Annonce
Livsstil

Stor spørgelyst: Haveekspert Helle Troelsen svarer på læsernes spørgsmål

Når bedene fyldes med visne blade, er der risiko for, at dræbersneglene lægger æg under dækket. Det vil i så fald kun være få, for de lægger æg fra september til november. I marts er de fleste blade omsat eller trukket i jorden, og så blottes snegleæggene, som bliver spist af sultne fugle. Foto: Helle Troelsen
Man skulle tro, at i takt med, at havesæsonen er ved at være ovre for i år, så daler interessen for haven også. Det er på ingen måde tilfældet, hvis man skal dømme efter antallet af spørgsmål fra læserne.

Det viser sig, at havens emner er uudtømmelige. Og jeg som troede, at vi nu er nået hele vejen rundt om eksempelvis georginer og skærmliljer.

Jeg er blevet klogere.

Jeg fik et spørgsmål fra en dame:

Annonce

”Jeg er helt ny i at dyrke georginer og søger dit råd, fordi jeg gravede mine georgineknolde op i går og blev i tvivl om, hvornår man skal dele dem. Deler du dine georgineknolde ved opgravning eller om foråret, inden de lægges i jorden?"

Det er bedst at dele georgineknoldene om foråret. Foto: Helle Troelsen

Jeg deler mine georgineknolde om foråret. Knoldene tørrer lidt ind, og så er det nemmere at skille dem fra hinanden, hvis altså knolden har delt sig i to eller flere.

Nogle har ikke delt sig, men har måske flere stængler, der udgår fra knolden. Hvis den deles i efteråret ved at skære knolden over, så er der et åbent sår, der kan gå råd i.

Venter man til foråret og deler dem lige inden plantning, er der større chance for, at såret heles, når planten er i vækst.

Skærmliljernes blomsterstængler

En anden spurgte mig, om det er nødvendigt at klippe blomsterstænglerne af skærmliljen, når den stilles til vinteropbevaring i drivhuset. Hendes spørgsmål lyder:

”Tager det næring fra planten at beholde stænglerne på? Eller er det ligesom med tulipaner og påskeliljer, der helst skal have fjernet blomsten efter afblomstring?”

Skærmliljerne står i kø foran drivhuset, hvor de stilles ind til vinteropbevaring. Blomsterstænglerne klippes af på grund af pladsen - de fylder nemlig meget, og så er der risiko for, at der går skimmel i frøstanden. Foto: Helle Troelsen

Hun synes, at det er så dekorativt med stænglerne, og så er der endda en enkelt blomst i en af dem.

Stænglerne vil visne i løbet af vinteren, når frøkapslerne modnes. Inde i dem sidder der aflange sorte frø, der kan høstes og sås til nye planter. Jeg lader for det meste stænglerne blive på skærmliljerne, for jeg synes også, at de er så dekorative. Men når det er tid til, at de skal presses ind på en lille plads i drivhusets indertelt af bobleplast, så klipper jeg stængler af. Det er på grund af pladsen, men også fordi min erfaring er, at der kan sætte sig skimmel i frøkapslerne.

Skærmliljer går i dvale, selvom de fleste sorter er stedsegrønne. De bruger ikke næring i løbet af vinteren, men skal først gødes, når den første knop viser sig først på sommeren. Selv om man kan synes, at det er lidt synd for planten at sulte den, så går det ikke ud over næste års blomstring, som det er tilfældet med for eksempel tulipaner. De bruger efteråret på at bygge et næringsdepot op i løgene, så de kan levere blomstring til næste år.

En mand skrev forleden til mig, at han har fået et ordentlig læs frisk hestemøg, som han ville vende ned i jorden i køkkenhaven. Det plejer han at gøre her i efteråret, så køkkenhaven er klar til foråret. Han har altid dyrket en masse flotte og sunde grøntsager. Men så læste han i en af mine artikler, at frisk hestemøg skal en tur omkring komposten for at blive omsat, inden det kommer i haven. Spørgsmålet til mig lyder:

”Er det kun på grund af udvaskning af næringsstoffer, at man skal undlade frisk møg?”

Her ligger en bunke hestemøg og omsættes, så den er klar til at komme på køkkenhaven i foråret. Inde midt i bunken er temperaturen høj, og det medvirker til, at ukrudtsfrø og skadelige bakterier slås ihjel. Næringsindholdet i møget reduceres, men bliver også mere balanceret og passende til at så og prikle planter ud i. Foto: Helle Troelsen

Udvaskningen af næringsstoffer er en af grundene til, at man skal undlade at lægge frisk hestemøg eller anden dyregødning ud i haven i efteråret. Der er også andre fordele ved at kompostere møget, inden det lægges ud. Under komposteringen opstår der varme i møgbunken, når møget og den strøelse, der følger med, nedbrydes. De høje temperaturer tager livet af skadelige bakterier og ukrudtsfrø.

