Annonce
Danmark

Åbenmundet politimand om Scandinavian Star: Disse mistanker knytter sig til færgebranden

Mindegudstjeneste i Frederikshavn efter branden på Scandinavian Star, der kostede 159 mennesker livet. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Thomas Vesth har i over 30 år været ansat i dansk politi, en del af tiden som efterforsker med økonomisk kriminalitet som speciale.

Med sin ballast som efterforsker har han som privatmand interesseret sig for branden på Scandinavian Star, der brød ud 7. april 1990 og tog 159 menneskeliv. Som sådan har han meldt sig ind i støtteforeningen for ofre og pårørende til ofre for branden.

I den forbindelse har avisen Danmark bedt ham ud fra sin faglige ekspertise om at vurdere de oplysninger, avisen er i besiddelse af og samtidig vurdere den efterforskning, der i sin tid foregik - eller ikke foregik.

Det har udløst kritik fra hans nuværende arbejdsgiver, Midt- og Vestsjællands Politi, som også har advaret avisen Danmark mod at samarbejde for meget med ham.

Justitsministeren har skriftligt tilkendegivet, at Thomas Vesth ikke har gjort noget forkert. Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Anklagemyndigheden har givet udtryk for det modsatte. Nu har Thomas Vesth bedt om en vurdering fra Folketingets ombudsmand.

Avisen Danmarks spørgsmål til ham har primært knyttet sig til det mistankegrundlag, der peger på, at Scandinavian Star kan være sat i brand for uretmæssig at få udbetalt forsikringspenge.

Det drejer sig især om disse forhold, som efter Thomas Vesths vurdering, ikke er efterforsket ordenligt:

Annonce

1. Skattegevinst

Henrik Johansen scorede en kæmpe skattegevinst ved i søforhøret i 1990 at påtage sig ejerskabet af Scandinavian Star. I virkeligheden var skibet på amerikanske hænder. Arkivfoto: Leif K. Rasmussen/Ritzau Scanpix

Boligmatador Henrik Johansen påtog sig i søforhøret efter branden ejerskabet til skibet. Dermed sikrede han sig en skattegevinst for sit 250 millioner krones salg forinden af Vognmandsruten, der besejlede Storebælt. Senere viste det amerikanske selskab Sea Escape Cruises Ltd. sig imidlertid at være den retmæssige ejer.

Det blev hævdet, at Sea Escape havde solgt skibet til det danske selskab. Prisen var 21,7 millioner dollar, og kaskoforsikringen var på 24 millioner dollar. Få timer forinden havde Sea Escape købt skibet af Stena Line for 10 millioner dollar med tilsvarende lavere forsikringssum.

2. Ombyttede papirer

I søforhøret I Sø- og Handelsretten efter branden blev indleverede dokumenter erstattet af nogle andre med nye underskrifter og nye oplysninger.

Det betød senere, at personskadeforsikringer blev opgjort ud fra et dansk ejerskab og dermed efter danske forsikringssumsstandarder, væsentligt under de amerikanske.

I kaskoforsikringen derimod stod det amerikanske selskab imidlertid som ejer - og fik forsikringspengene udbetalt.

3. Midlertidig forsikring

Skibet sejlede kun med en midlertidig godkendelse af kaskoforsikringen, hvis retsgyldighed gjaldt til og med 7. april 1990, datoen for branden.

4. Forsikret trods advarsel

Forsikringsselskabet Skulds havarichef, Erik J. Stein, havde før sejladsen advaret mod at tegne passageransvarsforsikring. Skibet var usødygtigt, lød hans vurdering.

Det mente også de amerikanske søfartsmyndigheder få uger forinden. Alligevel blev det forsikret. Lloyds internationale skibscertifering havde godkendt skibet. Medarbejderen, Christopher Adams, der stod for denne certificering, blev efterfølgende direktør for det selskab, som overtog det brandhærgede skib.

Han solgte det hurtigt videre til St. Thomas Cruises. I spidsen for St. Thomas Cruises stod danskeren Niels-Erik Tamdrup Lund, som han også gjorde i Sea Escape - der ejede Scandinavian Star, da det brændte.

5. Sabotage og nej til slukningshjælp

Af en svensk politirapport fremgår det, at Scandinavian Star afslog slukningshjælp fra et nærliggende skib under branden.

Efter branden rapporterede svenske brandfolk om, at ledende besætningsmedlemmer lagde hindringer i vejen for slukningsarbejdet. De berettede også om branddøre og luftsystemer, der var indstillet, så ilden fik mistænkeligt hurtigt fat og med stor spredning.

Ligeledes er det påvist, at et oliehydraulikrør var bristet, hvilket har forværret og spredt branden. Fagfolk har beskrevet, at det kun kunne ske med værktøj og med fuldt overlæg.

6. Nye brande efter evakuering

I flere år var der rettet mistanke mod en dansk chaufførmedhjælper for at have påsat branden. Men dels døde han, har undersøgelser vist, i forbindelse med den anden brand. Dels blev de resterende fire brande påsat efter evakueringen af overlevende passagerer. Det vil sige, da der kun var døde brandofre, brandfolk og ni besætningsmedlemmer, heraf tre ledere fra ejerselskabet Sea Escape, om bord.

Den ene af disse tre blev kort efter medejer af Sea Escape, der fik forsikringspengene udbetalt.

7. Flygtende filipinske søfølk

I lydfiler optaget i 2018 leverede en tidligere medarbejder hos den forsikringsmægler, der stod for tegning af kaskoforsikringen, belastende udsagn om mægleren. Her fremgår det, at forsikringsmægleren over for hende har tilkendegivet, at filippinske sømænd var hyret til branden.

Da skibet var bugseret til Lysekil i Sverige, blev tre filippinsk udseende mænd set flygte gennem en sideluge på skibet. De er ikke set eller identificeret siden.

Den pågældende forsikringsmægler er ifølge egne oplysninger til avisen Danmark aldrig blevet kontaktet af politiet eller andre danske myndigheder om sin rolle og viden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce