Buk skudt den 4. juni

Efter en del morgen- og aftenpürscher på hjemmeadressen uden held beslutter jeg mig for at prøve at komme til at skyde årets første buk i Bur. Reviret består af en del marker og læhegn samt en lille plantage på et par tønder land. Det er første gang jeg skal på bukkejagt på reviret, og jeg tager derfor
hjemmefra i god tid. Vejret denne lørdag aften den 4. juni er klart og varmt med en jævn vind fra nord.

Da jeg ankommer til reviret, beslutter jeg mig for at finde den skydestige, som står inde i den førnævnte plantage. Plantagen består af både løvtræer og grantræer, og er omgivet af marker på alle fire sider. Jeg finder den åbning, som går på tværs af bevoksningen. Jeg går gennem den kraftige vegetation frem mod skydestigen, som står længere fremme. Efter blot få meter letter et stykke råvildt i den tætte vegetation. Til trods for den korte afstand får jeg ikke kønsbestemt det flygtende dyr. Noget slukøret prøver jeg at overbevise mig selv om, at det nok var en rå. Tanken om, at jeg allerede inden jagten nærmest er startet, har jaget områdets buk på flugt, er næsten ikke til at bære.

Den lille skydestige, som jeg kort tid efter befinder mig på, står for enden af en lysning midt inde i plantagen. Pga. den høje vegetation har jeg begrænsede muligheder for at se og afgive skud til en evt. buk. Derfor lægger jeg riflen klar på skydebøjlen. Hvis det skal lykkes, skal det gå rimelighurtigt.

Efter en halv times tid, hvor jeg intenst sonderer terrænet efter noget rødbrunt, sker der lige pludselig noget. Et rådyr kommer nærmest dansene hen af en lille sti mellem nogle graner 40-50 meter ude. Jeg tager riflen op og finder dyret, lige inden det vil forsvinde i lysningens høje vegetation. Til mit held er der tale om en buk - desuden vælger bukken at standse på og nippe lidt til den grønne beplantning. Jeg finder træfpunktet med riflen og lader skuddet gå. Bukken laver et enkelt hop i retningen af sikkerheden, hvorefter den falder og bliver liggende.

Jeg ser på uret, som viser 20.54. Efter et par minutter går jeg med riflen klar hen imod bukken, som er forendt med en fin bladkugle. Det er en fin lille gaffelbuk, som vejer godt 17 kg. brækket. Glad og tilfreds glæder jeg mig til at vise bukken fra Bur til mine drenge derhjemme.