har fået noget i øjet. Men på sygehuset er det et væsentligt ældre klientel, der vil have sværere ved at arrangere en lang transport. Mange af dem kommer med rollator, en hjælper fra plejehjemmet eller med Falck, siger Knud Bjerregaard.

Han fik i 1987 - i en alder af kun 50 år - konstateret grøn stær hos den privatpraktiserende øjenlæge Svend Krag i Holstebro. Sygdommens udvikling blev fulgt tæt med halvårlige kontroller og behandling med stadig kraftigere medicin. I 2015 havde medicinen nået sin begrænsning, og han blev henvist til øjenafdelingen på sygehuset i Holstebro, der indstillede ham til en operation. Alt forløb som det skulle, men efterfølgende har han været til 20 kontrolbesøg på det lokale sygehus.

- Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, hvorledes disse mange kontrolbesøg hos de opererende læger kunne være gennemført, hvis de skulle foregå i Aarhus, og især over så lang en periode. I starten var jeg til kontrol hveranden dag, så to gange om ugen, og nu er jeg kommet så langt, at jeg kan nøjes med kontrolbesøg hver tredje måned, fortæller Knud Bjerregaard, for hvem de mange kontrolbesøg skal sikre, at trykket i øjet ikke stiger med risiko for at han mister synet.

Han mener også, at afstanden kan blive et problem for yngre, mobile patienter, da det frarådes, at man kører bil efter et kontrolbesøg. Lægen bedøver nemlig øjet, og det går ud over øjets evne til at justere for lys og mørke.

Min læge var dygtig

Nedlæggelsen af vagten i Holstebro er et forslag fra direktionen som led i en spareøvelse på millioner på øjenområdet, og regionsrådet forventes at skulle tage stilling til en eventuel lukning i løbet af marts.

Knud Bjerregaard håber, at politikerne bevarer vagtfunktion i Holstebro.

- Selvfølgelig vil jeg gerne opereres på det sygehus, hvor de er allerbedst og har den største rutine og erfaring. Men jeg har den opfattelse, at øjenlægerne på Holstebro Sygehus har den rigtige kompetance, og bliver anvendt som backup for andre hospitaler i regionen. På et af mine kontrolbesøg en søndag blev min øjenlæge kontaktet over telefonen for rådgivning af en læge på et andet sygehus, fortæller Knud Bjerregaard.

Øjenafdelingen i Holstebro har i mange år været backup for Aarhus Universitets øjenafdeling, når det gælder nethindeløsningskirurgi.

Ifølge personalet på øjenafdelingen vil en køretur på to timer fra den vestlige del af regionen til Aarhus kunne medføre tab af synet hos akutte patienter med en alvorlig øjensygdom. Afdelingen sendte fredag en protestbrev til regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce