Efter et par gange i april at have set en go buk på vores lille ejendom var det lige som om, den var sunket i jorden, da det endeligt blev den 16 maj.
Jeg havde nok været på jagt fem gange uden at se det helt store, dog havde en lille gaffelbuk vist sig.
Tog ud den 23/5 efter flugtskydning, hvor jeg så gaffelbukken samt tre andre dyr, som var meget urolige. Det var jo et godt tegn, selv om det blæste kuling fra vest, så jeg bestemte, at jeg skulle prøve lykken næste aften.
Gik af sted klokken 20.15. Jeg var lidt træt af, at naboen kørte to marker ved siden af og såede korn, men nu var jeg jo taget af sted. Jeg havde kun siddet et kvarter, da en rå viste sig, og lidt senere kom et smaldyr til. Så var jeg tændt. Efter ca. ti minutter kunne jeg skimte noget i kanten og ganske rigtig, det var bukken. Jeg blev klar med skydestokken. Bukken kom frem på engen, mens de andre dyr fortrak til mosen igen.
Men ak. Græsset var for højt til at skyde. Ti meter henne stod en hegnspæl med go højde, så det var bare ned på maven hurtigt. Med anlæg oven på hegnspælen og stærk sidevind og begyndende bukkefeber var det først efter et par dybe vejrtrækninger, jeg kunne lade skuddet gå. Der var tydeligt kugleslag, men bukken forsvandt ind i mosen.
Efter de lange ti minutter var det bare over til anskudsstedet. Her var der masser af blod, og bukken lå ti meter inde i mosen med et godt bladskud.
seneste kommentarer