Buk skudt den 16. maj

Jeg sidder i bilen. Den er pakket med riffel, skydestok, kikkert og andet jagtgrej. Jeg har også taget en stor termokande med varm kaffe med. For måske skal jeg stå stille i lang tid, og en tidlig morgen i maj måned kan være koldere, end man husker. Klokken er 04.15, og det er den 16. maj. Det er en helt særlig dag for en bukkejæger, for nu går pürsch-jagten ind.

Jeg begynder at køre. Der er lige omkring en time, til solen står op, så jeg skulle være i god tid. Kort efter jeg er kommet ud på landevejen må jeg konstatere, at jeg holder på rattet, så mine knoer er helt hvide, og speedometret viser lidt over det tilladte, hvilket jeg får styr på. Der er ikke andre trafikanter på vejen.

Nu bliver det så spændende at se, om rådyrene har stået den hårde vinter igennem, så der er basis for at skyde en buk. Jeg kan da hælde til, at vi har fodret vildtet siden november måned, og det har set ud til, at naboerne har gjort det samme, så det går nok.

Efter en god halv time er jeg fremme ved reviret, som ligger i Kobberup ca. fem kilometer fra Skive. Jeg får samlet hat og briller, høreværn og riffel mm, og ti minutter før solen står op, er jeg på plads bag en busk - et sted jeg havde udset mig nogen dage før.

Inden for det næste kvarter har en fasanhane galet to gange, en skovdue har kurret, og to harer er kommet frem og løber og leger inden for en afstand af 30 meter. At være i naturen, når den vågner op, er en oplevelse af hel særlig karakter. Man undres hver gang over, hvor mange fugle og andre smådyr, som færdes så tæt på én, når man står eller sidder stille.

Alt imens jeg beundrer naturen, ser jeg en stor rå komme gående hen over marken. Jeg fanger den hurtigt i kikkerten og følger den hele vejen, til den forsvinder ind i et krat.

Klokken er nu 05.20, og den næste halve time sker der ikke rigtig noget. Jeg har fået kaffe og venter igen. Helt som den første rå kommer der nu en mere gående på tværs af marken. Jeg får den hurtigt i kikkerten, og samtidig ser jeg et dyr mere, men det vender om og forsvinder ind i markskellet igen. Jeg føler mig ret sikker på, at jeg ser en opsats, så det må være en buk. Det passer fint ind i bukkens adfærd, at den lader råerne gå ud først og afventer for at se, hvad der sker. Jeg lægger riflen an til sigte.

De næste 10 – 15 min er særdeles spændende. Med korte mellemrum stikker dyret hovedet og forkroppen frem, men kun ganske kort tid. Jeg får dog set, at det er en seksender buk.

Blodet pumper i årerne, og jeg kæmper for at holde bukkefeberen nede. Jeg ved med sikkerhed, at der i 50 meters afstand går en buk og græsser i skellet. Endelig tager bukken mod til sig og løber roligt ud over marken.

Jeg har sikkert sigte på den, men den har taget en retning, så der ikke er kuglefang, og afstanden til den bliver stadig større.

Tanken om, at det nok ikke lykkes, løber gennem mit hoved. Så sker det pludseligt - bukken drejer skarp til venstre og sætter farten op. Jeg fastholder sigtet på boven. Den standser helt op, jeg har sigtet. Der er kuglefang, og jeg trykker på aftrækkeren. Den er tydelig ramt, men løber 10-15 meter og falder så.

Jeg ser på uret. Klokken er præcis 06.08. På vej hen til bukken skridter jeg afstanden af. Ud fra det er den skudt på 136 meters afstand. Skuddet sidder lidt dybt i brystet, men ellers ligger her en flot buk. Jeg bærer bukken tilbage til bilen og brækker den.

I godt humør kører jeg til klubhuset i Romlund Jagtforening, hvor der hvert år den 16. maj kl. 08.00 arrangeres ”Bukkepral” med tilhørende rundstykker og kaffe.

Bukken bliver lagt på parade, og jeg fortæller beredvilligt og stolt om mine oplevelser.