Hele denne jagt startede fredag den 20. maj, da min søn Morten og jeg var taget ud på mit og en kammerats revir i Tvis ved Holstebro. Spørgsmålet er altid, hvor vil han være, men vi satte os op i den hochsitz, hvor der var plads til to.
Klokken 6.00 så vi en buk gå og feje i nogle træer ca. 160 meter fra os, og den fortsatte op i den anden ende af stykket, hvor vi også har en hochsitz, så vi skyndte os derover.
Efter et kvarter kom bukken ud fra træerne igen, men jeg kunne ikke skyde, og den forsvandt. Efter yderligere ti nervepirrende minutter kom den igen ud samme sted, og da den stod med siden til, skød jeg, og den forsvandt.
Der var ingen schweiss på stedet, så jeg kontaktede en schweisshundefører, og han kunne efterfølgende fortælle, at jeg havde skudt forbi.
Nå! op på hesten igen, som man siger. Onsdag den 25. maj tog vi af sted igen, og vi satte os samme sted, hvor jeg skød forbi om fredagen, men denne gang blev jeg siddende nede på jorden sammen med Morten.
Ca. klokken 21.15 siger Morten: Far! Han kommer lige ned til os.
Bukken kom gående langs hegnet til venstre for os og stoppede op på en 3-4 meters afstand og kiggede på os. Gode råd var dyre, for han ville se den mindste bevægelse, og jeg havde kun ved riflen med den ene hånd. Men det måtte briste elle bære, så jeg fik venstre hånd op på riflen, og straks reagerede han, vendte rundt og bøvede.
Nej tænkte jeg, han skal ikke snyde mig en gang til, så et skridt frem og riflen op og så bøvede jeg. Ingen reaktion. Et pift hjalp heller ikke, et bøv mere og han vendte sig. Jeg skød, og han døde af en høj kugle.
Der var ingen tvivl, det var den samme buk, som jeg havde skudt forbi på om fredagen. En fantastisk jagt at dele med sin søn, som selv lige havde bestået jagtprøven. En flot og kraftig gaffelbuk på 17 kg brækket.
seneste kommentarer