De første dage af bukkejagten havde jeg været nede og kigge mange gange bag vores lille ejendom. Jeg havde nemlig inden den 16. maj set en rigtig fin seksender gentagne gange, både på vores egen jord og på naboreviret. Men en af de første aftener i bukkejagten faldt der et skud lige på den anden side af jernbanen, som er grænse til naboreviret. Min første tanke var helt klart - der røg den store.....
Jeg brugte derfor de kommende aftener på at holde lidt øje med, hvad der rørte sig i området. Men jeg så kun et par råer, når jeg var nede for at kigge. Jeg havde derfor slået den store buk ud af hovedet og ville vente og se, om der på et senere tidspunkt ville komme en ny buk til og overtage reviret.
Onsdag den 25. maj havde vi så 15 års bryllupsdag, og jeg fornemmede, at jeg nok ikke skulle planlægge en aften med jagt. Men hen på aftenen greb jeg alligevel kikkerten og gik ned til jernbanen for lige at se, om der var noget liv. Det var der ikke umiddelbart, og jeg var ved at ville vende næsen hjemad igen. Men pludselig ser jeg en bevægelse et stykke nede af jernbanen, og pludselig står »den store« oppe midt på banen. Han lister stille ned på den anden side, og jeg kan se, han tager en kurs op langs med en ældre beplantning på naboreviret. Hvis han gør, som jeg håber, kommer han ud lige i kanten af vores nye hestefold.
Jeg småløber op til huset for at hente min riffel, som jeg først skal have låst ud af skabet og fundet noget ammunition til, inden jeg igen kan komme ud af døren. Jeg vælger at gå op til hestefolden, hvor jeg dog ikke kan se ham. Jeg lister derfor ned mod en lille høj, der er midt på folden for at komme lidt i højden og for ikke bare at stå og glo midt på marken. Jeg kommer op på højen, men kan stadig ikke se noget til ham.
Tankerne begynder at løbe - både af glæde over at der stadig er liv i ham og skuffelse over, at ham snød mig. Men efter nogle få minutter kommer han langsomt gående op midt i den klat træer, vi har valgt at lade stå i enden af jordstykket. Da han kommer frem til hegnet ind til folden, drejer han stille ned langs dette for at gå retur mod banen.
Så langt kom han dog ikke. Han blev ramt af en kugle lige på bladet, som dog efter at have ramt et ribben ændrede kurs og tog turen på skrå gennem maven. Ingen tvivl om at han døde på stedet, men ikke den sjoveste buk at skulle brække. Det viste sig, at han var 24 centimeter høj og havde en brækket vægt på 19 kg.
seneste kommentarer