Annonce
Læserbrev

Ældre. Robotstøvsuger nej tak!

Debat: Linneberg (her i avisen i torsdags) har ret i sin påstand, at brug af robotstøvsugere afløser støvsugeren på mangelfuld vis hos visiterede medborgere.

Vi kan og må ikke byde vore ældre så ringe en rengøring, som en robotstøvsuger kan formå.

Her tænker jeg ikke kun på hjørnerne i boligen eller eventuelt møbler, som forhindrer rengøring. Min fantasi rækker heller ikke til støvsugning af de polstrede møbler af en robotstøvsuger!? Har Gunnar Lisby Kjær tænkt på det? Støvet lægger sig ikke kun i boligen på gulvet. Vi, der er i den alder, arbejder ihærdigt på at holde os i så god form, at vi kan klare os selv, så vi ikke ender længst muligt i egen bolig og i eget skidt.

Gunnar Lisby Kjær; brug de midler i kommunen, der er nødvendigt på de personer, der har behov for det, så de får en tilfredsstillende alderdom.

Annonce
Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Her bliver du taget virkelig godt imod

Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce