Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Når toget dræber: - Det er en erhvervsrisiko som lokomotivfører

Tallene stammer fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen årlige udgivelse "Sikkerhedrapport for jernbanen" 2009-2015. Foto: Jørgen Kirk. Illustration: Christian Munk

Når toget dræber: - Det er en erhvervsrisiko som lokomotivfører

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lokomotivfører vil ifølge statistikken påkøre mindst én person i løbet af sin karriere. Uddannelse og et helt særligt kolleganetværk hjælper lokoførerne videre efter de uundgåelige ulykker.

Ringkøbing-Skjern: Lokomotivføreren får øje på en person på sporet, hiver i bremsen, tuder med hornet og kigger så væk.

Den eller en lignende situation vil en lokomotivfører statistisk set komme ud for én gang i sin karriere. Det fortæller Carsten Holm Hansen, forhenværende sikkerhedschef og nuværende vedligeholdelseschef hos Arriva.

For nylig er det sket to gange i Vestjylland. Første gang, da en dement mand blev dræbt af et tog ved Vemb søndag den 2. juli, og igen ni dage senere, da et Arriva-tog ramte og dræbte en 82-årig mand nord for Tim tirsdag den 11. juli.

- Mange af vores lokomotivførere bliver typisk i jobbet i mange år, så statistisk set siger vi, at der er en personpåkørsel til alle - det handler ikke om, hvis det sker, men når det sker, siger Carsten Holm Hansen.

Arrivas beredskabsplan trin for trin
Når et Arriva-tog påkører en person, sættes en fastlagt plan med det samme i værk.
  • Først kontakter lokomotivføreren Banedanmark og fortæller, hvor ulykken er sket. Derefter fortæller vedkommende passagererne, at de holder stille på grund af en personpåkørsel.
  • Banedanmark kontakter beredskabet, som sender de nødvendige udrykningskøretøjer til ulykkesstedet. Så kontakter Banedanmark Arriva og fortæller om hændelsen.
  • Arriva sender først to personer til stedet: En sikkerhedsvagt, som er en leder med højeste sikkerhedsuddannelse, der skal tage sig af passagererne og toget, og en repræsentant fra Arrivas kolleganetværk, som skal tage sig af lokomotivføreren.
  • Sikkerhedsvagten sørger for, at der bliver tilkaldt en ny lokomotivfører, som kan køre toget væk, og sørger også for, at passagererne bliver transporteret videre med taxa, bus eller andre tog. Passagererne tilbydes desuden gruppeterapi eller psykologhjælp.
  • Repræsentanten for kolleganetværket bisidder lokomotivføreren i vidneforklaring til politiet og sørger for, at vedkommende efterfølgende kommer hjem og ikke er alene. Kolleganetværket sørger også for at kontakte en krisepsykolog til en akutsamtale, som finder sted per telefon inden for en halv time.
  • Samtidig fratages lokomotivføreren sin sikkerhedsgodkendelse.
  • Derefter sættes et psykologforløb i gang, hvis lokomotivføreren ønsker det.
  • Lokomotivføreren bliver efterfølgende tilbudt som passager at komme med en togkørelærer ud på en togtur i førerrummet. Der er også tilbud om at komme ud og gense ulykkesstedet for at se, at alt igen er normalt.
  • Når lokomotivføreren atter opnår sin sikkerhedsgodkendelse efter en samtale med en læge, kan vedkommende vælge, om man vil indsættes på samme rute eller på en ny.


Sikkerhedsgodkendelsen sikrer, at lokomotivføreren er i fysisk og psykisk god form, og er gældende i fem, tre eller et år - jo ældre lokomotivføreren er, desto oftere skal den fornyes. Ud over at skulle være i mental balance, må lokomotivføreren ikke være farveblind, have problemer med kredsløbet eller sygdomme, der kan medføre, at vedkommende risikerer et få et slagtilfælde eller besvime under kørslen.

