Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Torsdag går det løs i Rusland: Meget mere end fodbold - det er krig på grønsværen

Vandkrig før det går løs for alvor ved VM. Brasiliens Philippe Coutinho udsat for venskabelige drillerier fra holdkammerater. Den venlige behandling er pist borte, når det gør løs med godt fire ugers kamp om VM-titlen i fodbold - en af verdens to største sportsbegivenheder. Foto: Nelson Almeida/AFP

Torsdag går det løs i Rusland: Meget mere end fodbold - det er krig på grønsværen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag kl. 17 går en verdenskrig i gang. Sådan kan VM i hvert fald godt betragtes, eftersom fodbold handler om sejre, når holdene marcherer frem. Ingen anden sportsgren har lånt så meget fra tidligere feltmarskaler og de gamle romere, som netop verdens mest populære sport. Det er faktisk ved at blive for meget, mener eksperter.

Måske tænker du på fodbold som en social begivenhed. En sportsgren, hvor man mødes og triller læderkuglen lidt rundt og så ellers hygger sig i solen efterfølgende. Men med verdensmesterskaberne inden for rækkevidde kan du lige så godt få det at vide:

For mange mennesker er fodbold krig. En drabelig kamp, hvor der lægges taktik og tales om sejre og nederlag. Et spil, hvor nationalhymnerne gjalder, inden to organiserede hære går i flæsket på hinanden og forsøger at tiltvinge sig det græs-beklædte territorium.

Eller som den engelske filosof Simon Critchley skriver sin nye bog "Hvad vi tænker på, når vi tænker på fodbold":

"Et fodboldhold bør være organiseret som en lille hær: en kompakt, forenet, mobil og dygtig styrke med en klar kommandovej. Som mange tidligere har sagt, så er fodbold fortsættelsen af krigen med andre midler, men fodboldens midler er åbenlyst krigeriske: Fodbold handler om sejre (og nogle gange heroiske nederlag)".

Det må siges at være et noget andet blik på den sport, der herhjemme ofte beskrives som et broderligt boldspil, der foregår i velfærdshyggende skolegårde og haver. Imidlertid ved de fleste nu nok også godt, at når tv'et tændes, og en professionel fodboldkamp går i gang, bliver stemningen en anelse mere krigerisk.

- Fodbold er på mange måder blevet et rum, hvor vi kan få afløb for vores aggressioner. Her kan vi sige, at svenskere er dumme, og at dommeren er idiot, uden at det får konsekvenser. Det er ikke ualmindeligt at høre voksne mænd råbe ting under en fodboldkamp, som de ville få et polititilhold for at råbe efter folk på gaden, siger fodboldhistoriker Svend Rybner.

Fodbold som politisk kampplads
Fodbold har alle dage været en sportsgren, der har fascineret masserne. Derfor har autoritære ledere også set en fordel i at bruge sporten på forskellige måder, forklarer fodboldhistoriker Svend Rybner:- Man har til alle tider set statsledere bruge fodbold politisk. I Spanien brugte Franco bevidst fodbold som en ventil, hvor folk kunne få luft for deres utilfredshed. Det blev tilladt, så længe protesterne blev på stadion. Omvendt opdagede catalanske nationalister i 1960'erne det potentiale, der var i at bruge stadion som et sted, hvor man kunne mobilisere folk i kampen mod Franco-regimet, siger fodboldhistorikeren og peger samtidig på andre lande, der før i tiden havde totalitære styrer og en stor begejstring for fodbold:

- Mussolini brugte sporten og italiensk fodbold til at udvikle og opdrage en italiensk krigerrace, som skulle genskabe det romerske imperium. Da det italienske landshold spillede VM på udebane i 1938, blev det angrebet af italienske og franske antifascister, og det fik spillerne til at rykke sammen, uanset deres politiske overbevisning. Det minder om den kommunistiske bevægelse, hvor ethvert angreb udefra blev betragtet som et angreb på sagen og dermed på gruppen. Et fodboldhold afspejler på mange måder også en arbejdsplads, hvor der er brug for mange forskellige typer, når der skal skabes et produkt. Vi kan ikke score mål eller skrive store salgskontrakter alle sammen - der skal nemlig altid være nogen, der lægger bunden eller gør det beskidte arbejde på midtbanen. Man kan altså læse rigtig meget ind i fodbold!

Et os

Fodbold er et spil, hvor det handler om at nedkæmpe modstanderen. Om det gøres med britiske tacklinger, der hviner i skinneben og ører, eller på den spanske salsa-metode, hvor der danses rundt på banen, til fjenden segner om i rundtossede piruetter, er sådan set op til, hvad hæren tror, er den mest effektive arbejdsgang. For man lægger en taktik, inden slaget skal stå, og når man har den samme farve hængende over ryg og skuldre, skaber det en helt særlig energi.

- Der sker et eller andet, når man trækker trøjen over hovedet. Så er man pludselig et "os". På mit eget fodboldhold har vi meget forskellige baggrunde, men vi holder sammen, når vi spiller. Vi er et hold, og det giver identitet og tryghed, siger Svend Rybner.

