x
Annonce
Lemvig

Hjemmeundervisning fungerer - men ærgerligt at undvære kammeraterne

Hjemmeundervisningen har fungeret godt for gymnasieelev, men det har været en underlig situation at stå i

Lemvig: Skoledagen begynder stadig klokken 7.55 og lektionerne bliver holdt i stort set samme rækkefølge, som hvis han havde været i gymnasiet.

Men Aksel Vejbæk, der går i 3.g på Lemvig Gymnasium, må lige som de øvrige omkring 400 elever arbejde hjemmefra i disse dage.

- Det er mærkeligt at skulle gå i skole den måde, hvor man skal sidde klar ved computeren for at se, hvad læreren har lavet af opgaver, og hvad der er sendt ud. Selv om man måske havde troet, at man nu kunne holde to ugers ferie, så er det bestemt ikke tilfældet, siger Aksel Vejbæk.

Der bliver nemlig holdt øje med, om eleverne er til stede i den digitale verden, og om de afleverer de opgaver, der bliver stillet. Er de ikke mødt ind, eller bliver der ikke afleveret opgaver, bliver det noteret som fravær.

- Derfor synes jeg heller ikke, det er så svært at motivere sig til at arbejde hjemmefra. Man vil gerne vise det sidste inden eksaminerne, og samtidig vil det være træls, hvis man pludselig var kommet to uger bagud med undervisningen, når vi på et tidspunkt kommer tilbage på gymnasiet, siger han.

Undervisningen har blandt andet budt på læsning af bøger, aflevering af opgaver og forberedelse til den store, skriftlige opgave, studieretningsprojektet, som Aksel Vejbæk sammen med de øvrige 3.g-elever skal arbejde på i den kommende uge.

Han tror dog ikke, at det får den store betydning for udarbejdelsen af den store opgave, at han og de øvrige elever har arbejdet hjemmefra i den seneste uge.

- Det er i forvejen en selvstændig opgave, vi skal arbejde med. Vi kan lave videoopkald med vores lærere, og lærerne er også opmærksomme på den særlige situation, vi er i. Så jeg tror ikke, det kommer til at have den store forskel, at vi har været hjemme den seneste uge, siger han.

Han tror heller ikke, at lukningen af gymnasiet og hjemmeundervisningen kommer til at påvirke eksamensresultaterne.

- I fysik vil der eksempelvis være nogle forsøg, vi ikke kan arbejde med. Indtil videre har det fungeret godt med hjemmeundervisningen, så jeg er ikke nervøs for eksamen på trods af disse uger, siger han.

Selv om der stadig er et par måneder til den traditionelle gallafest, sidste skoledag og eksaminerne, så ærgrer Aksel Vejbæk sig over, at coronavirussen har betydet, at han og de øvrige elever er blevet sendt hjem.

- Det er træls, at man mister noget tid sammen med sine venner, når der kun er tre måneder tilbage af gymnasietiden. Og det vil også være ærgerligt, hvis nogle af de traditionelle arrangementer som gallafesten eller studenterkørslen bliver aflyst. Det kan jeg godt frygte, men det prøver jeg at skubbe væk lige nu, siger Aksel Vejbæk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce