Annonce
Læserbrev

Ældre. Hvor skal et nyt friplejehjem ligge?

Ove Jensen. Pressefoto

Debat: Man kunne forleden i Dagbladet læse, at der arbejdes med etablering af et nyt Friplejehjem i Vestbyen. Som det fremgår af artiklen, så står der - ret konstant - cirka 35 til 45 ældre på venteliste til at komme på plejehjem i Holstebro. Derfor er det en rigtig god idé, at der arbejdes med planer for etablering af et friplejehjem i Holstebro. Men efter min opfattelse er placeringen i Vestbyen ikke den rigtige placering, både fordi man har plejeboliger i den del af byen i forvejen, og så vil der være under ti kilometer til det nye friplejehjem i Asp, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt.

Jeg har tidligere overfor byrådspolitikerne gjort opmærksom på, at vi i Mejdal-Halgaard området efterhånden kun mangler én ting for at vores lokalsamfund kan dække hele spektret fra vugge til grav, nemlig et ældrecenter. Selvom mange af de unge, som i dag er blevet lidt ældre, gerne vil bo i eget hus, så vil der altid være nogle, som får behov for hjælp og pleje. Der bor efterhånden så mange i Mejdal-Halgaard området, at der statistisk alene i dette område vil være behov for mindst 30 plejeboliger. Da der ingen plejeboliger findes i Mejdal-Halgaard området på nuværende tidspunkt, kan de der har et behov, kun få en sådan dækket i andre dele af kommunen, hvilket er meget uheldigt, da de fleste altid gerne vil blive boende i det område man har boet i tidligere, og hvor ens netværk den er.

Jeg vil derfor foreslå arbejdsgruppen at flytte projektet til Mejdal-Halgaard området, det vil være til gavn og glæde for alle parter?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce