Buk skudt den 22. maj

TRÆT.

Det var helt igennem det, jeg var. Træt efter en uge med MEGET bukkejagt. Seks dage med ti jagter og ikke set andet end små bukke. Derfor valgte jeg at blive i sengen søndag morgen den 22. maj.

Men da jeg stod op ved 8-tiden, var luften lidt anderledes end de andre dage. DMI havde lovet regnvejr senere på dagen. Det var nok det, der gjorde luften så frisk, så jeg valgte at køre ud på terrænet, for måske var det lige det vejr, bukken ku li. Og der måtte da være andet end etårs bukke på terrænet.

Jeg satte mig i tårnet klokken 9.00, og kunne efter kort tid høre nogle smågrene knække i noget træ, der var gået ud. Først kom råen på 30 meters afstand, og efter kort tid kunne jeg se bukken stå bag ved nogle grene. Og her var der bestemt ikke tale om en etårs buk. Det gik meget stærkt, men jeg nåede dog at se, det var en seksender.

Jeg greb ud efter riflen, men råen var meget opmærksom, da de var meget tæt på at kunne lugte mig i vinden. Råen løb, da jeg løftede riflen, og da er jeg klar over, at det er nødt til at gå hurtigt, for bukken kigger efter råen. Han når dog aldrig at tage et skridt efter hende, inden han synker til jorden med en hjertekugle. Jeg sidder og venter ti minutter i tårnet og bliver ramt af den følelse, som alle bukkejægere kender, når man har en go fornemmelse af det, man har lavet ude i naturen

Det hele gik meget stærkt, og jeg var derfor også spændt på at se, hvor stor opsatsen var, for når det går så stærkt, kan det være svært at vurdere opsatsen inden skuddet. Men min første antagelse var rigtig. Det var ham, jeg havde brugt hele ugen på at finde. Og som havde gjort mig så træt. Min største buk indtil nu. En flot seksender med en højde på 22 centimeter.

Godt jeg havde fået mig en morgensøvn, for hele dagen gik med at fejre min gode oplevelse. Eller som jægere vil sige det - bukkepral.