Annonce
Erhverv

Øget kontrol med hvidvask fylder meget i lokal sparekasse

Kontrol og kampen mod hvidvask fylder meget hos Borbjerg Sparekasse. Direktør Mogens Christensen anslår, at sparekassen bruger mellem 0,5 og en million kroner på kontrollen. Foto: Johan Gadegaard
Borbjerg Sparekasse bruger mange ressourcer på bekæmpelse af hvidvask og compliance. Direktør Mogens Christensen mener, at kontrollen fylder voldsomt meget i dagligdagen, men på plussiden tæller nye kunder.

Borbjerg: Hvidvask, tilsyn og økonomisk kriminalitet.

Det er i den grad ord, der er daglig forbundet med banker og sparekasser. Ikke mindst efter den helt store hvidvaskskandale i Danske Banks afdeling i Estland.

Siden den afsløring er det kun gået en vej. Mere kontrol og tilsyn i jagten på svindlerne.

Og det er ikke kun på de største bankadresser i København hos Nordea og Danske Bank, at bankerne skal bruge langt flere ressourcer på at undgå hvidvask og kriminalitet.

På Bukdalsvej i Borbjerg mærker direktør Mogens Christensen og hans medarbejdere i Borbjerg Sparekasse i høj grad også, at der de seneste år er kommet mange nye love og restriktioner på det område.

- Det fylder mere og mere i vores hverdag. Der kommer hele tiden nyt. Det er en stor opgave for os i det daglige, og i sidste ende er der kun kunderne til at betale for de øgede omkostninger, siger Mogens Christensen.

En ny analyse fra Finans Danmark viser, at 4.300 banksatte nu arbejder med hvidvask og såkaldt compliance - en stigning på 1.200 nyansættelser på et enkelt år. Det er omkring hver tiende medarbejder, der udelukkende arbejder med at holde øje med kunders transaktioner og rapportere til myndighederne, hvis der sker noget mistænkeligt.

Den opgave er meget synlig hos landets mindste banker og sparekasser.

- Det er klart en stor udfordring for os, men vi har et samarbejde med andre lokale pengeinstitutter, så vi hele tiden ved kan holde os ajour med, hvad der sker. Vi ville ikke kunne løse opgaven alene, siger Mogens Christensen, der anslår, at Borbjerg Sparekasse bruger mellem 0,5 og 1 million kroner på at efterkomme myndighedernes krav.

Annonce

Solid udvikling

Han har fuld forståelse for, at der er meget fokus på området efter skandalesagerne. Men i fremtiden handler det om at finde den rette balance mellem kontrol og tillid, så det ikke dræner branchen. Ikke mindst de mindste banker og sparekasser.

- Som pengeinstitut kan man godt føle sig fredsløs. Jeg kan godt forstå, at en lille andelskasse som Oikos med tre medarbejdere opgiver at køre videre. Kontrollen fylder for meget. Det er en svær balance, for hvis man slækker på de mindre banker, flytter forbryderne bare derhen, siger Mogens Christensen.

At opgive at drive bank på grund af øgede krav og ekstra tilsyn er ikke et tema hos Borbjerg Sparekasse.

- Vi synes stadig, at vi har en berettigelse. Vi er en sparekasse med en meget solid økonomi, og det seneste år har vi haft en tilgang af 274 nye kunder. Vi oplever en stor kundetilfredshed, men kontrollen fylder stadig mere i vores hverdag, siger Borbjerg-direktøren.

Han efterlyser, at tilsynsmyndighederne bliver bedre til at give feedback på de indberetninger, der kommer fra bankerne.

- Vi finder aldrig ud af, hvornår vi gør det godt nok. Vi mangler nogle tilbagemeldinger på vores indberetninger. Der mangler lidt en facitliste, siger sparekassedirektør.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce