Annonce
Læserbrev

Åbent brev til regionen. 215 flere sygeplejersker i Region Midtjylland – hvordan?

Debat: Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om 1000 flere sygeplejersker på landsplan, der medfører 215 flere sygeplejersker på Region Midtjyllands hospitaler i 2020-21, er en god begyndelse i forhold til at understøtte patientsikkerheden og patientoverlevelsen og samtidig bedre sygeplejerskers arbejdsmiljø. Men det løser ikke i sig selv udfordringerne. I DSR har vi gennem flere år gjort opmærksom på forskning om sygeplejerskers pressede arbejdsmiljø og dokumentation af betydningen af sygeplejerske/patient-ratio – og den sammenhæng denne har for patientsikkerheden og -overlevelsen og ikke mindst for sygeplejerskers arbejdsmiljø. Med den relativt begrænsede ressourcetilførsel, der er tale om med 215 sygeplejersker fordelt i hele region Midtjylland, er der behov for fokuserede indsatser. I vores optik bør indsatsen med flere sygeplejersker rettes målrettet mod nogle af de områder, hvor sygeplejerskerne oplever et stort arbejdspres med mange vagter, og hvor der er tale om stort patientflow og ikke mindst indlagte patienter med komplekse og mange samtidige lidelser – herunder: Akutafdelinger og - medicinske afdelinger. En målrettet og fokuseret indsats vil ikke bare gavne det pågældende område, men vil også kunne få afsmittende effekter, viser erfaringen fra flere af regionens afdelinger. For sygeplejersker er arbejdspresset blandt andet på grund af vagtbelastning mange steder så stort, at fuld tid ikke bliver et realistisk valg. Patientrelationerne er mange, faglig udvikling bliver reduceret, sygepleje bliver indskrænket til at være en serie af opgaver og ikke en fokuseret sammenhængende indsats, der ville være til gavn for patienterne. Faste kolleger bliver mere sjældent og betydning af faglig back-up udvandes ved mange skiftende kollagarelationer og arbejdsområder. Konsekvensen bliver, at man oplever sig fagligt utryg, vagterne bliver enkeltvis for tunge, patientrelationerne opleves som værende alt for mange og vagtskiftene for hyppige. Derfor vælger den enkelte sygeplejerske ofte at kompensere ved at være på deltid – også for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Deltid har imidlertid store konsekvenser for den enkeltes løn, livsløn, pension og mulighed for fagligt at dygtiggøre sig og skabe gode forløb for patienterne. Det er helt afgørende, at der sættes målrettet ind for at gøre det attraktivt at gå op i tid. Her er tilstedeværelsen af flere sygeplejersker helt nødvendigt for at løse de tiltagende fagligt komplekse patientforløb og for at kunne drage omsorg og sikre pleje og behandling af den enkelte borger.

Det er ligeledes afgørende, at det sikres, at der kan ske en fortsat kvalitetsudvikling – at det er muligt, tydeligt og legalt, at den enkelte sygeplejerske kan udvikle sin faglighed. Det er ét blandt flere elementer i forhold til at sikre attraktive arbejdspladser og dermed understøtte tilskyndelsen til at vælge fuld tid. Og på samme tid er det til gavn for både den enkelte patient, men også for sundhedsvæsenet som helhed. Hvis en udvikling med flere op i tid, tilstedeværelsen af tilstrækkelige sygeplejefaglige ressourcer og patientsikkerheden skal lykkes, skal der arbejdes målrettet med at hæve antallet af sygeplejersker til fordel for patientkvalitet og arbejdsmiljø.

Det drejer sig blandt andet om, at sygeplejersker som på det øvrige arbejdsmarked skal have vilkår, så man kan holde til at arbejde på fuld tid, at sygeplejerskers kompetencer skal anvendes indtil pensionsalderen, og at overgangen mellem studieliv og arbejdsliv bør systematiseres via formelle introduktionsstillinger og -forløb. Erfaringerne viser, at eksempelvis fokuserede indsatser omkring introduktionsforløb- og stillinger kan have flere afledte gode effekter som for eksempel at flere sygeplejersker – såvel nyuddannede/nyansatte som erfarne – ønsker at gå op i tid. Det skal være attraktivt at øge timeantallet. Den enkelte sygeplejerske skal have individuel mulighed for at vælge afspadsering af vagttillæg, og fremmødet for den enkelte kan dermed i perioder, hvor man har behov for det, minimeres. Timer, som den enkelte sygeplejerske øges med, SKAL være en øget tilstedeværelse af sygeplejersker, så den faglige kvalitet øges, og presset lettes for alle og ikke blot opleves som yderligere belastning. Erfarne sygeplejersker vil rigtig gerne bidrage til faglig udvikling, herunder også understøtte at nye kolleger kommer godt ind i faget og bliver fagligt kompetente. Det er helt nødvendigt at gøre en indsats i forhold til sygeplejersker tæt på arbejdslivets afslutning. Det skal gøres attraktivt at blive længere på arbejdspladserne. Regionens senioraftaler skal derfor i langt højere grad understøtte, at seniorsygeplejersker ønsker at blive længere tid i faget. I DSR glæder vi os over 215 flere sygeplejersker i Region Midtjylland og anser det som en selvfølge, at man fra regionens side ikke samtidig reducerer og nedlægger sygeplejerskestillinger. Hvis ikke regeringen og Danske Regioner om to år skal fremstå utroværdige, er det helt essentielt, at man i regionerne ikke nedlægger og reducerer sygeplejerskestillinger som følge af eksempelvis kvalitetsfondsbyggeri, besparelser, omlægninger med videre - men reelt øger antallet af sygeplejersketimer. Vi vil i kredsen og hele DSR følge udviklingen nøje.

Anja Laursen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce