Læserbrev

Ældre-glæden. Tak til dem, der byggede velfærdssamfundet

Jens Kristian M. Nielsen. Pressefoto

Debat: Tak, mor og far, for alt det I har gjort for mig og mine jævnaldrende!

Jeg er 50 år - midt i livet og får lov at leve på skulderne af en generation, som kendte til små kår. Det fortælles om min bedstemor, at hun overvejede at sende et julebrev til sin søster, - men undlod på grund af prisen på frimærket!

Mine forældre delte altid en sodavand. Det gjorde de, ikke fordi de ikke havde pengene, men fordi de huskede, hvordan det var ikke at have til dagen og vejen. Og så gjorde de det for at spare op, så jeg og mine søskende aldrig skulle komme til at mangle noget, hvis det stod til dem.

Mine forældre er ikke enestående, en hel generation har bygget det velfærdssamfund vi kender i dag, - og som vi tager for givet!

Jeg føler bare trang til at sige TAK!

Og tænk sig! Der er folk på min alder, som omtaler de ældre som ”ældrebyrden”! Det gør mig ked af det, - og ikke mindst vred.

KD vil sikre en bedre og mere tryg otium for ældre, med en pensionsalder på 67 år. Der skal stadig være en offentlig pension. Ikke alle værdier skal placeres i store pensionskasser, men være underlagt demokratisk styre.

”Men lever de ikke længere, så kan de vel også arbejde lidt længere?”

Jo nogen kan; og tak for det!! Lad os belønne dem. Men nogle er nedslidt, fysisk eller psykisk før en bestemt åremål!

Seniorpensionsordningen, som regeringen lige nåede at få vedtaget, kan sagtens, efter nogle tilretninger, være et godt udgangspunkt for at de, der ikke magter et job, kan gå fra i fred. De skal ikke forfølges af en jobkonsulent fra kommunen, men de skal til et par samtaler på arbejdsmedicinskklinik.

De, der så har hjælp behov, skal behandles med værdighed og tillid. Det er vigtigt, at folk, som klarer sig selv, efter de er fyldt 75 år, får tilbudt en samtale med kommunen for at sikre, at man har den fornødne hjælp i eget hjem.

Man skal kunne bo længst muligt i eget hjem, - hvis det ønskes! Plejehjem skal være lokale, tæt på hjemstavn, med god nærende mad, mulighed for medbestemmelse og nærhed. Der SKAL være midler nok, så at personalet ikke løber stærkt hele dagen og går grædende hjem med dårlig samvittighed. Der SKAL være tid til at tage med på besøg, en tur i skoven eller kirken.

Den sidste tid skal være en god tid! Derfor har hospice også altid været KDs hjertebarn, ligesom der skal være bedre muligheder for orlov til at passe pårørende den sidste tid. Det handler om at skabe rammer for ”Det gode liv” - hele livet.

0/0
Annonce
Læserbrev

Klima. Der skal en holdningsændring til

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Annonce