Læserbrev

Ældre. Flere penge er IKKE lig med mere velfærd

Arkivfoto: Scanpix

Debat: Valget er overstået, og det blev til en rød sejr. En stor del af deres valgkamp har handlet om, at de vil have flere varme hænder, og det vil de, ved at føre flere penge til velfærdsstaten. De vil sætte flere penge af til sundhedssektoren. Men er det virkelig nødvendigt? Nej, det mener jeg ikke.

Jeg ønsker ligesom mange andre, at der skal være flere varme hænder, sådan at de som har brug for det, kan få noget værdig hjælp. Selv er jeg sygeplejerskestuderende og har arbejdet i sundhedssektoren i det kommunale regi i tre år. Jeg har set, hvor lidt tid man reelt har hos borgeren. Jeg har oplevet at skulle nægte en borger et bad – fordi der ikke var tid til det. Men fra mit synspunkt handler det om et bureaukratisk- og planlægningsproblem.

For det første, i hjemmeplejen, var min vagt fra 7-13. Når jeg mødte ind, loggede jeg på, og kunne se min arbejdsplan. Ifølge arbejdsplanen passede den med, at jeg skulle have fri klokken 13. Ofte kunne jeg gå hjem klokken omkring klokken 11-11.30. og det er ikke fordi jeg ikke gør alt det jeg skal – og mere til. Det handler derimod om dårlig planlægning. I teorien kunne jeg sagtens have givet nogle borgere et extra bad. Snakket mere med dem og så videre. Men jeg SKAL overholde den tid, borgeren er visiteret til. Jeg bliver ked af det på borgernes vegne, og jeg ikke føler, at jeg kan være der for dem på en måde, jeg synes, de fortjener.

For det andet, i en af de kommuner jeg har arbejdet i, bliver der bevidst sat overbemanding på i weekenderne. Det betyder så, at der hver weekend er en der bliver sendt hjem allerede 10 minutter efter, man er mødt ind. Men fordi man er mødt ind, så har man ret til seks timers løn. Det synes jeg er spild af skattekroner, og i stedet kunne man have ansat en extra, og givet borgerne mere tid.

Endvidere, der hvor jeg er ansat nu, har jeg hørt flere af mine kollegaer, der ved hver vagt, har udtrykt at de er utilfredse med al den dokumentation, der er krav på man skal udføre. Mange ting skal dobbeltdokumenteres. Og de skal udfylde rubrikker med problemer – også selvom borgeren ikke har de pågældende problemer. Men det er en pakkeløsning, som skal udfyldes for hver borger.

Mine kollegaer, både nuværende og tidligere, ønsker at kunne bruge mere tid sammen med borgeren, og kunne give dem mere personlig velfærd. Mange af de ældre, som måske er enke/enkemand, og børnene bor langt væk, de lider af hudsult. De får ikke nogen fysisk berøring, og for mange af dem, er hjemmeplejen stort set de eneste, de får besøg af. For dem betyder det alverden, at jeg har tid til at sætte mig ved siden af dem, og holde dem i hånden, og lade dem fortælle om deres unge dage. Men skal jeg overholde den visiterede tid. Og min tidsplan, så har jeg ikke tid til noget basalt som dette.

Jeg mener, at man som borgerlig-liberal sagtens kan gå ind for et bedre velfærdssamfund. Mit løsningsforslag er ikke at skære i det offentlige, det er ikke at der skal være færre penge. Jeg ønsker, at pengene skal flyttes fra det bureaukratiske til de varme hænder. Jeg ønsker, at i stedet for at sende en hjem fra arbejde, så ændrer man i måden, der bliver visiteret på, så man ikke kun yder ren medicinsk velfærd, men også yder medmenneskelighed. At have en at snakke med er mindst ligeså vigtigt som at huske at tage sin medicin.

Jeg siger ikke, at rød bloks velfærd er dårlig. Jeg har den opfattelse, at mange misforstår blå bloks velfærd. Jeg siger, at der er andre måder at yde bedre velfærd på end at give flere penge. Hvis der bliver sat flere penge af til sundhedssektoren, men de alle ender i det bureaukratiske, så hjælper det alligevel ikke. Derfor er man nødt til at kigge på, hvordan pengene bliver brugt, og ikke kun på hvor mange der er til rådighed.

0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce