Det var en næsten vindstille aften, på cyklen og af sted de ca. to kilometer.
Jeg havde set en god buk aftenen før, så der var ingen tvivl om, hvor jeg ville hen. Men så så jeg noget ude i kornmarken. Kikkerteren op - jo det var en buk. Ikke den jeg var ude efter, men valgte alligevel at prøve at pürsche mig lidt tættere på for at se den ordenligt.
Op langs læbæltet som baggrund. Der var en rå ude på marken lige i nærheden af ham. Han var væk i op til fire-fem minutter somme tider, og så kunne jeg kun se hovedet af ham, når han kikkede op, hvor i mod råen kunne man se hals og hoved af. Det skulle der nu ses nærmere på, så jeg pürschede videre. Det gik op for mig, at han måtte være kommet til skade. Han haltede nemlig på det ene forben, den ene stang var også skæv, så jeg besluttede mig for at se, om jeg ikke kunne få ham skudt.
Der var bare lige det, at jeg kunne kun se hovedet. Han kom da tættere på. Nå nu måtte det være. Kornet så lidt mindre ud der, så kunne jeg skyde. Men nej der var stadig ikke noget at skyde på. Så satte bukken sig igen, så den næste time havde jeg to råer rundt om mig og masser af myg. Der var nemlig regn i luften.
Han sad bare der. For lige meget om jeg brugte bukkekald eller andre lyde, skete der ikke noget, så jeg var lige ved at tro at han var væk. Men så begyndte det at regne først lidt. Det fik ham op at stå. Regnen tog til. Han satte kurs over mod det læbælte, jeg stod i. Der var ikke andet at gøre end at tage et skridt ud og afgive skud på de ca. 40 centimeter mellem kornmarken og læbæltet, og det lykkes. Han faldt om på stedet med en kugle på halsen på 35 meter`s afstand. Klokken var 21.55. Sikke en jagt. Godt to timer men med den afslutning er det jo kun godt.
Det viste sig siden, at han havde været skudt i efteråret med hagl, så det var godt, han kom væk. Han havde nu klaret sig fint efter da med en brækket vægt på 18,7 kg.
seneste kommentarer