En del af næringsstofferne reduceres også, og det er faktisk en fordel. Næringsindholdet bliver mere afbalanceret og lettere at afpasse småplanternes behov, når det fordeles ud i køkkenhaven i starten af foråret. Her kultiveres komposten ned i jordoverfladen nogle uger før, der sås og udplantes.

Fordelen er således, at man slipper for kvælstoftabet ved udvaskning, næringsindholdet bliver mere afbalanceret, og frøukrudt og skadelige bakterier bliver nedbrudt.

Annonce

Forskellen på vintergrøn og stedsegrøn?

Efter at jeg i en artikel brugte ordene stedsegrøn og vintergrøn om gode vinterplanter i haven, fik jeg flere henvendelser med spørgsmålet om, hvad der egentlig er forskel på de to benævnelser.

Nogle gange kan man komme til at bruge fagord i flæng uden at være opmærksom på, om læserne forstår betydningen af dem. Og dette spørgsmål er derfor helt på sin plads.

Stedsegrøn kaldes en plante, der har grønne blade eller nåle hele året. Det er for eksempel buksbom og cedertræet, hvis blade og nåle ikke bliver grimme og visner i løbet af vinteren.

Andre planter beholder bladene, indtil de nye blade folder sig ud ved løvspring. Det er såkaldte vintergrønne planter. Sidst på vinteren kan de godt se lidt medtagede ud, og så skal man klippe de gamle blade af.

En almindelig ligusterhæk er vintergrøn, og den smider de gamle blade, når de nye folder sig ud. Juleroser og påskeklokker er vintergrønne. Det samme gælder bregner såsom kambregne, hjortetunge og engelsød. Blandt stauder er det for eksempel løvehale, lammeører og bispehue. Visse prydgræsser er også vintergrønne, for eksempel bjørnegræs, japansk star og alpehavre, og de skal derfor klippes ned i det tidlige forår, så der gøres klar til nyvækst.

Annonce

Dræbersnegle under vinterdække

”Er det ikke bedst helt at undlade at smide visne blade i bedene, hvis man vil undgå, at dræbersneglene formerer sig uhæmmet?” blev jeg forleden spurgt.

Dræbersneglene lægger deres æg fra august til start november, og gerne under et beskyttende dække. River man visne blade sammen og smider dem ind i bedene som vinterdække, så kan man ikke udelukke, at enkelte snegle lægger æg her. De fleste snegleæg er lagt i de foregående måneder i revner og sprækker og hulrum i jorden.

De visne blade nedbrydes og spises af orme og andet kravl gennem vinteren, for ofte er bladene helt væk, når vi er nået til marts. På dette tidspunkt er fugle og smådyr sultne, og ligger der en lille bunke snegleæg blottet, er de hurtigt spist. Jeg mener klart, at fordelene ved at have et godt vinterdække opvejer risikoen ved de få snegle, der udklækkes.

Prydgræsser er blevet meget populære - også som krukkeplanter. Flere læsere har bemærket, at jeg bruger dem i krukkearrangementer både sommer og vinter. Der spørges ofte til, hvilke jeg vil anbefale, som er fine både sommer og vinter. Nogle spørger også om, hvordan de skal vinteropbevare græsser, der i krukker er visnet ned. Skal de plantes ud i bede, eller kan man bare lade dem stå i krukkerne?

Jeg synes, at det er smukt at lade visne prydgræsser stå med strå og aks i krukkearrangementerne gennem vinteren. Ikke alle græsser holder sig fine og ranke, så dem stiller jeg ind under udhænget på huset, så der ikke er for meget fugt omkring rødderne. Det kan få planten til at rådne. Jeg venter med at klippe dem ned til foråret.

Stribet star ”Evergold” er et smukt, stedsegrønt prydgræs velegnet til krukker. Det holder sig fin vinteren igennem, men skal stilles beskyttet under udhæng i hård frost. Foto: Helle Troelsen

Blandt de holdbare sorter, som er dekorative med vissent løv og aks gennem det meste af vinteren kan nævnes de lavere sorter af elefantgræs, for eksempel ”Red Chief” og ”Kleiner Silberspinne”, præriehirse, brogetbladet rørhvene ”Overdam” og lampepudsergræs ”Red Head”.

Blandt de fine stedsegrønne sorter kan nævnes blåaks (sesleria), blåhavre og star carex ”Ice Dance” og ”Evergold”.

