Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

TV-vært holdt foredrag i Holstebro: - Integration handler om at række hånden ud

Abdel Aziz Mahmoud, blandt andet kendt for DR2-programmerne "Adgang med Abdel", holdt forleden foredrag om sin bog "Hvor taler du flot dansk" på Holstebro Bibliotek for en fyldt sal. Med sig havde han kæresten Andreas Gylling Æbelø, der er født og opvokset i Holstebro. Foto: Morten Stricker.

TV-vært holdt foredrag i Holstebro: - Integration handler om at række hånden ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Portræt

Journalisten og forfatteren Abdel Aziz Mahmoud holdt forleden foredrag i bibliotekssalen om integration og indvandrerdebat. Med sig havde han kæresten, den 37-årige direktør for AIDS-fondet Andreas Gylling Æbelø, der kommer fra Holstebro.

Holstebro: Kæresten og svigerfamilien fra Holstebro sad på første række, da den 34-årige journalist, forfatter og debattør Abdel Aziz Mahmoud mandag aften holdt foredrag på Holstebro Bibliotek.

- Velkommen til svigermekanikken, sagde tv-værten fra Danmarks Radio og tilføjede så ud til publikum i salen:

- De er vigtige. Det er jo der, julegaverne kommer fra ...

Dermed fik han lagt bund for den muntre stemning, som prægede en stor del af foredraget, der dog hverken handlede om svigerfamilien, kæresten Andreas Gylling Æbelø, som er direktør for AIDS-fondet, eller om Holstebro.

Aftenens fokus var integration og den danske indvandrerdebat, baseret på Abdel Aziz Mahmouds egne oplevelser som ældste søn i en familie, der siden 1984 har arbejdet på at finde sig til rette i Danmark. Det har han skrevet om i bogen "Hvor taler du flot dansk", der fik Læsernes Bogpris 2017.

- Det er jeg utroligt stolt af, for det er jo en pris, den har fået ud af alle bøger - også de skønlitterære, siger Abdel Aziz Mahmoud, der har skrevet bogen, så den fremstår som en blanding af selvbiografi og debatindlæg.

Titlen er i øvrigt snuppet fra et interview med Bertel Haarder, hvor Venstre-manden bagefter komplimenterede Abdel Aziz Mahmoud for at tale dansk så godt, hvortil journalisten svarede: "Det gør du også, Bertel" til den noget forbløffede politiker.

Mahmouds pointe var, at selvom han er "brun", som han kalder det, så har han boet størstedelen af sit liv i Danmark, er dansk statsborger og har sammen med sin familien været aktiv i "klaphatteløbet" om at være mest mulig integreret og dansk, så det er ikke mere underligt, at han taler "godt dansk", end at Bertel Haarder gør.

Integration er vores job

Ellers er Abdel Aziz Mahmoud ikke overfølsom over for ros. Tværtimod.

- Er det ikke irriterende at blive genkendt på gaden?

- Nej, overhovedet ikke. Mange tror, at jeg helst vil være i fred, men jeg vil da gerne snakke - især når det er venligt ment. Man kan aldrig være for flink eller komme med ros for ofte, smiler han - og fortæller, at han generelt bliver genkendt oftere i Jylland end i København.

- Jeg ved ikke, om det er, fordi jyder er mindre snobbede og viser, at de har genkendt mig, eller om det er fordi, københavnere, der kan møde dronningen i Illums Bolighus, er sværere at imponere, funderer Abdel Aziz Mahmoud, der gerne siger ja til selfies, og "selvfølgelig" lavede en til lykke-video til en Facebook-følgers kæreste, da denne bad om det i anledning af kærestens fødselsdag.

Men tilbage til bogen og foredraget "Hvor taler du flot dansk", der i sin essens vil sige, at det aldrig bliver politikerne, der kommer til at løse integrationsspørgsmålet, for det er ikke deres opgave, selv om de skal sørge for de praktiske rammer.

- Det er ikke politikernes job, det er vores job. Dit, mit og vores alles. Det handler om, at vi gider dem, der kommer til Danmark. Det handler om at række hånden ud. Og det handler - især - om naboskab, kollegaskab og venskab, siger Abdel Aziz Mahmoud, der i sommeren 2015 for første gang kastede sig ind i flygtninge- og indvandrerdebatten med et indlæg, der hed "Jeg har ikke lyst til at skrive det her".

Den omvendte bevisbyrde

- Det var den omvendte bevisbyrde, der ansporede mig. Det var som om alle os, der er brune og muslimer, automatisk er medskyldige i alle de grusomme ting, der bliver begået i islams navn, hvis ikke vi "tager afstand". Jeg talte og taler på vegne af alle os, der ikke er mønsterbrydere eller ballademagere, alle os der ikke kan spejle os i Naser Khader eller Yahya Hassan, forklarer han.

Fortællingen om hans familie - forældrene er statsløse palæstinensere, der voksede op i Libanon - der bare ville være en del af det danske samfund, og som gjorde alt for det (moderen bankede på naboernes døre for at tilbyde en snak over en kop kaffe, faderen kom i avisen, fordi han søgte 380 jobs og fik lige så mange afslag) har haft den ønskede effekt: Den har været anledning til masser af debat.

En tilhører fra Vinderup rejste sig i bibliotekssalen i Holstebro og sagde, at han ikke kunne forstå, at Abdel Aziz Mahmoud var så fortørnet over, at han måtte sige fra og tage afstand, når nu nogen i den gruppe, han tilhørte, begik terror eller anden kriminalitet.

- Man må jo stå til ansvar i den gruppe, man er med i. For du er da muslim, er du ikke?, spurgte manden.

Det bekræftede Abdel Aziz Mahmoud og spurgte så tilhøreren, om han var kristen?

- Jo, nok nogenlunde på samme måde, som du er muslim, var svaret.

- Så kan jeg simpelthen ikke forstå, at du endnu ikke her offentligt har taget afstand fra den præst, der har udsat børn for seksuelle overgreb? Men det har du vel ikke, fordi du ikke synes, det har noget med dig at gøre. Og folk herinde ser heller ikke på dig og tænker: "Måske har han noget med den præst at gøre". Så jeg kan altså ikke forstå, at nogen kan tænke, at bare fordi jeg er brun og muslim, så har jeg nok noget med terror at gøre, replicerede Abdel Aziz Mahmoud og sikrede sig et bragende bifald.

Jul i Thailand

2Der var tid til lidt snak om andre emner efter foredraget. Men ikke så meget om Abdel Aziz Mahmouds gode og dårlige oplevelser med at tale åbent om sin homoseksualitet. Det emne har han nemlig lovet en anden avis at tale med dem om.

Men selve anledningen til at være offentlig omkring sin seksualitet, ville han godt fortælle om.

- Det var en del af en strategi, da jeg sidste år fortalte om, at Andreas er min kæreste. Jeg ville bruge det til at rykke nogle mennesker, primært dem med en baggrund som min. Så i afsnit fem af tv-serien om min familie, "Familien fra Lærkevej", lod vi så lige den detalje sive, at der var en homoseksuel søn i familien - efter at publikum havde forelsket sig i os, siger han med et lille smil.

- Hvordan var reaktionerne?

- Jamen, helt fantastiske. Jeg fik over 1000 kommentarer, mails og beskeder, der stort set alle var positive. Jeg husker bedst dem, hvor udsendelsen havde givet anledning til, at de talte med deres familier om deres seksualitet. Der var nogen, der sprang ud den aften - men ikke alle havde gode oplevelser med det. Det ved jeg, fordi jeg fulgte en del af dem, og jeg mødtes også med et par stykker, fortæller han.

Snart kommer der et tv-program, hvor Abdel Aziz Mahmoud sætter fokus på at springe ud som homoseksuel i en muslimsk familie. Selv sprang han ud derhjemme hos familien for mange år siden.

- Hvordan min familie reagerede? Jamen, ikke specielt som en "religiøs" familie. Mere som en provinsiel, almindelig familie, der aldrig havde haft den slags inde på livet før. De reagerede med uvidenhed. Er det vores skyld? Har vi opdraget ham forkert? Er det noget i generne? De var chokerede i begyndelsen, men endte med at acceptere det helt. Og Andreas blev budt velkommen i familien, fortæller Abdel Aziz Mahmoud, der rejser til Thailand i julen med sin familie og Andreas.

Han har før fejret jul i Holstebro.

- Ja, to gange faktisk sammen med svigerforældrene. Jeg har været ret meget i Holstebro, for Andreas og jeg har jo kendt hinanden i seks år. Hvad jeg synes om Holstebro? Den har en god overskuelig størrelse ligesom Middelfart, hvor jeg voksede op. Der er noget med byer - de gror på én lige som mennesker. Når min kæreste fortæller mig med lys i øjnene, at her lå der engang en isbod, så er det en fuldstændig irrelevant oplysning for mig, men det har betydning for Andreas, og det tilføjer lag til min forståelse af hans barndomsby, forklarer Abdel Aziz Mahmoud.

I øvrigt er han ikke så lidt stolt af Egedal Kommune, som hans familie flyttede til fra Middelfart. Kommunen er nemlig landets bedste til at integrere flygtninge, viser en undersøgelse. Og så er Abdels far i øvrigt blevet valgt ind i byrådet for Socialdemokratiet ved det netop overståede kommunalvalg.