Det lyder altså, som om vi er parate til at gå i geled, når det kommer til at følge fodboldsporten. Under VM i de kommende godt fire uger er der som minimum én dag, hvor vi danskere ikke kan fordrage peruvianere (16. juni), australiere (21. juni) og franskmænd (26. juni).

Det skyldes ene og alene, at vi i halvanden times tid er i direkte sportskrig med de tre lande i håbet om at kvalificere os videre fra VM-puljen, så vi kan få nye modstandere, der skal nedlægges.

- Det minder om dengang, hvor karlene på begge sider af Tryggevælde Å mødtes for at slås. De kendte ikke hinanden, men de kunne ikke døje deres modstandere, alene fordi de kom fra den anden side af åen, siger Svend Rybner.

3 store "krigere" til VM 2018
1. Luis Suarez (Uruguay):Ved seneste VM-slutrunde bed den nuværende FC Barcelona-spiller italienske Chiellini under en kamp. Den uruguayske måltyv er en eminent fodboldspiller, men han er samtidig en direkte ond type at spille overfor.

2. Diego Costa (Spanien):

Det spanske landshold er kendt for deres kombinationsstærke og teknisk sublime boldspil. Men på toppen har de en brasilianer, der er blevet spansk statsborger, og som gerne deler både albuer og hårde tacklinger ud. Costa er en mand, man slår sig på.

3. Pepe (Portugal):

Portugiseren kan koge helt over. Lige så rolig forsvarsspilleren er på bolden, lige så voldsom bliver han, hvis kampene er intense. Pepe har fået adskillige røde kort igennem karrieren. Sommetider for helt umotivet at sparke folk ned.

Træneren som general

Skal vi gå endnu længere tilbage i tiden end til nævekampene ved Tryggevælde Å, minder Romerrigets helte faktisk om de spillere, som nutidens fodboldfans forguder.

Dengang var soldater og gladiatorer højtbetalte og funklende stjerner, der blev hyldet for deres fysik og magi i de store slag.

Samtidig var generaler og feltmarskaler feterede typer, som havde lagt den helt rette taktik og fået krigerne til at udføre den.

I de senere år er fodboldtrænerne blevet det nye sort, hvor folk som Guardiola, Mourinho, Pochettino, Sampaoli og Sarri har modtaget samme betagede blikke fra en hel fodboldverden, som generalerne gjorde på romernes tid.

- Fodboldens personer bliver ofte tegnet op inden for en krigsmetaforik, siger Silkeborg IF-træner Peter Sørensen, som har studeret filosofi:

- Man kan på flere niveauer tale om noget på en måde, så det får en anden mening. Derfor skaber man et mytisk sprog omkring den sport, som allerflest globalt set interesserer sig for. Men måske er problemet bare, at fodbold mangler et ordentligt sprog. For ved at tale om fodbold som en krig, overtænder man nogle mennesker, der ikke har godt af at blive overtændt. Ret beset er fodbold jo bare et spil, der har nogle lighedstræk med krig. Men det er altså en kamp, man skal spille for klubben, og ikke et slag, der skal slås, fordi det handler om liv eller død.

Forkert mentalitet

Alligevel kan krig faktisk opstå på grund af fodbold. I 1969 spillede El Salvador mod Honduras over to kampe om at komme med til VM i 1970. Da spændingerne imellem landene i forvejen var intense, opstod der tumult på tilskuerpladserne, og kort efter indledte El Salvadors hær et angreb mod Honduras.

Krigen blev formelt afsluttet uden det store resultat og kostede 2000 mennesker livet. Først i 1980 kom der en egentlig fredsaftale.

- Man kan sagtens bruge krigsmetaforer, når det handler om fodbold. Tale om små slag i en større turnering, som er den store krig og så videre og så videre. Men jeg bryder mig virkelig ikke om, at man beskriver fodbold som noget, hvor man skal ud og slå ihjel, siger fodboldtræner Peter Sørensen, som mener, at det opfordrer til en forkert mentalitet:

- Det gælder faktisk både for spillere og for fans. Fodbold som krig er interessant nok som et studie, og det er spændende at tale om det, men det ville nu være passende, hvis man skruede lidt ned for snakken. Fodbold er jo i bund og grund underholdning, og der er efterhånden en tendens til, at det kan gå for vidt med engagementet visse steder.

Det er fodboldhistoriker Svend Rybner enig i. Han peger på de voldelige ultras, som efterhånden hjemsøger sporten over det meste af verden:

- For hooligans bliver fodbold til en rigtig krig. De bruger sporten som en anledning til at slås. For et par år siden så vi kamptrænede russiske fodboldfans, som tog til Marseille og smadrede engelske fans med støtte fra grupper på den nationalistiske højrefløj i Rusland. Og det ødelægger sporten. Fodbold er jo dybest set et spil og en leg. Det må man ikke glemme.

VM i Rusland indledes med åbningskamp i dag kl. 17.00 - mellem værterne Rusland og Saudi-Arabien. Danmark er i kamp første gang lørdag kl. 18.00 mod Peru.

Torsdag går det løs i Rusland: Meget mere end fodbold - det er krig på grønsværen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.