Elskede at fortælle historier: Jørgen Hartung Nielsen, 'Æ Bette Degn' fra Ejsing, er her ikke mere.

Tidligere lærer og forfatter Jørgen Hartung Nielsen, Ejsing er død, 73 år. Arkivfoto: Tommy Kofoed

Elskede at fortælle historier: Jørgen Hartung Nielsen, 'Æ Bette Degn' fra Ejsing, er her ikke mere.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Journalist Berit Hartung skriver mindeord om sin far, tidligere folkeskolelærer, forfatter og forlægger, Jørgen Hartung Nielsen, Ejsing.

Natten til lørdag døde min far, tidligere folkeskolelærer, forfatter og forlægger, Jørgen Hartung Nielsen, efter længere tids svær sygdom. Min mor, mine søskende og jeg sad hos ham, da han til sidst gav slip på livet og endelig fik fred. Han blev 73 år.

Lige nu er det svært at finde mening i de lidelser, han gik gennem de sidste måneder af sit liv. Heldigvis fik han lov at tilbringe det meste af den svære tid på Hospice Limfjord hos de sødeste og mest omsorgsfulde mennesker, jeg nogensinde har mødt. Personalet her gjorde en afgørende forskel for både ham og min mor.

Den far jeg vil huske er dog ham, som sad for bordenden i mit hjem. Ved flygelet i stuen og gennem næsten 50 år ved siden af sin store kærlighed, min mor.

Trods sine beskedne 168 centimeter var min far en mand, man lagde mærke til. Han brændte og var passioneret omkring de ting, han kastede sig ud i, og han gjorde aldrig noget halvt. Det gjaldt ikke mindst hjertebarnet, Forlaget Cadeau.

Han elskede at fortælle historier. Både dem, han havde oplevet og dem, han selv fandt på. Ingen børn fik lov at gå ud af Ejsing Skole uden at blive udsat for hans store interesse for Anden Verdenskrig, og han kastede sig ud i alt fra sangkor, skolekomedier til byggeriet af sportshallen i Ejsing-Egebjerg.

Min far var fodbold-fanatiker. Når Danmark spillede landskamp, og det pludselig blev lidt for spændende, undrede folk i Ejsing sig tit over, hvorfor 'Degnen' pludselig kom cyklende forbi deres køkkenvinduer. De fleste i min fødeby kan også stadig huske, hvordan han i sine velmagtsdage løb op og ned langs sidelinjen på vores lokale stadion under hjemmekampe og gav sit besyv med. Og der sidder sikkert også en fodbolddommer eller to et sted, som kan huske ham.

Som yngre satte jeg nærmest en ære i at være uenig med ham. Vi har diskuteret alt fra politik, musik til litteratur, og ofte mente vi det modsatte af hinanden. Med årene er det dog gået op for mig, at hans træk er begyndt at dukke op, når jeg ser mig i spejlet, og når jeg åbner munden. Han gav mig mine krøller, mit temperament og lysten og evnen til at skrive. Iben blev lærer som ham og arvede hans kærlighed til musikken, og Martin er hans 'spitting image'. Også på fodboldbanen.

Jeg har været i tvivl om mange ting i mit voksne liv, men jeg har aldrig tvivlet på min fars kærlighed og opbakning. Var der én, der troede på, at jeg kunne, var det ham.

Jeg ville ønske, jeg troede på, at han nu sidder oppe mellem stjernerne og kigger ned på de liv, vi kommer til at leve uden ham. Men det er trods alt en trøst at vide, at han har givet både min mor, Iben, Martin og mig selv så mange gode ting med, at han nu lever videre i os og vores minder om ham.

Æret være min fars minde.

Trods sine beskedne 168 centimeter var min far en mand, man lagde mærke til. Han brændte og var passioneret omkring de ting, han kastede sig ud i, og han gjorde aldrig noget halvt. Det gjaldt ikke mindst hjertebarnet, Forlaget Cadeau.
Berit Hartung, datter

Elskede at fortælle historier: Jørgen Hartung Nielsen, 'Æ Bette Degn' fra Ejsing, er her ikke mere.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce