Annonce
Læserbrev

Åbent landbrug. Kom og besøg os

Debat: Mad er noget vi alle har brug for, og noget vi alle har en holdning til. Landbruget er et af Danmarks primære- og samtidigt mest omdiskuterede erhverv på én og samme tid. Jeg glæder mig altid over interessen for mit erhverv blandt danskerne. Men jeg ønsker stadig flere besøgende på landet for at mindske afstanden mellem land og by og for at oplyse danskerne om landbruget.

Forestillingen om et gammeldags landbrug à la Morten Korch fejler intet, men det danske landbrug er kommet meget længere, kan meget mere og er nu noget af det bedste i verden. Vi er stolte af vores erhverv, og ønsker at vise danskerne, at på Viftrupgård gør vi, hvad vi kan for at følge med det moderne landbrug, og investerer i klimaløsninger for, at kunne drive et effektivt landbrug.

Vi er en del af noget af det bedste i verden, vi er topspillere, vi er danske landmænd.

Vi driver sammen Viftrupgård Agro og Biogas i Vestjylland, hvor vi har stor fokus på, at størstedelen af energien til produktionen i 2020 vil komme fra biogas. Vi er et familiedrevet landbrug, hvor vi involverer vores børn i den daglige drift. Vi har et fælles ansvar over for den næste generation, til at skabe en større forståelse for, hvad det danske landbrug egentlig er.

Vi støtter igen i år op om Åbent Landbrug, som er en festmesse, hvor vi landmænd over hele landet står klar med åbne arme. Vi åbner vores landbrug for danskerne, så I kan få et indblik i, hvad det vil sige at dyrke moderne landbrug.

Vi er noget af det bedste i verden, danske landmænd er topspillere. Åbent Landbrug giver danskerne en mulighed for at komme helt tæt på, og med egne sanser opleve landbrugets mange facetter.

Vi gør, med andre ord, alt for at være en topspiller, besøg din lokale landmand og vær en medspiller.

Annonce
Besøg din lokale landmand til Åben Landbrug og vær en medspiller, inviterer familien på Viftrupgård Besøg din lokale landmand og vær en medspiller, inviterer familen på Viftrupgård. PR-foto Per, Aarhus Optaget d. 21.05.2019 © Niels Åge Skovbo /FOKUS FOTO Copyright.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce