Den 17. maj 2011 om aftenen var min kæreste Janni og jeg på bukkejagt ved Sparkær. Vi havde valgt en stige, hvor vi begge kunne sidde.
Det var en kold og blæsende aften, men vi kunne sidde og nyde synet af en ræv. Den jagtede op og ned af den slugt, som vi havde udsyn over. Udover ræven så vi ingenting, så da der var et kvarter tilbage af skydetid, valgte vi at kravle ned.
Da vi var kommet ned, sagde Janni, at der stod et dyr nede i slugten. I kikkerten kan jeg se, at det er en rå, men ved siden af råen kommer et dyr mere. Det er bukken. Da bukken er ude på 165 meters afstand, vælger jeg at pürsche ind på bukken. Da jeg pürscher, er bukken flere gange skjult bag små bakker, og jeg var faktisk bange for, at den ville være væk, når jeg kom frem.
Men det var den ikke. Nu var jeg kommet ind på 65 meter. Jeg fik min jagtstol sat op som fast anlæg og gjorde klar til skud. KLIK.... Nej! Det skete bare, ikke tænkte jeg. Dyrene rejste hovedet. Jeg havde fået en klikker, og dyrene var meget opmærksomme. Men jeg fik listet en ny kugle i kammeret. Tog sigte. BANG. Skuddet gik, og bukken forendte i knaldet. En fin seksender lå nu i græsset.
seneste kommentarer