Læserbrev

Ældre. Flere penge er IKKE lig med mere velfærd

Arkivfoto: Scanpix

Debat: Valget er overstået, og det blev til en rød sejr. En stor del af deres valgkamp har handlet om, at de vil have flere varme hænder, og det vil de, ved at føre flere penge til velfærdsstaten. De vil sætte flere penge af til sundhedssektoren. Men er det virkelig nødvendigt? Nej, det mener jeg ikke.

Jeg ønsker ligesom mange andre, at der skal være flere varme hænder, sådan at de som har brug for det, kan få noget værdig hjælp. Selv er jeg sygeplejerskestuderende og har arbejdet i sundhedssektoren i det kommunale regi i tre år. Jeg har set, hvor lidt tid man reelt har hos borgeren. Jeg har oplevet at skulle nægte en borger et bad – fordi der ikke var tid til det. Men fra mit synspunkt handler det om et bureaukratisk- og planlægningsproblem.

For det første, i hjemmeplejen, var min vagt fra 7-13. Når jeg mødte ind, loggede jeg på, og kunne se min arbejdsplan. Ifølge arbejdsplanen passede den med, at jeg skulle have fri klokken 13. Ofte kunne jeg gå hjem klokken omkring klokken 11-11.30. og det er ikke fordi jeg ikke gør alt det jeg skal – og mere til. Det handler derimod om dårlig planlægning. I teorien kunne jeg sagtens have givet nogle borgere et extra bad. Snakket mere med dem og så videre. Men jeg SKAL overholde den tid, borgeren er visiteret til. Jeg bliver ked af det på borgernes vegne, og jeg ikke føler, at jeg kan være der for dem på en måde, jeg synes, de fortjener.

For det andet, i en af de kommuner jeg har arbejdet i, bliver der bevidst sat overbemanding på i weekenderne. Det betyder så, at der hver weekend er en der bliver sendt hjem allerede 10 minutter efter, man er mødt ind. Men fordi man er mødt ind, så har man ret til seks timers løn. Det synes jeg er spild af skattekroner, og i stedet kunne man have ansat en extra, og givet borgerne mere tid.

Endvidere, der hvor jeg er ansat nu, har jeg hørt flere af mine kollegaer, der ved hver vagt, har udtrykt at de er utilfredse med al den dokumentation, der er krav på man skal udføre. Mange ting skal dobbeltdokumenteres. Og de skal udfylde rubrikker med problemer – også selvom borgeren ikke har de pågældende problemer. Men det er en pakkeløsning, som skal udfyldes for hver borger.

Mine kollegaer, både nuværende og tidligere, ønsker at kunne bruge mere tid sammen med borgeren, og kunne give dem mere personlig velfærd. Mange af de ældre, som måske er enke/enkemand, og børnene bor langt væk, de lider af hudsult. De får ikke nogen fysisk berøring, og for mange af dem, er hjemmeplejen stort set de eneste, de får besøg af. For dem betyder det alverden, at jeg har tid til at sætte mig ved siden af dem, og holde dem i hånden, og lade dem fortælle om deres unge dage. Men skal jeg overholde den visiterede tid. Og min tidsplan, så har jeg ikke tid til noget basalt som dette.

Jeg mener, at man som borgerlig-liberal sagtens kan gå ind for et bedre velfærdssamfund. Mit løsningsforslag er ikke at skære i det offentlige, det er ikke at der skal være færre penge. Jeg ønsker, at pengene skal flyttes fra det bureaukratiske til de varme hænder. Jeg ønsker, at i stedet for at sende en hjem fra arbejde, så ændrer man i måden, der bliver visiteret på, så man ikke kun yder ren medicinsk velfærd, men også yder medmenneskelighed. At have en at snakke med er mindst ligeså vigtigt som at huske at tage sin medicin.

Jeg siger ikke, at rød bloks velfærd er dårlig. Jeg har den opfattelse, at mange misforstår blå bloks velfærd. Jeg siger, at der er andre måder at yde bedre velfærd på end at give flere penge. Hvis der bliver sat flere penge af til sundhedssektoren, men de alle ender i det bureaukratiske, så hjælper det alligevel ikke. Derfor er man nødt til at kigge på, hvordan pengene bliver brugt, og ikke kun på hvor mange der er til rådighed.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Udvalgsformand: Nyt friplejehjem vil lukke andre plejepladser

Holstebro

Hovsa: Kommune har stoppet tilkørsel af forurenet jord

Kultur For abonnenter

Maria tog fra Struer til Aalborg og tilbage igen - i kajak

Holstebro

Lokal folketingskandidat nævnt i tyrkisk PKK-Rapport

Ulfborg/Vemb

27-årig arkitekt-studerende tegner badehotel i auktionshallen

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Forældrene har - heldigvis - stadig selv ansvaret

I denne uge er verden blevet vendt op og ned for rigtig mange af de yngste danskere. Mandag var der nemlig første skoledag efter sommerferien. Og første skoledag sådan helt generelt for alle dem, der netop nu er blevet gamle nok til at begynde den store rejse af læring og oplevelser. En festlig dag og en af de allerførste milepæle i tilværelsen. For børnene er omvæltningen måske ikke så stor i dag, som den var for tidligere generationer. Langt de fleste børn er i dag i institution længe før skoletiden, men det er alligevel en markant ændring, som helt sikkert får de kære små til at vokse en del hen over sommerferien - i hvert fald mentalt. Jeg er akkurat gammel nok til at høre til en årgang, hvor vi faktisk var nogle stykker, som på første skoledag reelt fik den første oplevelse af at være væk fra hjemmets trygge rammer. Dengang var der stadig hjemmegående mødre, og sådan en havde jeg. Jeg er fra 70'erne, så der var måske også en enkelt hjemmegående far tilbage et sted derude. Men hvis der var, var det i hvert fald ikke noget, vi kendte til i min folkeskoleklasse i Holstebro. Jeg kan ærligt talt ikke huske noget fra min egen første skoledag, men jeg mener, at jeg et sted i et fotoalbum har et billede fra dagen. Og jeg kan se på Facebook, at det stadig er moderne at tage billeder af børn på vej til første møde med skolen. Dem har jeg set mange af i denne uge. Hjemmegående forældre og børn, der først kommer hjemmefra ved skolestart, er til gengæld ikke på mode. Og da slet ikke, hvis man bor i det forkerte kvarter. Som en del af den tidligere regerings ghetto-pakke kan kommunerne tvinge forældrene til at sende børn i "læringstilbud" - altså daginstitution 25 timer om ugen allerede fra barnet fylder år første gang. Hvis de vel at mærke bor i et af de boligområder, som er på den sorte liste. Og ønsker forældrene ikke det, ryger børnechecken. Nogle vil sikkert kalde det symbolpolitik, men formålet er naturligvis at begrænse udbredelsen af parallelsamfund, hvor børn af ikke etniske danskere alt for sent præsenteres for det samfund, som reelt venter dem. Personligt er jeg stor tilhænger af, at forældrene helt selv bestemmer, hvordan deres børn skal vokse op, hvem der skal tage sig af dem, og hvor de skal i skole. Men jeg er samtidig stor tilhænger af, at det har konsekvenser, hvis man vælger noget, som passer dårligt ind i samfundsnormen. Jeg havde helt sikkert fået noget godt ud af at komme hjemmefra tidligere, men mon ikke jeg også har fået noget positivt ud af netop den barndom, jeg nu havde. Fra dette skoleår kan forældrene også blive ramt på pengepungen - via børnechecken - hvis børnene ikke passer deres skolegang. Og selv om det politiske tiltag er en del af samme ghetto-pakke, er det rettet mod alle forældre - uanset bopæl. Som vi skrev om tidligere på ugen, kan syv ulovlige fraværsdage i dette kvartal betyde, at børnechecken for samme periode udebliver. Kommunerne har pligt til at indberette familier, hvis børn har mere end 15 procent ulovligt fravær til de sociale myndigheder. Det er som altid forældrenes ansvar, og vi skal huske på, at det kun er ulovligt fravær, som tæller med. Og 15 procent ulovligt fravær er altså ganske meget. Og noget som under alle omstændigheder bør føre til reaktioner. En økonomisk sanktion er måske langt fra den bedste måde at hjælpe de familier, som helt sikkert har andre problemer at slås med. Men det er en af de få sanktionsmuligheder, samfundet har. Og den skal nok sikre opmærksomhed fra de berørte forældre. Om min skoletid havde udviklet sig anderledes med institutioner i stedet for en hjemmegående mor, ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg havde masser af fravær i skolen. Af den lovlige slags, bevares, men dengang blev fravær automatisk lovligt, hvis det var sanktioneret med en besked i kontaktbogen. Det var nok ikke gået i dag.

112

Vendte rockerlivet ryggen - nu skal han afsone med dem: Er bekymret for at blive overfaldet – eller det, der er værre

Håndbold

Mejrup lukker sit bedste damehold

Annonce