Kilde: Arriva

Risiko gøres klart under uddannelsen

Når en person bliver slået ihjel af et tog, går der en helt fastlagt procedure i gang. Men allerede under uddannelsen forberedes de kommende lokomotivførere på, at de efter al sandsynlighed på et eller andet tidspunkt vil sidde forrest i toget, når det rammer en person.

- På grunduddannelsen snakker vi meget om personpåkørsler. Falck og Politi kommer ud på skolerne og fortæller, hvad der er politiets og beredskabets rolle. Vi klæder eleverne på til, hvad der sker, siger Carsten Holm Hansen, som tilføjer, at det alligevel er en både chokerende og traumatisk oplevelse, den dag man sidder i ulykkestoget.

- Det er en erhvervsrisiko som lokomotivfører; nogle er heldige aldrig at opleve en personpåkørsel, mens andre har tre-fire stykker i løbet af karrieren, siger Carsten Holm Hansen.

Foruden forberedelse på personpåkørsler skal lokomotivførerne sikkerhedsgodkendes.

- Så er vi sikre på, at lokomotivføreren altid er fit for fight. Det er en grundforudsætning for at sætte sig ud i toget, siger Carsten Holm Hansen.

Klare retningslinjer

Den dag, lokomotivføreren styrer et tog, der uundgåeligt er på vej til at ramme en person, er han instrueret i at gøre tre ting:

- De skal bremse, de skal tyfonere, det vil sige tude med hornet - og så skal de kigge væk, forklarer Carsten Holm Hansen.

Når tragedien er sket med et Arriva-tog, går et stort og nøje planlagt maskineri i gang.

- Så går vores beredskab i gang. En sikkerhedsvagt, som er en leder med højeste sikkerhedsmæssige uddannelse, rykker ud til hændelsen, og der kommer også en kollega fra Arrivas kolleganetværk, forklarer Carsten Holm Hansen.

Lynhurtig kollegahjælp

Mens sikkerhedsvagten tager sig af toget og passagererne, er den fornemste opgave for medarbejderen fra kolleganetværket at tage sig af lokomotivføreren, der sad ved instrumentbrættet, da ulykken skete. Arrivas kolleganetværk består af personer, som de øvrige medarbejdere har valgt.

- Kolleganetværket er en solstrålehistorie for Arriva. Ud over at rykke ud i disse situationer, går de også og holder lidt øje md hinanden og ser, om kollegaer har ændret adfærd. De er uddannet til at henvende sig på en stille og rolig, diskret måde til en kollega, som måske har det svært - også privat, fortæller Carsten Holm Hansen

De valgte i kolleganetværket har beføjelse til at beskikke psykologhjælp uden om ledelsen.

Kolleganetværkeren går direkte ind i førerrummet, de sørger for, at lokomotivføreren ikke skal være alene, og er måske med, når kollegaen skal fortæller politiet om hændelsen, fortæller Carsten Holm Hansen.

- De sikrer, at lokomotivføreren har det okay. De hjælper måske med at samle ting sammen, når lokomotivføreren skal forlade toget, efter at politiet er færdige, og de sikrer, at vedkommende bliver kørt hjem og ikke er alene det første stykke tid. Desuden sikrer de, at bliver tilkaldt psykologhjælp, siger Carsten Holm Hansen.

Hurtigt tilbage I førerrummet

Efterfølgende bliver lokomotivføreren ikke sat tilbage i førersædet med det samme. Vedkommende er nemlig, fra ulykken sker, ikke længere sikkerhedsgodkendt. 

- Man skal lige ned til egen læge og kigge dem i øjnene for at sikre, at man er ok. Vores kunder skal være sikre på, at den, der styrer toget, er fit for fight, slår Carsten Holm Hansen fast.

Men med det tætmaskede sikkerhedsnet under lokomotivførerne er de ofte hurtigt tilbage på skinnerne:

- Normalt går der mellem otte og 14 dage, inden de kommer ud at køre tog igen, siger Carsten Holm Hansen.