Annonce

Beskæring af spidsløn

Vi var sent ude i år med at beskære vores rødbladede spidsløn. Det blev oktober, før tiden var til det. En dame skrev og spurgte, efter at hun havde set et opslag om det på Instagram, om det er bedre at vente til foråret end at gøre det nu?

Mit svar til hende var, at det er bedre at gøre det nu end i foråret. Generelt skal man ikke beskære træer om foråret, hvor saftstigningen er høj, da der vil dryppe saft fra sårene. Spidsløn og andre træer fra løn-slægten er blødere, og de skal ikke beskæres om vinteren og foråret. De skal helst have løvet på, når det sker, så det var i sidste øjeblik, at vores spidsløn blev beskåret.

Ulempen ved at beskære træer om efteråret er, at der er høj fugtighed og mange svampesporer i luften. Træet er ikke i vækst og har derfor ikke så god modstandskraft mod svampesygdomme. Sårene heler heller ikke så hurtigt, som de vil gøre, hvis træet blev beskåret i september.

Annonce

Flotte grønkål

Vores grønkål står frodige og flotte i haven. Det har en læser bemærket og skrev til mig for at spørge, hvordan jeg undgår, at de bliver spist af sommerfuglelarver eller de irriterende hvide fluer.

Desværre er det ikke lykkedes mig at undgå hvide fluer i kålplanterne. Når jeg høster kålene, så lægger jeg bladene i blød i koldt vand med noget tungt ovenpå, der holder kålen under vand. Så håber jeg på, at de hvide fluer drukner. Jeg kan nemt gnide dem af, også den hvide belægning der ses på undersiden af bladene. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre for at holde dem væk.

Her står toscansk kål i bedet bag drivhuset. Det fik insektnet på for at holde kålsommerfuglen væk, så den ikke kunne lægge æg under bladene på kålen. Bambuspinde med potter på toppen holder insektnettet oppe som et beskyttende telt over planterne. Foto: Helle Troelsen

Det er lettere at holde kålsommerfuglen væk med insektnet. Det kan købes på planteskoler. Mit kålbed er bredt, så jeg syr to baner insektnet sammen og lægger det hen over bambusstokke med små urtepotter på toppen, der holder nettet oppe. Bunden slutter jeg til med sten.

Insektnettet tager jeg af i oktober, hvor kålsommerfuglen ikke længere sværmer og lægger æg.

Ugens tip

Vejret er lunt, og jorden er stadig bekvem. Det betyder, at man sagtens kan plante og dele stauder. Måske er energien ikke til at ommøblere og gøre det helt store i haven, men så kan man i stedet producere lidt gaver til sig selv og andre.

Man kan stadig se, hvilke stauder der fylder i bedene, og derfor er det passende at dele dem til mindre planter. De kan pottes i potter og tages frem i foråret, hvis der opstår huller i bedene, eller de kan foræres væk eller byttes på et af de mange plantemarkeder, der findes rundtomkring i landet i løbet af foråret.

De pottede stauder må ikke stå ude under åben himmel gennem vinteren. Placer dem under udhæng eller halvtag, eller stil dem i kolddrivhus. Kombinationen af for meget væde og frost slår planterne ihjel.

Annonce
Holstebro

Forældre i tvivl om vaccination af deres børn: - Vi vakler simpelthen sådan, om vi skal eller ikke skal

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

TTH tabte for femte gang i seks kampe: - Det var langt under det niveau, vi skal have

Sport For abonnenter

Videoanalyse og liveblog: TTH tabte på udebane til oprykkerne fra Skive

Holstebro

26-årig fængslet for at trække køkkenkniv, sætte den mod nakken af en person og sige: 'I will fucking kill you'

Erhverv

Tre butikker ser tilbage på Black Friday og frem mod en hverdag med mundbind: Det værste er faktisk de ting, vi begynder at have i restordre

To mistænkte tilfælde af ny corona-variant er fundet i Danmark

Holstebro For abonnenter

Byrådets længst siddende medlem røg ud, og det er glædeligt

Kultur

Mohamad flygtede fra krigen: Nu er han manden bag stjernerne i Vild Med Dans

Vestjylland For abonnenter

Kronprinsen og fodboldstjernerne går i tøj fra Ringkøbing: Frederik og Casper sælger eksklusive jakker til de kendte

Kollegaer slækker på hygiejnen: Fagforening efterlyser mere 'corona-politi'

Holstebro

26-årig anholdt for at gribe køkkenkniv og true tre personer på livet, da de bad ham skrue ned for musikken

Struer For abonnenter

De skiltes som uvenner, men efter 82 år er de igen de bedste venner på plejehjemmet: - Jeg blev sgu sur, da han sagde, at jeg lugtede af ko

Leder For abonnenter

Lad det blive ved pas og mundbind - den sunde fornuft kan sagtens klare resten

Annonce