Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


To-procents pisken svinges igen over de sundhedsansatte

De ansatte på sygehusene skal atter engang levere to procent mere arbejde for de samme penge. Arkivfoto: Soffi Chanchira Larsen

To-procents pisken svinges igen over de sundhedsansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pengesækken blev snøret tirsdag aften, da Danske Regioner indgik en aftale med regeringen om næste års budgetter.

Regionen: Det er et slukøret sundhedspersonale, der onsdag møder på arbejde på sygehusene.

Det lykkedes nemlig ikke Danske Regioner at komme igennem med kravet om at skrotte de årlige produktivitetsstigninger, da regionerne tirsdag aften indgik en aftale med regeringen om næste års budgetter.

De store kanoner var ellers kørt i stilling forud for forhandlingerne. Nu skulle der én gang for alle sættes en stopper for de forhadte produktivitetsstigninger, som betyder, at alt lige fra rengøringspersonale til kirurger på sygehusene hvert år skal få to procent mere fra hånden med de samme ressourcer.

Både personale, patientforeninger og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), trak i samme retning, men lige lidt hjalp det. Regeringen fandt det nødvendigt at fastholde produktivitetskravet i næste års budgetter.

Forstå produktivitetskravet
  • Kravet om højere produktivitet har siden 00'erne været indskrevet i de årlige økonomiaftaler mellem Danske Regioner og regeringen.
  • Konkret betyder det, at sygehusene hvert år skal levere en større aktivitet - flere behandlinger og undersøgelser - for de samme penge.
  • Frem til 2006 var produktivitetskravet på 1,5 procent om året.
  • Fra 2007 steg det til 2 procent om året.
  • I kroner betyder et produktivitetskrav på 2 procent, at sygehusene i år skal levere en produktionsværdi på cirka 1,3 milliarder kroner mere end sidste år.
  • På det private område har der til sammenligning været en produktivitetsfremgang på i snit 0,8 procent om året.


Kilder: FOA og Dansk Regioner.

 

100 mio. til Midtjylland

Til gengæld blev der afsat 500 millioner kroner ekstra til sundhedsområdet, hvoraf Region Midtjylland får cirka 100 millioner kroner.

Pengene skal blandt andet bruges til mere personale, nye behandlingsmetoder og medicin. Når der samtidig også skal løbes hurtigere, skyldes det, at udgifterne vokser og vokser, blandt andet på grund af flere og flere ældre og kroniske patienter.

- Aftalen er rimelig. Jeg jubler ikke, men vi har fået et reelt løft til sundhed. Samtidig har regionerne på landsplan fået 2,2 milliarder kroner til nybyggerier, renovering og teknisk udstyr på hospitalerne, vel at mærke ud over kvalitetsfondsbyggerierne (supersygehuse, red), siger Bent Hansen (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Plaster på såret

En anden, der bestemt heller ikke jubler, er kredsformanden for Dansk Sygeplejeråd i Midtjylland, Anja Laursen.

- Jeg er virkelig skuffet. Personalet bliver voldsomt presset af endnu en gang at skulle løbe hurtigere, og patienterne kommer til at mærke det. For at citere Bent Hansen, så sagde han for flere år siden, at det er vigtigt at behandle rigtigt første gang. Det kan jeg kun være enig i, men i dag er det som om, at vi bare skal behandle hurtigt første gang, siger Anja Laursen.

Selv om det ikke lykkedes for Danske Regioner at få fjernet produktivitetskravet, så gik regeringen med til at igangsætte en gennemgang af plusser og minusser ved kravet, så man fra 2018 kan begynde at diskutere en ny måde at styre sundhedsvæsenet på.

- Jeg kan have en forhåbning om, at man så vil kigge på, hvilken styringsmodel der er bedst for patienterne, men jeg frygter, at det ender med lige så stramme krav, som bare er pakket ind i nogle andre ord, spår Anja Laursen.