Annonce
Mærkedage

Åbenmundet vagthund for fri konkurrence

Svend Hylleberg, professor emeritus og forhenværende formand for Konkurrencerådet, fotograferet 31. august 2005. Søndag den 1. september fylder han 75 år. (Arkivfoto) Kristian Juul Pedersen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Svend Hylleberg har stadig sin daglige gang på Aarhus Universitet. Gennem 13 år var han en kritisk chef for Konkurrencerådet. 1. september runder han 75.

75 år: Økonom og professor emeritus Svend Hylleberg var i en årrække en engageret formand for Konkurrencerådet, hvor han med sin direkte stil og sine klare budskaber adskillige gange fik Dansk Industri og virksomheder som TDC på nakken.

Det er en udbredt antagelse, at det var Hyllebergs ildhu og åbenmundethed, der i 2005 fik daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) til at fyre ham som formand for rådet efter 13 år.

Kartelmagere har haft alt for let spil i Danmark, mener Svend Hylleberg, som søndag 1. september fylder 75.

Han sendte som konkurrencens øverste vagthund også kritiske salver af sted mod konkurrenceloven og Bagmandspolitiet.

TDC var langtfra begejstret over at blive brugt som dårligt eksempel på, hvor galt det kan gå i form af højere priser, når regeringen sælger en statslig virksomhed samlet - i stedet for at dele den op.

Det skete, da Hylleberg advarede daværende finansminister Thor Pedersen (V) og trafikminister Flemming Hansen (K) imod at sælge Statens Bilinspektion til én køber.

Svend Hylleberg blev økonom i 1971, dr.oecon. i 1984 og professor i 1986. En periode var han i USA, hvor han forelæste på et universitet i Boston og var gæsteprofessor i Californien. Men det er på Aarhus Universitet, han har lagt mere end 40 års arbejdsliv.

Med sin erfaring har Hylleberg bidraget til at omdanne Aarhus Universitet til et moderne internationalt orienteret universitet og været med til at skabe School of Business and Social Sciences (BSS).

Hylleberg er efter eget udsagn mest stolt af at have været med til at uddanne en lang række af Danmarks bedste økonomer.

Han har været med til at bringe Danmark i front inden for disciplinen økonometri - der søger at beskrive økonomiske sammenhænge med især statistiske metoder og modeller.

Efter at have passeret de 70 fik han mulighed for at fortsætte som dekan for BSS og vende tilbage til sit professorat på Institut for Økonomi for at undervise.

Svend Hylleberg bor i Hammel nær Aarhus. Han beskrives, om end skarp i debatten, som et rundt familiemenneske, der nyder samværet med børn, svigerbørn og børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce