Sådan flytter du billigst hjemmefra i Holstebro og Struer


Sådan flytter du billigst hjemmefra i Holstebro og Struer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er nok at se til, hvis man skal flytte hjemmefra. Det økonomiske er bestemt ikke det nemmeste, og derfor er der her et par råd til, hvordan man gør det økonomisk smartest.

Forbrugerservicen MONEYBANKER ApS , der har specialiseret sig i sammenligningen af kviklån, fremviser i en undersøgelse interessante tal, som enhver kommende studerende burde lægge mærke til og skrive sig bag øret. Når man står foran at skulle starte på et nyt studie, skal man ofte flytte til en ny by, hvorfor også et nyt sted at bo skal findes. Grundet en indtægt primært bestående af SU, skal omkostningerne forbundet med boligen helst ikke være for store.

Hvis vi ser bort fra de studerende, som bor i en forældrekøbslejlighed, så lejer studerende sig typisk ind i et lejemål enten via det private boligmarked eller det almennyttige boligmarked. Tallene fra MONEYBANKER viser med stor tydelighed, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvem du betaler din husleje til.

Der er nemlig store forskelle mellem de to lejetyper, hvoraf priserne i udvalgte studiebyer er beskrevet nedenfor. Priserne står beskrevet som den årlige lejeomkostning per kvadratmeter.

I Holstebro ligger almene familieboliger på 860 kroner, mens ejerlejligheder på det private marked koster 929 kroner og ikke-ejerlejligheder er på 837 kroner om året.

I Struer ligger familieboligerne fra de almene boligselskaber på 726 kroner, mens de private ligger på et lavere niveau for ejerlejligheder, nemlig 692 kroner, men 744 kroner for ikke-ejerlejligheder.

I landets to største studiebyer er prisforskellene væsentlig større. I Århus skal man betale 1.332 kr. pr. kvadratmeter om året, mens man i det almennyttige kan nøjes med at betale 738 kr. Skal man studere og bo til leje i København skal man slippe 895 kr. i en almennyttige boligforening, mens man skal betale hele 1.632 kr. på det private marked.

I Aalborg og Odense er situationen tilsvarende, da Aalborgs private marked koster 972 kr., mens det almennyttige koster 721 kr. I Odense koster det henholdsvis 948 kr. kontra 647 kr.

Baseret på ovenstående er der ikke nogen tvivl om, at det er mest økonomisk fordelagtigt at bo til leje i en almennyttig boligforening. Vejen til et lejemål i en boligforening inden for den almennyttige sektor er dog ikke ligetil. En forudsætning er nemlig at man er medlem af den pågældende boligforening og står forrest i køen, når der tilbydes lejligheder til medlemmerne.

Investér i medlemsudgiften

For at være medlem af en boligforening og dermed være skrevet op til en række lejeligheder skal man betale et fast årligt gebyr. Jo flere boligforeninger man er medlem af, jo dyrere bliver det altså. De årlige gebyrer kan afskrække kommende studerende til at være meget selektive omkring, hvilke foreninger de gør bedst i at være medlem af. Der er dog så mange penge at spare, at årlige gebyrer hurtigt kan være tjent ind igen, hvilket Mads Hvidberg fra MONEYBANKER uddyber i forbindelse med undersøgelsens tal.

- Har man som kommende studerende ansøgt om at studere i optil flere forskellige studiebyer grundet interesse for forskellige uddannelser, så er det svært at se ud i fremtiden og vurdere, hvilke boligforeninger man bør prioritere et medlemskab af. Ser vi dog på prisforskellen mellem et almennyttigt og privat lejemål, så er der væsentlige besparelser hver eneste måned. Disse gebyrer til diverse medlemsskaber kan hurtigt vise sig som værende godt givet ud.

De store prisforskelle har en række negative konsekvensker, hvoraf én af disse er, at det potentielt ikke er alle studerende, der har råd til at bo til leje i København. Tilbydes man en almennyttig lejebolig eller har man f.eks. adgang til en forældrekøbslejlighed, så står man med gode kort på hånden. Har man ikke råd til at bosætte sig inden for det private marked, kan man muligvis ikke studere på den ønskede uddannelse. Som konsekvens har boligmarkedet derved skabt et a- og b-hold, på grund af at antallet af almene boligmuligheder ikke kan følge med den stigende efterspørgsel.

- Skrækscenariet er at uddannelse i København bliver forbeholdt de velstillede fra a-holdet, mens et fåtal fra b-holdet får mulighed for at realisere deres uddannelsesdrømme. Det frie uddannelsesvalg kan dermed risikere at blive udvandet, udtaler Mads Hvidberg fra MONEYBANKER.

Finansieringskilder

De højere lejeomkostninger inden for det private samt det lave antal almennyttige lejeboliger får nogle studerende til at søge finansiering for at få råd til hverdagen. SU-lånet foretrækkes af mange, hvilket skyldes den lave rente, de lave krav til låneren samt at den studerende først skal starte med at afvikle gælden ét år efter afsluttet uddannelse.

SU-lånet udbetales sammen med den studerendes øvrige SU, og hele automatikken i låneformen kan for nogle være en ulempe. Man kan nemlig bede om fast at få et SU-lån udbetalt til sin privatkonto, hvilket kan forårsage en uventet stor gæld efter endt uddannelse.

Alternativt kan man tage ét samlet lån, hvormed fordelen er at låneren kender det fulde lånebeløb allerede fra starten. Der kan med andre ord ikke komme nogen uventede og ubehagelige overraskelser. Ulempen er dog et højere omkostningsniveau samt låneren formodes at skulle starte med at afvikle gælden hurtigere end ved SU-lånet.

Uanset hvilket lån man vælger, skal man altid undersøge sine muligheder grundigt. På baggrund af ens krav og privatøkonomiske situation skal man sammenholde fordele og ulemper og så prioritere, hvilke fordele man ønsker mest.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Når en artikel er markeret med 'annonce' eller 'annoncørbetalt indhold', betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Indholdet skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med 'Annoncørbetalt indhold' og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

Sådan flytter du billigst hjemmefra i Holstebro og Struer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce