Jeg er en af de jægere, der i årevis forgæves har forsøgt at få ram på min første danske buk. Ikke fordi jeg ikke har været ude. Jeg har været ude morgen, middag, aften, før, under og efter måltiderne, men ak ingen buk.
Så skete det endelig. Jeg var så heldig at blive inviteret på bukkejagt. Jeg sad i min stige og betragtede skoven systematisk. Da jeg ser et par skovmår komme pilene tværs over skovstien lidt til højre for mig, prøver jeg for træningens skyld at kaste riflen til skulderen og følge dem, men de var pist væk.
Klokken var ca. 06.10. Solens stråler fandt vej ned mellem bladene på træerne og ramte mig, så jeg kunne mærke varmen brede sig i kroppen. Pludselig ud af øjenkrogen ser jeg en bevægelse. Var det ikke? Jo det var den store parykbuk, jeg havde haft på kornet i ca. 15 minutter gangen før, men kunne ikke afgive mit skud, da der ingen kuglefang var, hvor han stod. Og sikkerhed frem for alt, så jeg lod ham dengang gå. Men nu kunne jeg se ham i glimt bag træerne, hvor han var på vej op på bakken ret forude.
Jeg rettede riflen ind, så jeg var klar, når han passerede næste skudbare område. Kunne ikke lige få øje på ham, og ser i et splitsekund en bevægelse på bakken længere oppe. Så skal det gå stærkt, bemærker kort yes, der er noget mellem ørerne, det må være ham. Jeg får afgivet et perfekt skud og hører projektilet ramme sit mål med den velkendte dumpe lyd. Bukken forsvandt, som jorden slugte ham.
På vej derop undrede det mig, hvordan parykbukken var sluppet uset forbi det skudbare område, uden jeg så ham, men lader det fare. Da jeg nærmer mig bakkens top, forstår jeg hvorfor, det var, som jorden slugte ham. Han var røget baglæns direkte ned af skrænten og sprunget ind i skoven. Tydelig schweiss efter ham viste vejen, og naboens schweisshund fik æren af at finde ham 150 meter fra skudstedet stendød under nogle lave graner.
Som forventet var bukken ramt perfekt, men nu ser jeg, det ikke er parykbukken men en anden også abnorm buk, der ligger foran mig. De har altså været to bukke på bakken. Derfor så jeg ikke parykbukken passere det skudbare område.
Bukken, jeg fik, var ikke så stor i opsats men af krop meget pæn. Han vejede 18,5 kg brækket. Så gik turen hjemad. Glad for endelig at have fået ram på min første danske buk. Og klar til at møde parykbukken der forsvandt en anden god gang.
seneste kommentarer